Landsskatteretten: Maskeret udlodning, skattepligtige bankindsætninger og afskrivninger – Indkomstår 2014 og 2015

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes til 0 kr. eller subsidiært hjemvises. Klageren argumenterede for, at udlæg var dokumenteret via fakturaer og bogføring, at bankindsætningen på 475.000 kr. var et lån, og at kundekortindsætningerne var kontant omsætning. Vedrørende Mercedes-Benz henviste klageren til en afgiftsfritagelse fra Skattestyrelsen, GPS-udskrifter og konsulentarbejde i Tyskland som bevis for overvejende erhvervsmæssig kørsel. Klageren bestred desuden, at bevisbyrden for indsætninger på en bankkonto altid påhviler skatteyderen fra start.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå de generelle principper for skattepligtig indkomst og fradrag i henhold til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a samt Statsskatteloven § 6, stk. 2 for private udgifter. Retten henviste til, at skatteyderen har bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. SKM2008.905H og SKM.2011.208.HR. Desuden blev det fremhævet, at selvangivelsespligten følger af Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 3, og at skønsmæssig ansættelse kan foretages, hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Udlodninger fra selskaber til aktionærer medregnes som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Ligningsloven § 16 a, stk. 2, nr. 1, og beskattes som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1.

Punkt 1: Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS

Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret udlæg på 54.006,35 kr. for selskabet [virksomhed1] ApS, som var blevet udlignet. Retten fandt dog ikke, at det var godtgjort, at klageren havde afholdt yderligere udlæg for selskabet med 428.688 kr. Dette skyldtes manglende regnskab, bilag eller bogføringsmateriale for indkomstårene 2012 eller 2013, der kunne vise mellemregning eller debitorer, samt manglende kontoudtog, der viste hævninger af de omhandlede beløb. Retten lagde vægt på, at klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS havde bestemmende indflydelse på selskabets udbetalinger. Derudover fremgik der ikke mellemregnings- eller udlægsposter for de omhandlede beløb i selskabets interne årsregnskab for 2014. På denne baggrund forhøjede Landsskatteretten ansættelsen med 428.688 kr. (482.694 kr. – 54.006 kr.).

Punkt 2: Indsætninger – yderligere personlig indkomst / lån

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med 475.000 kr. Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at indsætningen stammede fra et låneforhold mellem [virksomhed12] ApS og klageren eller dennes virksomhed. Der var ikke fremlagt lånedokumenter, aftaler om forrentning eller afvikling af lånet, jf. SKM2013.363BR. Desuden fremgik beløbet ikke som fordringshaver i klagerens regnskab eller bogføring, og bankkontospecifikationen angav "fakturanr. 201407".

Punkt 3: Indsætninger – yderligere personlig indkomst / kundekort

Landsskatteretten nedsatte klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 med 146.000 kr. og for indkomståret 2015 med 413.069 kr. Retten fandt, at klageren havde godtgjort, at de kontante indsætninger med posteringsteksten "Kundekort" og "Indbetaling" var indregnet i den bogførte omsætning for virksomheden [virksomhed2] for indkomstårene 2014 og 2015. Dette blev understøttet af fremlagte opgørelser over kreditkortomsætning og sammentælling af omsætningen, som kunne afstemmes med den bogførte omsætning.

Punkt 4: Maskeret udlodning

Landsskatteretten nedsatte klagerens skatteansættelse med 49.670 kr. Retten fandt, at klageren havde dokumenteret, at indsætningerne fra [virksomhed1] ApS vedrørte tilbagebetaling af udlæg, som klageren havde afholdt for selskabet. Dette var tiltrådt af Skattestyrelsen i deres udtalelse af 17. april 2018.

Punkt 5: Konsulenthonorar fra [virksomhed4] GmbH

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 182.534 kr. Retten fandt ikke, at det var dokumenteret, at differencen mellem de bogførte konsulenthonorarer og de konstaterede bankindsætninger fra [virksomhed4] GmbH udgjorde tilbagebetaling af udlæg. De fremlagte bilag (kasseboner og fakturaer) bar præg af at vedrøre private udgifter.

Punkt 6 og 7: Anskaffelse og afskrivninger vedrørende Mercedes-Benz

Landsskatteretten godkendte skønsmæssigt fradrag for afskrivninger på Mercedes-Benz personbilen med 5 % erhvervsmæssig anvendelse, jf. Afskrivningsloven § 11, stk. 2. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab, der dokumenterede omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Selvom der var fremlagt dokumentation for kørsel mellem [by1] og [Tyskland], fandt retten ikke, at dette eller Skattestyrelsens afgørelse om afgiftsfritagelse fra 2013 dokumenterede en erhvervsmæssig anvendelse på over 50 %. Retten henviste til virksomhedens branchekode (pizzeria, grillbarer, isbarer m.v.) som indikerende et begrænset kørselsbehov. Afskrivningerne blev herefter beregnet som følger:

Landsskatteretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme klagerens subsidiære påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

SKATs skønsmæssige ansættelse

SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 2.940.729 kr. for indkomståret 2014 (regnskabsår 2013/2014) og 986.548 kr. for indkomståret 2015 (regnskabsår 2014/2015). Forhøjelsen af selskabets momstilsvar i 2014 blev fastsat til 379.936 kr. Disse forhøjelser blev anset for maskeret udlodning til klageren, da klageren var hovedanpartshaver og stod for den daglige drift. SKAT skønnede en passende årsløn for klageren som restaurantchef til 325.000 kr. Differencen mellem den forhøjede indkomst/moms og den ansatte løn blev beskattet som maskeret udlodning i klagerens aktieindkomst.

SKATs opgørelse af forhøjelsen af [virksomhed3] ApS' skattepligtige indtægt i indkomståret 2014 var som følger:

SKATs opgørelse af forhøjelsen af [virksomhed3] ApS' skattepligtige indtægt i indkomståret 2015 var som følger:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at regnskabsgrundlaget var ufuldstændigt og mangelfuldt, primært på grund af hyppige udskiftninger af bogholdere. Repræsentanten mente, at SKATs forudsætning om, at alle udgifter var fratrukket, var forkert, og at de opgjorte resultater var urealistiske sammenlignet med sædvanlige branche-nøgletal for asiatiske restauranter. Klageren påpegede, at bruttoavancen og overskudsgraden i SKATs beregninger var langt højere end branchegennemsnittet, hvilket indikerede, at der måtte være yderligere udgifter, som ikke var medregnet. Klageren anmodede om en genoptagelse af sagen baseret på nye oplysninger om udgiftsniveauet, men valgte at klage til Landsskatteretten af hensyn til formelle deadlines.