Stadfæstelse af momstilsvar - manglende dokumentation for underleverandørers leverancer

Sagen omhandler et selskabs ret til momsfradrag for køb af ydelser fra underleverandører i afgiftsperioden 1. januar 2011 – 31. december 2011. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar med 2.150.228 kr., da det var SKATs opfattelse, at selskabet ikke havde dokumenteret, at de pågældende underleverandører ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4]) havde leveret de på fakturaerne anførte ydelser.

Selskabet, der udlejer arbejdskraft til primært rengøringsopgaver via underleverandører, havde i 2011 køb for 48,3 mio. kr. fra 2-3 større underleverandører. SKATs undersøgelse viste, at flere af selskabets underleverandører ikke var momsregistrerede, ikke havde indsendt momsangivelser, ikke havde ansatte, og at det ikke var muligt at komme i kontakt med dem eller finde dem på deres registreringsadresser. Direktører for nogle af underleverandørerne benægtede kendskab til selskabernes drift eller levering af ydelser til klageren. Desuden var alle betalinger fra selskabet til underleverandørerne overført via bank, hvorefter beløbene samme dag eller dagen efter blev overført til vekselbureauer og udbetalt kontant i Euro. Specifikke fakturaer fra [virksomhed4] var dateret før virksomhedens CVR-nummer eksisterede.

SKAT argumenterede for, at selskabet ikke var berettiget til fradrag efter Momsloven § 37, stk. 1 og 2, da der var væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, og selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af kontrakter, timesedler eller korrespondance. SKAT fastholdt, at det ikke var en beskyldning om sort arbejde, men en manglende dokumentation for, at de fakturerede selskaber havde leveret ydelserne. SKAT påpegede, at selskabets kontinuerlige brug af underleverandører, der ikke afregnede moms og A-skat, og hvor kontrol var umulig, medførte en skærpet bevisbyrde.

Selskabets repræsentant påstod nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr. og fremhævede, at selskabet altid havde indgivet årsrapporter rettidigt og svaret korrekt skat, moms og AM-bidrag. Det blev anført, at politiet havde opgivet påtale mod selskabet for momsunddragelse. Selskabet oplyste at have undersøgt underleverandører for moms- og A-skat-registrering og sikret sig CVR-nummer og bankkonto. De fremhævede, at alle betalinger var sket via bankoverførsel. Selskabet bestred, at samtlige underleverandører ikke var momsregistrerede, og påpegede faktuelle fejl i SKATs begrundelse, herunder forveksling af omsætning og købsmoms. Selskabet mente, at SKATs afgørelse implicit beskyldte dem for at anvende sort arbejdskraft eller være del af et kriminelt netværk, hvilket SKAT havde bevisbyrden for. Selskabet fremlagde dokumentation for 2013 og 2014 for at vise forbedrede procedurer og bekræftelser fra kunder om brug af underleverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Registrerede virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og 2. Til dokumentation af den indgående afgift skal virksomheder kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer, jf. Momsbekendtgørelsen § 58. En faktura skal blandt andet indeholde udstedelsesdato, fortløbende nummer, sælgerens registreringsnummer, navn og adresse på sælger og køber, mængde og art af leverede varer/ydelser, leveringsdato, afgiftsgrundlag, afgiftssats og afgiftsbeløb, jf. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der foreligger unormale forhold i sagen, hvilket pålægger selskabet en skærpet bevisbyrde. Disse forhold inkluderer:

• Selskabet er ikke i besiddelse af kontrakter, aftaler, tilbud, korrespondance, timesedler eller andet skriftligt materiale fra underleverandørerne, der dokumenterer eller sandsynliggør, at de pågældende underleverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser.
• Alle fakturaer fra underleverandørerne er betalt via bankoverførsler, hvorefter beløbene samme dag eller dagen efter er overført til vekselbureauer og udbetalt kontant i Euro.
• [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS var ikke registreret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, selvom der fremgik momsbeløb på deres fakturaer. Selskabet har således ikke sikret sig, at det handlede med momsregistrerede virksomheder.
• Direktøren for [virksomhed3] ApS har oplyst til SKAT, at selskabet ikke har leveret arbejdsydelser til klageren.
• Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS indeholder ikke specifikation af det udførte arbejde (hvor og hvornår).
• Virksomheden [virksomhed4] udstedte fakturaer dateret før dens CVR-nummer eksisterede og før virksomheden blev momsregistreret. Virksomheden har heller ikke indsendt momsangivelse for perioden.

Selskabet har ikke dokumenteret, at de pågældende underleverandører har leveret de på fakturaerne anførte ydelser. Det er således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag efter Momsloven § 37. Der henvises i øvrigt til præmisserne i SKM2012.663.VLR og den underliggende byretsdom i SKM2011.764.BR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar med 2.150.228 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2011 – 31. december 2011.