Afvisning af genoptagelse af varmeregnskabssager: Uenighed om EU-direktivers krav til forbrugsfordeling og påstand om nævnsmedlemmers inhabilitet

Afvisning af genoptagelse på grund af inhabilitet

• Nævnet fandt, at der ikke forelå en sådan konkret personlig eller økonomisk interesse, der kunne medføre inhabilitet i henhold til Forvaltningsloven § 3, stk. 1 eller Retsplejeloven § 60, stk. 1.
• En afgørelse om ændring af fordelingsnøglen i den konkrete sag har kun virkning for de konkrete parter i sagen og medfører ikke krav om korrektion af tidligere regnskaber eller genoptagelse af afgjorte sager.
• Ansættelse i et administrationsselskab eller beboelse i en flerboligejendom med fælles varmeforsyning medførte ikke i sig selv inhabilitet, da det ikke skabte en konkret økonomisk interesse i sagens udfald.

Ankenævnet stadfæstede de oprindelige afgørelser, hvilket betød, at udlejerens varmeregnskaber for de omstridte perioder blev godkendt, og at udlejer ikke skulle betale tillægsgebyr, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.

Klageren anmodede igen om genoptagelse den 13. september 2016, hvilket Energiklagenævnet afviste den 21. februar 2017. Den aktuelle anmodning om genoptagelse, indsendt den 14. marts 2017, bygger på argumenter fremsat i et advokatbrev af 25. oktober 2013 til Silkeborg Kommune.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klageren fremførte følgende punkter til støtte for genoptagelsesanmodningen:

• Inhabilitet: Det blev anført, at der var personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i Silkeborg Varme A/S (ejet af Silkeborg Kommune) og kommunens byrådsmedlemmer. Dette skulle medføre et krav om skærpet omhu og gøre projektforslagets godkendelse ugyldig.
• Manglende hjemmel i varmeforsyningsloven: Klageren gjorde gældende, at Silkeborg Fjernvarme A/S's eleffekt på over 25 MW betød, at værket var reguleret af elforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4. Kommunen kunne derfor ikke godkende projektforslaget om tilslutningspligt med hjemmel i varmeforsyningsloven, hvilket gjorde godkendelsen ugyldig.
• Projektforslagets brugerøkonomiske beregninger: Klageren påpegede flere mangler ved de brugerøkonomiske beregninger i projektforslaget:
  • Manglende inkludering af betydelige investeringer til CO2-neutralitet (f.eks. biogasanlæg, vindmøllepark, udskiftning af produktionsanlæg).
  • Manglende udgifter til nedlægning af fjernvarmerør.
  • Misvisende forbrugs- og tilslutningspriser, da disse var indhentet efter udarbejdelsen af projektforslaget.
• Manglende vejledning om fritagelse og dispensation: Kommunen havde ifølge klageren ikke i tilstrækkeligt omfang vejledt borgerne om mulighederne for fritagelse/dispensation, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af Forvaltningsloven § 7.
• Beslutning om høring: Det blev anført, at Kommunalbestyrelsen ikke havde bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at igangsætte høringen af projektforslaget om tilslutningspligt, hvilket gjorde projektforslaget ugyldigt.

Energiklagenævnet vurderede anmodningen om genoptagelse ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som tillader genoptagelse, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl.