Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse til Gribskov Kommune vedrørende et vejprojekt, der kræver ekspropriation af arealer langs en jernbane. Projektet indebærer, at adgangen via eksisterende markoverkørsler og private jernbaneoverkørsler for fire lodsejere afskæres. Kommunen ønsker at vide, om den kan nedlægge både mark- og jernbaneoverkørsler i én samlet kommunal ekspropriation for at undgå en dobbeltproces.
Vejdirektoratet bekræfter, at der findes lovhjemmel til at lukke både markadgange og jernbaneoverkørsler. Hjemlen findes i følgende love:
For at kommunen kan anvende disse hjemler, skal de grundlæggende betingelser for ekspropriation være opfyldt. Det indebærer, at indgrebet skal være nødvendigt, proportionalt, i almenvellets interesse og aktuelt.
For at undgå at lodsejerne skal igennem to separate processer (en kommunal for vejen og en statslig for jernbanen), peger Vejdirektoratet på en løsning i Vejlovens § 94, stk. 2. Denne bestemmelse giver Transportministeren mulighed for, efter anmodning fra en vejmyndighed, at tillade, at en kommunal ekspropriation følger reglerne i Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Dette åbner for, at et blandet projekt kan behandles af én myndighed, hvilket sikrer en samlet og mere effektiv proces for alle parter.
Hvis en ekspropriation medfører, at en ejendom mister enhver adgang, eller at restejendommen bliver utjenlig for ejeren, kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget af myndigheden. Denne ret er sikret i både Vejlovens § 104 og Ekspropriationsproceslovens § 16.
Vejdirektoratet fastslår, at en kommune har materiel hjemmel i Vejlovens § 96 og Vejlovens § 98 til at ekspropriere og lukke private markoverkørsler i forbindelse med anlæg af en ny vej. Ligeledes findes der hjemmel i til at nedlægge jernbaneoverkørsler. For at en kommune kan gennemføre en samlet ekspropriation, der omfatter begge dele, skal de grundlæggende betingelser for ekspropriation være opfyldt, herunder at indgrebet er nødvendigt, proportionalt og i almenvellets interesse. For at undgå en dobbeltproces kan kommunen anmode Transportministeren om, at ekspropriationen sker efter reglerne i , jf. , hvilket muliggør en samlet behandling af sagen.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
Den nationale energikrisestab (NEKST) har afleveret sine første ni delanbefalinger til, hvordan vi sætter tempoet op på udbygningen af elnettet. De vil blandt andet sidestille elnettet med andre offentlige infrastrukturprojekter og styrke rammerne for ideudvikling.
Fra 1. januar 2026 er en ny lov trådt i kraft, der ensarter processerne for ekspropriation ved udbygning af elnettet og forkorter den tid berørte lodsejere må afvente en afgørelse. Loven er et resultat af anbefalingerne fra den nationale energikrisestab, NEKST, hvor Energinet har deltaget aktivt.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.
Dette lovforslag introducerer fire centrale ændringer i jernbaneloven og lov om DSB med det formål at modernisere og eff...
Læs mereDette lovforslag har til formål at revidere og modernisere en række regler på jernbaneområdet for at sikre, at den skinn...
Læs mereForslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus

Afgørelse om ekspropriation og dispensation vedrørende udvidelse af Venø [...]