Landsskatteretten: Nedsættelse af købsmoms nægtet grundet manglende dokumentation for leverancer fra underleverandører

Sagen omhandler et rengørings- og servicefirma, [virksomhed1] ApS, der fik nægtet fradrag for indgående afgift (købsmoms) på i alt 418.761 kr. for indkomståret 2016. SKAT indledte en kontrol af selskabet efter en anmeldelse om udbetaling af sorte lønninger og manglende indberetning af løn til ansatte.

Selskabet havde i 2016 fratrukket moms for udgifter til fremmed arbejde fra en række underleverandører. SKATs undersøgelse af disse underleverandører afslørede en række uregelmæssigheder:

• Flere underleverandører var under konkurs eller tvangsopløsning.
• Deres registrerede branchekoder stemte ofte ikke overens med rengørings- eller mandskabsudlejningsvirksomhed.
• Mange af underleverandørerne havde ingen eller meget få ansatte, hvilket rejste tvivl om deres evne til at udføre det fakturerede arbejde.
• SKAT havde svært ved at komme i kontakt med underleverandørerne, og post til dem var returneret.
• Der var uregelmæssigheder i betalingerne; nogle fakturaer var betalt kontant, og for andre manglede dokumentation for betaling via kontoudtog, eller beløb var ikke indgået på underleverandørernes bankkonti.
• Fakturaerne fra underleverandørerne manglede specifikke oplysninger om, hvor, hvornår og af hvem arbejdet var udført, samt mængden og arten af de leverede ydelser. Kun for fem ud af 30 fakturaer var der fremsendt timesedler, som desuden ikke stemte helt overens med de fakturerede timer og ikke tydeligt identificerede de ansatte.

SKAT konkluderede, at fakturaerne kunne være fiktive, og at selskabet muligvis anvendte uregistreret arbejdskraft, hvor pengeoverførsler til underleverandører blev brugt til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft uden indeholdelse af A-skat/AM-bidrag. SKAT nægtede derfor fradrag for købsmomsen med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at de indkøbte ydelser var leveret, og at fakturaerne ikke levede op til kravene i Momsbekendtgørelsen § 58 (tidligere § 61).

Selskabets repræsentant anførte, at selskabet ikke skulle lastes for underleverandørernes manglende overholdelse af deres forpligtelser over for SKAT, og at fakturaerne opfyldte de centrale dokumentationskrav. Det blev fremhævet, at SKAT havde konstateret, at betaling rent faktisk havde fundet sted, og at en yderligere undersøgelsespligt ikke rimeligt kunne pålægges selskabet. Repræsentanten bestred også SKATs antagelse om manglende ansatte hos underleverandørerne baseret på manglende indberetninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, som fastslår virksomheders ret til at fradrage moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til afgiftspligtige leverancer. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 til 168.

For at udøve fradragsretten skal den afgiftspligtige person opfylde betingelserne i Momssystemdirektivets artikel 178, herunder være i besiddelse af en faktura udfærdiget i overensstemmelse med direktivets krav. Fradraget foretages i henhold til Momssystemdirektivets artikel 179.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 (tidligere § 61, stk. 1) stiller specifikke krav til fakturaers indhold, herunder mængde og art af leverede ydelser. Momsbekendtgørelsen § 84 kræver fremlæggelse af fakturaer til dokumentation af indgående afgift. Endelig henvises til Opkrævningsloven § 5, stk. 1 vedrørende urigtig angivelse.

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterede sig til. Det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Underleverandørerne var generelt ikke registreret med aktivitet inden for rengøringsbranchen, men med andre formål.
• Underleverandørerne ansås ikke for at have haft et tilstrækkeligt antal medarbejdere ansat til at udføre det fakturerede arbejde for selskabet.
• Det havde ikke været muligt at få bekræftet samhandlen med underleverandørerne, da de enten var ophørt eller opløst efter konkurs.
• Repræsentanten havde kun fremsendt timesedler for fem ud af 30 fakturaer, og de anførte timeantal stemte ikke helt overens med det fakturerede timeantal. Det fremgik heller ikke af alle timesedlerne, hvem der havde udført arbejdet, eller hvor de pågældende personer var ansat.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden efter Momsloven § 37, idet der var tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kunne anses at foreligge realitet bag de fremlagte fakturaer. Det forhold, at det var dokumenteret, at der var betalt for ydelserne, ændrede ikke herpå. Arbejdet måtte dog anses for at være udført, da selskabet var blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det blev derfor lagt til grund, at det var selskabets egne ansatte, som havde udført arbejdet.

Der blev henvist til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016.