Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Ilešič
Sagen omhandler to forenede præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af traktatbestemmelserne om frie varebevægelser (artikel 34 og 36 TEUF) og EU-varemærkeretten, særligt i relation til parallelimport af lægemidler.
Novartis-koncernen, der producerer både mærkelægemidler (referencelægemidler) under varemærker som »Femara« og »Rilatine/Ritalin« og generiske lægemidler under varemærker som »Letrozol Sandoz« og »Methylphenidat HCl Sandoz« via økonomisk forbundne selskaber, markedsførte de identiske produkter i forskellige medlemsstater (Nederlandene og Belgien) til forskellige priser og under forskellige varemærker.
De belgiske parallelimportører, Impexeco NV og PI Pharma NV, importerede det billigere generiske lægemiddel fra Nederlandene. For at lette markedsføringen i Belgien ompakkede importørerne de generiske lægemidler i ny ydre emballage og erstattede det generiske varemærke med det tilsvarende, anerkendte referencelægemiddels varemærke (Novartis’ mærke). Novartis modsatte sig denne ommærkning med henvisning til deres varemærkerettigheder.
Hof van beroep te Brussel (appeldomstolen i Bruxelles) forelagde spørgsmål om, hvorvidt varemærkeindehaverens indsigelse i denne situation skabte en »kunstig opdeling af markederne« mellem medlemsstaterne, hvilket ville begrænse indehaverens rettigheder og potentielt tvinge dem til at acceptere ompakningen i henhold til de etablerede kriterier i EU-retten (Bristol-Myers Squibb-betingelserne).
Domstolen fastslog, at varemærkeindehaveren i princippet kan modsætte sig, at en parallelimportør erstatter det generiske varemærke med referencelægemidlets varemærke ved ompakning, medmindre to meget specifikke betingelser er opfyldt.
Domstolen understregede, at varemærkerettighedens konsumption i henhold til artikel 13 i forordning nr. 207/2009 og artikel 7 i direktiv 2008/95 kun kan begrænses, hvis indehaverens indsigelse bidrager til en kunstig opdeling af markederne.
Identitet i enhver henseende: Domstolen præciserede, at selvom et generisk lægemiddel og et referencelægemiddel kan være bioækvivalente (samme virksomme stof og terapeutisk ækvivalens), er de ikke automatisk »identiske i enhver henseende«. Forskelle i lægemiddelform, hjælpestoffer eller kemisk form af det virksomme stof kan medføre en risiko for at vildlede sundhedspersoner og patienter, hvilket kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor er ommærkning kun tilladt, hvis lægemidlerne reelt er én og samme vare, markedsført under to forskellige ordninger (par. 64-65).
Nødvendighedsprøven: Erstatningen af varemærket skal være for at opnå effektiv adgang til importmarkedet. Hvis parallelimportøren er i stand til at markedsføre det generiske lægemiddel under dets oprindelige (generiske) varemærke (eventuelt efter tilpasning af emballagen), er nødvendighedsbetingelsen ikke opfyldt, og varemærkeindehaverens indsigelse er lovlig (par. 71).
Kommerciel fordel er ikke nødvendighed: Ommærkning, der udelukkende er begrundet i et ønske om at opnå en kommerciel fordel – f.eks. at udnytte referencelægemidlets renommé – er ikke tilstrækkelig til at opfylde nødvendighedskriteriet (par. 73).
Domstolen konkluderede, at varemærkeindehaveren kan modsætte sig ompakning og ommærkning, medmindre de to lægemidler er identiske i enhver henseende, og erstatningen af varemærket opfylder alle de fem betingelser, der er fastsat i den etablerede retspraksis vedrørende kompulsiv ompakning (Bristol-Myers Squibb-kriterierne).
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Sagen omhandler en tvist mellem det farmaceutiske selskab Pharmacia & Upjohn A/S (Sagsøger) og parallelimportøren Paranova A/S (Sagsøgte) vedrørende parallelimport, ompakning og markedsføring af et lægemiddel inden for EU/EØS. Pharmacia & Upjohn hævdede, at Paranovas aktiviteter udgjorde en krænkelse af deres varemærkerettigheder og skadede mærkets funktioner, herunder oprindelsesgarantien og den høje kvalitetsstandard, som er kritisk for lægemidler. Konflikten centrerede sig primært om fortolkningen af princippet om udtømning af varemærkerettigheder, som er kodificeret i den danske lovgivning, og de betingelser, der gælder for en parallelimportørs ret til at ompakke et lægemiddel.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Sagsøger gjorde gældende, at Paranovas ompakning af produktet og påførelse af nyt etiket- og indlægsseddeldesign ikke opfyldte de strenge nødvendighedsbetingelser, som EU-Domstolen og den nationale praksis har fastsat for at tillade fravigelse fra varemærkeindehaverens eneret, jf. Varemærkeloven § 4. Pharmacia & Upjohn anførte især:
Paranova A/S påstod frifindelse og hævdede, at ompakningen var nødvendig for at omgå kunstige opdelinger af markedet skabt af varemærkeindehaveren, og at de havde opfyldt alle betingelser for at lovliggøre ompakningen i medfør af Varemærkeloven § 5, stk. 2 (implementering af udtømningsprincippet):
Retten skulle afgøre, om Paranovas ompakning gik ud over, hvad der var tilladt efter princippet om udtømning af varemærkerettigheder i forhold til farmaceutiske produkter.
Sagen omfatter en række konsoliderede varemærkesager anlagt af flere store farmaceutiske virksomheder – herunder **Merck...
Læs mereSagen omhandlede H. Lundbeck A/S' (Lundbeck) begæring om midlertidigt forbud og påbud mod 2CARE4 ApS (2care4) for påståe...
Læs mere