Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 29. maj 2017, der registrerede et areal på matr. nr. [F1] som beskyttet hede og afslog en ansøgning om dispensation til delvis rydning, opdyrkning og tilplantning med juletræer. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. juni 2017.
Det omhandlede areal på ca. 3,7 ha er beliggende ca. 1 km nordøst for Farstrup i Aalborg Kommune. Ifølge Danmarks Miljøportal er arealet registreret som hede. Aalborg Kommune traf afgørelse om, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1 og meddelte afslag på dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, jf. 65, stk. 2.
Kommunen havde besigtiget arealet flere gange i efteråret 2016. Ved besigtigelserne blev arealet vurderet til at være et hedekrat med mindre lysåbne arealer og nogle steder skovlignende partier. Der blev observeret karakteristiske hedearter som enebær, bølget bunke, blåbær, hedelyng, revling og tyttebær, samt en artsrig mosflora, hvilket indikerer lang tids uintensiv drift. Selvom der også blev fundet træarter som eg, bjergfyr, bøg og gran, vurderede kommunen, at indplantningen var uvæsentlig i forhold til arealets karakter af hedekrat. Kommunen fandt desuden, at arealet sandsynligvis er levested og overvintringssted for habitatdirektivets bilag IV-arter som spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander, der er observeret i nærliggende vandhuller.
Klager anførte, at arealet ikke er hede, men en tilplantet skov med 100 % kronedække og ingen lysåbne områder, og derfor ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Klager fremhævede, at arealet ikke blev vejledende registreret som hede i 1992, og at det siden 1960 har været under kontinuerlig skovdrift med årlig skovning af 40-50 rummeter brænde. Klager bestred kommunens vurdering af skovdriften og bemærkede, at oplysninger om bilag IV-arter ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Aalborg Kommune fastholdt, at arealet har udbredt hedevegetation og karakter af sluttet krat, ikke skov eller plantage. Kommunen afviste, at der havde været intensiv skovdrift, da den oplyste mængde brænde ikke var sandsynlig for et hedeareal med sandet jordbund. Kommunen gentog, at arealet er et sandsynligt levested for bilag IV-arter, og at klagers fotos af beplantning ikke var repræsentative for hele arealet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse om registrering af beskyttet hede og afslag på dispensation til delvis rydning og opdyrkning samt tilplantning med juletræer.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af heder over 2.500 m². Registreringer af naturtyper er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering. Kriterier for beskyttelse fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur, hvor det afgørende er udviklingen af et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. Hede defineres som udyrket landstrækning med mager jordbund, ofte bevokset med lyng og dværgbuske, og kan have karakter af krat på grund af tilgroning.
Dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan kun meddeles i særlige tilfælde. Praksis er restriktiv og kræver, at området er uden større naturbeskyttelsesmæssig interesse, at indgrebet ikke medfører væsentlig ændring, eller at det har en naturforbedrende funktion. En væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig, og dispensation må ikke skabe uheldig præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, baseret på luftfotos fra 1945-2019 og kommunens oplysninger om vegetationen, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Aalborg Kommunes vurdering af, at arealet har karakter af hede og er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1. Nævnet lagde særligt vægt på, at kommunens besigtigelser havde fundet karakteristisk hedevegetation, herunder fire arter dværgbuske, elleve stjernearter og en indikatorart for hede af høj naturkvalitet, som kræver lysåbne forhold.
Nævnet var enig i, at arealet har karakter af hede under tilgroning og ikke højskov, idet omfanget af indplantede træer blev anset for uvæsentligt i forhold til hedevegetationen og selvsåede træer. Stormfald og sporadisk skovning har bidraget til at opretholde lysåbne forhold. Luftfotos viste en uens kronedække med lysåbne arealer over tid, hvilket understøttede kommunens vurdering.
Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation til juletræsproduktion. Det ansøgte ville medføre fjernelse af en ikke uvæsentlig del af den beskyttede hede, som har naturbeskyttelsesmæssig interesse. Arealet udgør et egnet rasteområde for stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. Klagerens økonomiske interesse var ikke tilstrækkelig, og en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af dræn på en ejendom, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde afslået ansøgningen om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, da retableringen af drænet ville ændre tilstanden af en sø og en fersk eng på ejendommen.
Klager anførte:
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Naturen på Vangså Klithede er i fuld gang med at genopstå to år efter en omfattende brand, hvor nye planter og insekter nu trives på de brændte arealer.
Kommunen bemærkede, at området er værdifuldt, da der yngler spidssnudet frø og lille vandsalamander, og at området bruges som rasteområde for grågæs. Kommunen afviste, at nærheden til andre beskyttede områder skulle lempe vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyt...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes påbud om fjernelse af grantræer på et overdrevsareal....
Læs mere