Hovedanpartshaver beskattet af indsætninger på privat konto som løn og virksomhedsoverskud

Sagen omhandlede en klager, der var hovedanpartshaver og direktør i et selskab, [virksomhed2] ApS, og samtidig drev en personlig virksomhed. Klageren havde ikke indgivet selvangivelse eller ført regnskab for indkomståret 2014. SKAT konstaterede betydelige indbetalinger på klagerens private bankkonti på i alt 1.734.571 kr. og 933.210 kr.

SKAT anså de 1.734.571 kr. for at være omsætning i klagerens personlige virksomhed, da nogle af indbetalingerne stammede fra fakturaer udstedt af klagerens selskab, men med hans private konto anført som betalingsmodtager. De resterende 933.210 kr., som var overført direkte fra selskabets konto til klagerens private konti, blev anset for at være løn. På grund af manglende regnskabsmateriale foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst.

Klageren gjorde gældende, at alle indbetalinger vedrørte hans selskab, som i en periode manglede en erhvervskonto. Pengene skulle angiveligt være brugt til at dække selskabets driftsomkostninger og udbetale acontoløn til medarbejdere. Klageren fremlagde dog ingen dokumentation for sine påstande.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal kunne dokumentere deres indkomstforhold jf. Skattekontrolloven § 1. Bevisbyrden for fradrag for driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6 påhviler skatteyderen.

Da klageren ikke havde fremlagt regnskabsmateriale eller selvangivet indkomst, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de 1.734.571 kr. indsat på hans private konti ikke var skattepligtig indkomst i hans personlige virksomhed. Klagerens forklaring om, at pengene tilhørte hans selskab, blev afvist grundet total mangel på dokumentation. Retten tiltrådte SKATs skønsmæssige fradrag for driftsomkostninger på 10 %.

Retten justerede dog det skønnede fradrag for lønudgifter til klagerens bror. Baseret på en tidligere afgørelse vedrørende broren, blev lønudgiften nedsat fra 269.500 kr. til 260.000 kr. Dette medførte en skærpelse af SKATs afgørelse.

Landsskatterettens opgørelse af overskuddet var som følger:

Landsskatteretten forhøjede derfor klagerens overskud af virksomhed til 249.500 kr.

Løn

For så vidt angår de 933.210 kr., som var overført fra selskabet [virksomhed2] ApS til klagerens private konti, fandt Landsskatteretten, at disse skulle beskattes som løn hos klageren. Ifølge Ligningsloven § 16 A, stk. 1, beskattes udlodninger til en hovedanpartshaver, der ikke er driftsomkostninger, som løn eller udbytte.

Klagerens påstand om, at beløbene dækkede selskabets driftsudgifter eller var lån til medarbejdere, blev afvist, da der ikke var fremlagt nogen form for dokumentation som kvitteringer, ansættelseskontrakter eller lønsedler. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde selvangivet anden indkomst, og at transaktionerne var sket mellem interesseforbundne parter (klageren og hans selskab).

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at forhøje klagerens lønindkomst med 933.210 kr.