Afslag på aktindsigt i energibesparelsesprojekter ophævet og hjemvist

Nævnet vurderede endvidere, at de efterspurgte oplysninger om energispareprojekter er omfattet af begrebet 'miljøoplysninger' som defineret i Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at energispareaktiviteterne vedrører faktorer som energi og emissioner, der påvirker miljøelementer som luft og atmosfære, og er foranstaltninger, der har til formål at beskytte disse elementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 2 og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3.

Aktindsigtspligt og outsourcing

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at [Selskab1] er rette adressat for aktindsigtsanmodningen. Dette bygger på en bred fortolkning af Miljøoplysningsloven § 3, stk. 1, som angiver, at miljøoplysninger er alle oplysninger, der er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares for den. Nævnet lagde vægt på, at [Selskab1] som elnetselskab er ansvarlig for, at energispareaktiviteterne kan dokumenteres, og at dokumentationen opbevares i mindst fem år efter indberetningen af energibesparelsen, jf. Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 5.

Selvom den gældende energisparebekendtgørelse tillader, at dokumentation opbevares af en ekstern aktør, er det fortsat netselskabets ansvar at sikre, at dokumentationen foreligger. Nævnet understregede, at det forhold, at information skal indberettes eller være tilgængelig for bestemte myndigheder, ikke fritager [Selskab1] fra de generelle regler om aktindsigt i miljøoplysningsloven.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund af ovenstående ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet SEAS-NVE Net A/S' afgørelse af 5. januar 2017 om afslag på aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling ved [Selskab1]. Nævnet vejleder [Selskab1] om, at de skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser i udlevering af miljøoplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt.. Endvidere skal en generel afvejning foretages, da undtagelsesbestemmelserne i Offentlighedsloven (1985) § 2_§2), Offentlighedsloven (1985) § 7§7), Offentlighedsloven (1985) § 10§10), Offentlighedsloven (1985) § 12, stk. 1§12) og Offentlighedsloven (1985) § 13, stk. 1§_13) skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 2. pkt..

Klagerens og Energistyrelsens argumenter

Klageren fastholdt, at oplysningerne ikke kunne undtages fra aktindsigt. Energistyrelsen henholdt sig til sin afgørelse og understregede vigtigheden af, at kraftværker kan overdrage kommercielt følsomme oplysninger i tillid til, at de ikke videregives til tredjemand. Energistyrelsen havde overvejet meroffentlighed, men fandt det usikkert, om de enkelte kraftværker ville eller var forpligtet til at udlevere oplysningerne, da dette beror på et konkret skøn for hvert værk.

Retsgrundlaget og Energiklagenævnets vurdering

Energiklagenævnet fastslog, at Offentlighedsloven og Lov om Energinet.dk § 17 gælder for Energinet.dk, hvilket betyder, at selskabet er forpligtet til at udlevere oplysninger efter offentlighedslovens regler, medmindre en undtagelsesregel er opfyldt, jf. Offentlighedsloven § 4. Nævnet præciserede, at Offentlighedsloven § 14 begrænser pligten til at meddele oplysninger, hvis der er særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov. Dog fandt nævnet, at Elforsyningsloven § 84 a, stk. 1 ikke er en sådan særlig bestemmelse om tavshedspligt, der er omfattet af offentlighedslovens § 14, da Energinet.dk ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Nævnet vurderede, at Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2 omfatter oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, hvis det er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, at begæringen ikke imødekommes. Denne bestemmelse kræver en konkret afvejning og en nærliggende risiko for økonomisk tab. Energiklagenævnet var enig i, at elforsyningslovens § 84 a, stk. 1, kan have en normerende virkning for, hvilke oplysninger der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Det blev dog understreget, at oplysningen om et værks årlige elproduktionstal ikke i alle tilfælde er kommercielt følsom, og at det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.