Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af personlig indkomst for indkomståret 2014

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2014, hvor SKAT havde forhøjet den personlige indkomst på baggrund af en række indsættelser på klagerens bankkonti. Kontrollen af klageren blev iværksat i forlængelse af et projekt vedrørende fiktive lønindberetninger hos klagerens tidligere arbejdsgiver.

SKAT konstaterede indsættelser på i alt 402.149 kr. på klagerens bankkonti i 2014, hvoraf det ikke umiddelbart kunne fastslås, hvorfor klageren modtog beløbene. Klageren anførte, at beløbene fortrinsvis stammede fra låneforhold eller var genindsættelser af egne tidligere hævninger. Klageren fremlagde dokumentation for visse udgående betalinger i 2013 og 2014, som angiveligt relaterede sig til de indsatte beløb.

SKATs oprindelige og reviderede afgørelse

SKAT forhøjede oprindeligt klagerens personlige indkomst med 144.172 kr. SKAT anerkendte dog, at en overførsel på 250.000 kr. fra [person2] var en tilbagebetaling af et lån, og at 7.000 kr. fra [person1] samt 977 kr. fra [person4] ligeledes var tilbagebetalinger/refusioner. Disse beløb blev derfor fratrukket den skattepligtige indkomst. De resterende indsættelser, herunder fra [person1] (17.500 kr.), [virksomhed1] (5.000 kr.), kontantindsættelser (20.000 kr. og 30.000 kr.) og fra [person3] (71.672 kr.), blev anset for skattepligtig honorarindkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, da klageren ikke havde godtgjort deres ikke-skattepligtige karakter med tilstrækkelig dokumentation.

Efter klagens indgivelse udsendte SKAT en ny afgørelse, hvor den personlige indkomst for 2014 alene blev forhøjet med 67.500 kr. Dette indebar, at SKAT yderligere havde accepteret en del af de tidligere omstridte beløb som ikke-skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter i henhold til Statsskatteloven § 4. Klageren har bevisbyrden for, at beløb indsat på bankkonti ikke er af en art, der anses som skattepligtig indkomst. Den skattepligtige har desuden pligt til at selvangive sine indtægter, jf. Skattekontrolloven § 1.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de låneforhold, der angiveligt lå bag en række indsættelser på klagerens bankkonti. Der var heller ikke overvejende efterfølgende modsvarende betalinger fra klageren til de angivne långivere, og klageren havde ikke betalt renter. Posteringstekster alene blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation for, at indbetalingerne var lån, jf. SKM2011.208HR og SKM2013.363BR.

Det blev heller ikke objektivt underbygget, at de indsatte beløb stammede fra tidligere hævninger, da klagerens kontoudskrifter ikke viste hævninger i et tilsvarende omfang.

Landsskatteretten anså det dog for godtgjort, at overførslerne fra [person1], [person2], [virksomhed1]/[virksomhed2] og [person4] af i alt 334.649 kr. vedrørte henholdsvis tilbagebetaling af lån, refusion af udlæg for billetter og refusion i forbindelse med fortrudt køb af mobiltelefon. Disse beløb blev derfor anset for ikke-skattepligtige.

Samlet set fandtes det ikke godtgjort, at det resterende indsatte beløb på 67.500 kr. i 2014 ikke vedrørte skattepligtige indtægter. Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 76.672 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 67.500 kr., som var i overensstemmelse med SKATs seneste afgørelse.