Forsikringsselskab overtrådte ligestillingsloven ved afslag på dækning af fødselsskade

Nævnet vurderede, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden. De fandt, at selskabet ved at anvende en generel forsikringsretlig begrundelse ikke havde foretaget en reel, individuel vurdering af, om der konkret var sket en ulykke i forbindelse med fødslen. Selskabets fokus på, at fødsler er naturlige og forventelige, blev anset for at være diskriminerende, da det udelukkende rammer kvinder og devaluerer skader opstået i denne specifikke kontekst.

Godtgørelse og resultat

Selvom selskabet allerede havde udbetalt 15.000 kr., fandt nævnet, at beløbet var utilstrækkeligt i forhold til overtrædelsens karakter. Kvinden blev derfor tilkendt en yderligere godtgørelse.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Ligestillingsloven § 3 c. Beløbet skal betales med procesrente fra klagens modtagelse.

Klageren oplevede gener i halebenet efter fødslen i 2020. Den første lægekontakt vedrørende halebenet fandt sted cirka to måneder efter fødslen i forbindelse med en rutineundersøgelse. Yderligere otte måneder gik, før klageren igen kontaktede sin læge og blev henvist til behandling hos en osteopat. Den første behandling fandt sted næsten et år efter fødslen. Hospitalsjournalen fra fødslen indeholder ingen oplysninger om bristninger eller skader på bækken, haleben eller korsben under selve fødslen, men en senere journalnotat nævner en "forstuvning" af leddet mellem os coccygis og os sacrum.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens argumenter

Klageren søger medhold og ønsker, at selskabet får en bedre forståelse for graviditet og fødsel, da hun føler sig diskrimineret. Hun argumenterer for, at en fødsel kan medføre indvendige skader, der bør defineres som et ulykkestilfælde, selv uden ydre påvirkning eller fald. Hun mener, at det pres og tryk, barnet udøver under fødslen, kan være så stort, at det udgør en pludselig hændelse, der fører til personskade. Den forsinkede klage skyldes, at hun afventede kroppens restitution efter fødslen og handlede med omtanke. Klageren anser selskabets syn på fødsler som diskriminerende og forældet, da kvinder ikke bør acceptere omfattende gener efter fødsel uden dækning. Hun henviser til Finanstilsynets politianmeldelse af forsikringsselskaber for forskelsbehandling af gravide og en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355), der fandt, at et forsikringsselskabs praksis med at afvise dækning for skader opstået under "normale" fødsler var direkte forskelsbehandling på grund af køn. Denne kendelse omhandlede en kvinde, der brækkede halebenet under fødsel.

Selskabets argumenter

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at en fødsel ikke anses for et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne, som definerer et ulykkestilfælde som "en pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet anfører, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af graviditet, ikke en pludselig hændelse. De påpeger, at der mangler tidstro dokumentation for, at fødslen er hovedårsagen til klagerens behandlingsbehov, da første lægekontakt var næsten to måneder efter fødslen, og første behandling næsten et år efter. Selskabet fastholder, at deres vurdering af, hvad der er et ulykkestilfælde, er kønsneutral og ikke diskriminerende. De henviser til, at forsikringsvilkårene gælder for alle, uanset om skaden sker under graviditet/fødsel, sport eller havearbejde, så længe ulykkesdefinitionen er opfyldt. De anerkender Ligebehandlingsnævnets afgørelse om diskrimination, men mener, at nævnet ikke er kompetent til at træffe en forsikringsretlig afgørelse om, hvorvidt ulykkesdefinitionen er opfyldt. Selskabet henviser til Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselsorlov er forskelsbehandling på grund af køn.