Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Danmarks Naturfredningsforening indgav den 4. april 2018 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Frederikshavn Kommunes miljøgodkendelse af 9. marts 2018. Godkendelsen vedrørte ophugning af skibe, platforme og olierigge samt udledning af overfladevand til recipienten i Frederikshavn Kommune. Klagen blev suppleret den 8. maj 2018.
Klageren anførte, at miljøgodkendelsen indeholdt uafklarede forhold vedrørende håndtering af naturligt forekommende radioaktivt materiale (NORM), som kan forekomme i platforme og olierigge. Specifikke bekymringer inkluderede:
Frederikshavn Kommune meddelte miljøgodkendelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33. Virksomheden forventede at ophugge ca. 15 skibe (150.000 tons) og 4-5 platforme (50.000 tons) årligt. Ophugningen ville ske ved klipning og skærebrænding, hvor skærebrænding anvendes til store strukturer.
Vedrørende NORM fastsatte kommunen vilkår om, at virksomheden skulle overholde Sundhedsstyrelsens regler, herunder Bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer. NORM skulle afrenses i et lukket system, og NORM under undtagelsesværdierne skulle opsamles, mærkes og opbevares i maksimalt et år, før det fragtedes til et godkendt behandlingsanlæg. For luftforurening blev det vilkåret, at klipning skulle benyttes frem for skærebrænding, hvor det var muligt. Farligt affald og NORM måtte maksimalt opbevares på virksomheden i ét år.
Frederikshavn Kommune bemærkede, at oprindelsen af platforme og olierigge ikke var reguleret i miljøgodkendelsen. Kommunen henviste til Sundhedsstyrelsen som den relevante myndighed for håndtering, opbevaring og bortskaffelse af NORM. Kommunen oplyste desuden, at Sundhedsstyrelsen den 22. juli 2020 havde meddelt virksomheden tilladelse til håndtering og korttidsopbevaring af NORM, og at kommunen ikke havde hjemmel til at stille vilkår herom i miljøgodkendelsen. Sundhedsstyrelsen bekræftede sin rolle som tilsynsmyndighed for NORM-håndtering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikshavn Kommunes miljøgodkendelse.
Nævnet henviste til Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet i henhold til loven kan påklages til nævnet. Det blev dog fremhævet, at Miljøbeskyttelseslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 regulerer forurening fra faste, flydende eller luftformige stoffer, mikroorganismer og affald, men modsætningsvis ikke omfatter stråling, lys, elektromagnetiske felter og lignende.
Nævnet fandt, at klagen vedrørte virksomhedens håndtering af NORM, som er naturligt forekommende radioaktivt materiale. Da NORM ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb, havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Nævnet bemærkede, at håndtering af NORM varetages af Sundhedsstyrelsen efter Bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer.
Som følge af afvisningen tilbagebetaltes det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Søfartsstyrelsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmarks Naturfredningsforening klagede den 15. december 2017 over Viborg Kommunes miljøgodkendelse af 1. december 2017 til etablering af en autoophugningsvirksomhed på adressen A1. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om udledning af PCB (polyklorerede bifenyler) fra flatning af biler.
Klager anførte, at flatning af biler potentielt kan medføre emissioner af PCB, der svarer til dem fra shreddervirksomheder. Det blev fremhævet, at der burde foretages en vurdering af den forventede udledning og målinger af PCB i omgivelserne, selvom dette ikke var specifikt krævet i den dagældende Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed eller Miljøvurderingsloven.
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
To tilladelser til import af olieholdigt spildevand fra Norge er kendt ugyldige, da behandlingen i Danmark nu defineres som bortskaffelse frem for nyttiggørelse.
Klager bestred desuden relevansen af en rapport fra 2006 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, idet den blev anset for forældet og ikke tog højde for ny viden, herunder at flatning sker uden filter, og at biler nu indeholder mere plast og elektronik. Endelig klagede Danmarks Naturfredningsforening over, at projektet ikke var vurderet som VVM-pligtigt, en afgørelse som Miljø- og Fødevareklagenævnet dog allerede havde behandlet i en separat sag.
Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at de fastsatte standardvilkår anses for at være baseret på bedste tilgængelige teknologi (BAT) og tager højde for forureningsrisikoen ved flatning. Kommunen bemærkede, at hvis der var en miljømæssig risiko forbundet med PCB-emissioner fra flatning, ville der være fastsat standardvilkår herfor. Kommunen understregede også, at shredderanlæg er omfattet af et andet listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen, hvilket indikerer en væsentlig forskel i aktivitetstype.
Kommunen havde desuden kontaktet Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, som bekræftede, at PCB ikke er en relevant problematik ved flatning, og at de gældende standardvilkår er tilstrækkelige. Virksomheden havde ansøgt om at håndtere og miljøbehandle 2.500 køretøjer årligt og opbevare flatnede biler i op til fire lag. Flatning af karosserier skulle ifølge godkendelsen foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et tæt belagt areal med kontrolleret afledning af regnvand, eller indendørs på et tæt belagt areal uden afløb.
En virksomhed ansøgte Frederikssund Kommune om miljøgodkendelse til at anvende en eksisterende gyllebeholder til opbevar...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Miljøstyrelsens afgø...
Læs mere