Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Fredericia Kommune påbød forsyningsselskabet TREFOR VAND A/S at fjerne en vandledning på et areal, hvor kommunen planlagde at anlægge en ny vej. Kommunen mente, at Trefor selv skulle betale for flytningen i henhold til gæsteprincippet. Trefor klagede over påbuddet, da de ikke mente, at princippet fandt anvendelse.
Tvisten handlede om, hvorvidt Fredericia Kommune kunne påbyde Trefor at fjerne vandledningen med hjemmel i Vejlovens § 77, stk. 1, som pålægger ledningsejere at betale for ledningsarbejder i forbindelse med vejarbejder på offentlige veje. Det afgørende spørgsmål var, om det pågældende areal juridisk set havde status som "offentlig vej" på tidspunktet for kommunens påbud.
Transportministeriet fastslog, at anvendelsen af Vejlovens § 77, stk. 1 forudsætter, at arealet har status som offentlig vej. Ministeriet fandt, at flere betingelser herfor ikke var opfyldt:
Da arealet på tidspunktet for påbuddet ikke var omfattet af reglerne for offentlige veje, konkluderede ministeriet, at kommunens påbud manglede hjemmel i Vejlovens § 77, stk. 1. Sagen kunne derfor ikke behandles som en tvist efter Vejlovens § 133, stk. 2. Transportministeriet afviste på den baggrund at behandle sagen.
Transportministeriet træffer hermed afgørelse vedrørende tvisten mellem TREFOR VAND A/S (herefter Trefor) og Fredericia Kommune vedrørende kommunens påbud af 7. april 2022 til Trefor, om at fjerne Ø500 vandledningen på den kommende gren af Nordensvej eller på anden vis at sikre vejprojektet uhindret udførelse.
Transportministeriet afviser at behandle Fredericia Kommunes påbud af 7. april 2022 som en tvist efter vejlovens § 133, stk. 2, da påbuddet efter Transportministeriets vurdering ikke kan have hjemmel i vejlovens § 77, stk. 1, da arealet på tidspunktet for påbuddet ikke var omfattet af reglerne for offentlige veje i vejloven.
Vejdirektoratet har forberedt sagen og tvisten til Transportministerens afgørelse, jf. vejlovens § 133, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, samt stk. 2, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelserTransport- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018, bek. nr. 1700 af 20. december 2018, bek. nr. 2150 af 21. december 2020 og bek. nr. 1885 af 29. september 2021..
Vandledningen er ultimo 2019 gravet ned i arealet af matr.nr. 8ak i Fredericia Kommune efter aftale mellem Trefor som ejer af ledningen og Fredericia Kommune som ejer af ejendommen. Ledningen ligger på matr.nr. 8ak fra Skærbækvej og til Nordensvej.
Ved brev af 7. april 2022 meddelte Fredericia Kommune Trefor et påbud om at fjerne vandledningen på Nordensvej eller på anden vis sikre vejprojektets uhindrede udførelse.
Om baggrunden for påbuddet står der, at der som led i projektet ”Nordensvej – Forlægning”, der forestås af Fredericia Kommune, skal ske forlægning af Nordensvej samt tilslutning og udvidelse af krydset Europavej/Skærbækvej. Trefors ledning ligger fra Skærbækvej og ca. 60 meter nede ad forlægningen i blødbundsmateriale. Blødbundsmaterialet skal enten bortgraves eller fysisk afskærmes fra forlægningens vejkasse for at undgå, at vejkassen presses ud i blødbundsmaterialet, når forlægningen belastes af trafik, hvilket vil resultere i betydelige skader på vejen. Kommunen vurderer derfor, at en fjernelse af ledningen er nødvendig af hensyn til udførelsen af projektet.
Påbuddet skulle efterkommes senest den 31. juni 2022. Kommunen oplyste samtidig, at den vil søge godtgjort alle merudgifter ved vejetableringen hos Trefor, som skyldes vandledningens tilstedeværelse. Kommunen har i påbuddet anført, at ledningen ligger på gæsteprincippets vilkår, hvorfor ledningsejer skal bekoste de ledningsarbejder, der er nødvendige, som følge af kommunens ændrede benyttelse af arealet. Ligeledes har kommunen anført, at der ikke er aftalt særlige rettigheder i forbindelse med Trefor brug af arealet.
Trefor har ved brev af 28. april 2022 indbragt sagen for Vejdirektoratet under henvisning til vejlovens § 132, stk. 1, og § 133, stk. 1.
Trefor gør i sin klage bl.a. gældende, at:
Fredericia Kommune besvarede d. 18. maj Vejdirektoratets anmodning af 4. maj 2022 om en udtalelse, og bemærkede bl.a. i sin udtalelse, at:
Det fremgår af vejlovens § 2, at loven finder anvendelse på offentlige veje og offentlige stier, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Ved offentlige stier forstås færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel og ikke udgør en del af en offentlig vej, og som administreres af staten eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje med de tillempelser, som de særlige forhold for stier tilsiger. Det fremgår af vejlovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, og hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens § 15.
Ifølge vejlovens § 17 skal vejmyndigheden udarbejde fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier under sin administration.
Denne fortegnelse skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar 2016 om vej- og stiregister. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder.
En vejplan defineres i vejlovens § 3, stk. 1, nr. 4, som en plan, hvor vejmyndigheden noterer anlæg af nye veje, større flytninger af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i vejens tværprofil.
Det følger af vejlovens § 18, at vejmyndigheden for samtlige offentlige veje under sin administration udarbejder vejplaner for anlæg af nye veje, større flytninger af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i vejens tværprofil.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 18 i lovforslaget til vejlovenL 20 - 2014-15 (1. samling) (som fremsat): Forslag til lov om offentlige veje m.v. / Folketinget (ft.dk), at:
”Vejplanlægningen er henlagt til de enkelte vejmyndigheder hver for deres vejnet. Dette planarbejde forudsættes at foregå i snæver tilknytning til den sammenfattende planlægning i området. Vejplaner er vejmyndighedernes planlægning af deres veje. Vejplaner er ofte en del af lokalplaner eller anden planlægning efter planlovgivningen og optræder som en integreret del af denne planlægning. En vejmyndighed kan også vælge at udarbejde et selvstændigt dokument, som indeholder vejmyndighedens vejplaner. Der er således ikke formkrav til vejplansdokumenter.”
Offentlige veje og stier har siden 1957 med ikrafttrædelsen af vejbestyrelseslovenLov nr. 95 af 29. marts 1957. skullet udskilles i matriklen, medmindre der foreligger særlige forhold. Det fremgik af vejbestyrelseslovens § 12 og er videreført i vejloven, senest vejlovens § 61, stk. 1. Manglende udskillelse har ingen betydning for arealets vejstatus, men det følger af vejlovens § 60, stk. 2, at der kan vindes hævd over arealer af offentlige veje, som ikke er udskilt i matriklen.
Det fremgår af vejlovens § 77, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren.
Sagen omhandler et påbud udstedt af Fredericia Kommune d. 7. april 2022, hvor Trefor forpligtes til at fjerne en ledning.
Indledningsvis bemærker Transportministeriet, at der ikke står i påbuddet af 7. april 2022, hvilken hjemmel påbuddet er udstedt i medfør af.
Trefor har indklaget sagen og i den forbindelse henvist til vejlovens regler. Fredericia Kommune har heroverfor gjort gældende, at de formelle forudsætninger for at administrere arealet som offentlig vej i henhold til vejloven ikke var til stede, da kommunen den 7. april 2022 meddelte påbuddet.
Det fremgår af vejlovens § 77, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren.
Det følger direkte af bestemmelsens ordlyd, at det skal være arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier.
En forudsætning, for at en strækning af en offentlig vej, der er ved at blive omlagt, har status af offentlig vej, er, at strækningen opfylder betingelserne for at blive administreret som offentlig vej.
Det betyder, at arealet skal være optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens § 15. Det er endvidere en forudsætning, at vejen ikke efterfølgende er nedlagt som offentlig vej efter vejlovens regler eller i forbindelse med en ekspropriation.
Det må lægges til grund, at Fredericia Kommune med vedtagelsen den 5. oktober 2020 af ”Budget 2021 Overslagsårene 2022-2024” har afsat penge til det omhandlede projekt. Byrådet har dermed afsat økonomiske midler til at forlænge den eksisterende Europavej, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen, jf. vejlovens § 15, har besluttet at anlægge en ny vejstrækning og at nedlægge en eksisterende vejstrækning.
Det er også et krav i lovens § 18, at vejmyndigheden udarbejder en vejplan, når der skal ske større flytninger af bestående veje og andre større anlægsarbejder.
Det er Transportministeriets vurdering, at det konkrete anlægsarbejde med etablering af den nye vejstrækning og nedlæggelse af den eksisterende må betegnes som en større flytning af bestående vej, ligesom der er tale om et større anlægsarbejde. Der er derfor krav om, at arbejdet optages på en vejplan.
Det kan udledes af de specielle bemærkninger til § 18, at der ikke er særlige formkrav til vejplaner, hvorfor en vejplan fx kan fremgå af en kommuneplan.
Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at den nye vejstrækning har været optaget på Fredericia Kommunes ”Kommuneplan 2013-2025”, men at strækningen hverken er medtaget på den senere kommuneplan, ”Kommuneplan 2017-2029”, eller på den nugældende ”Kommuneplan 2021-2033”.
Kravet om vejstrækningens optagelse på vejplan var således ikke opfyldt ultimo 2019, da vandledningen blev lagt ned i arealet af matr.nr. 8ak, ligesom det ikke var opfyldt ved påbuddets meddelelse i april 2022.
Det lægges til grund, at vejstrækningen på tidspunktet for påbuddet endnu ikke var færdiganlagt og derfor ikke åben for offentlighedens færdsel.
På baggrund af et opslag på Geodatastyrelsens matrikelkort d. 7. oktober 2022 bemærkes det, at arealet fortsat ikke ses at være udskilt i matriklen som et offentligt vejareal.
På baggrund af sagens oplysninger er det samlet set vurderingen, at arealet på matr.nr. 8ak på tidspunktet for påbuddet om at fjerne vandledningen ikke har kunnet administreres efter vejlovens § 77, da arealet på tidspunktet for påbuddet ikke var omfattet af reglerne for offentlige veje i vejloven.
Da påbuddet ikke kan have hjemmel i vejlovens § 77, følger det af vejlovens § 133, stk. 2, at der ikke er tale om en tvist mellem en kommunal vejmyndighed og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, som skal afgøres af transportministeren.
Transportministeriet afviser at behandle Fredericia Kommunes påbud af 7. april 2022 som en tvist efter vejlovens § 133, stk. 2, da påbuddet ikke kan have hjemmel i vejlovens § 77, stk. 1.
Transportministeriet foretager herefter ikke mere i sagen.
Enslydende brev er sendt til Fredericia Kommune.
Nærværende afgørelse kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed. Hvis parterne ønsker, at domstolene skal tage stilling til Transportministeriets afgørelse, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens § 133, stk. 6.
Staten har afsat 138 mio. kr. og vil sammen med de lokale kommuner finansiere udbygningen af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn, for at muliggøre transporten af fremtidens store vindmøller. Udbygningen sikrer fortsat produktion af store vindmølleelementer i Danmark.
Dette lovforslag bemyndiger transportministeren til at udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde. Formålet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på strækningen samt trafikafviklingen i endepunkterne. Projektet omfatter etablering af et ekstra spor på størstedelen af strækningen, en dobbeltrettet cykelsti på østsiden af vejen samt ombygning af krydset i Varde og rundkørslen ved Esbjergmotorvejen (Korskro). Loven udgør den formelle miljøgodkendelse af projektet, hvilket betyder, at der ikke kræves yderligere administrative miljøtilladelser.
Lovforslaget giver transportministeren, som forventes at delegere kompetencen til Vejdirektoratet, bemyndigelse til at gennemføre den samlede udbygning. Dette inkluderer nødvendige dispositioner som ekspropriation og ledningsarbejder. Projektet skal forbedre på Rute 11 og i dens tilslutningspunkter.
En lang række anlægsprojekter i Infrastrukturplan 2035 bevæger sig nu fra planlægningsfasen til konkret byggeri, og Vejdirektoratet forventer i år at sende arbejde for over 6,5 milliarder kroner i udbud.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte miljøkonsekvensvurderinger. Loven træder i stedet for den administrative godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Anlægsmyndigheden er forpligtet til at udføre afværgeforanstaltninger for at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet og for at overholde EU-retlige forpligtelser i henhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne.
For at sikre en effektiv gennemførelse af projektet fraviger lovforslaget visse bestemmelser i anden lovgivning:
Arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor anlægsprojektet gennemføres, herunder flytning af ledninger, skal som udgangspunkt betales af ledningsejeren (gæsteprincippet), medmindre andet er aftalt eller bestemt ved ekspropriationskendelse eller kommunal afgørelse efter vandforsyningsloven. Ledningsarbejder udføres af ledningsejeren. Anlægsmyndigheden skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren for at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Hvis der ikke opnås enighed, kan transportministeren påbyde ledningsejeren at udføre bestemte ledningsarbejder, og i særlige tilfælde kan ministeren lade arbejdet udføre for ledningsejerens regning. Tvister om erstatning for ledningsarbejder afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne.
Vejdirektoratet skal etablere en ordning, der yder tilskud til facadeisolering af helårsboliger, som er særligt støjramte efter udbygningen af Rute 11. Ansøgning om tilskud skal være modtaget senest 36 måneder efter vejanlægget er taget i brug. Vejdirektoratets afgørelser om tilskud kan påklages til transportministeren inden for 4 uger. Ordningen ophører 60 måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort. Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, i overensstemmelse med Århus-konventionen.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse, typisk når anlægsarbejderne er afsluttet, og støjisoleringsordningen er udløbet.
Dette lovforslag har til formål at bemyndige transportministeren til at igangsætte en række store infrastrukturprojekter...
Læs mereDette lovforslag har til formål at skabe de nødvendige juridiske rammer for hurtigt at kunne gennemføre bygge- og anlægs...
Læs mereNy motorvej vest om Viborg: Lovforslag om anlæg af Hærvejsmotorvejen mellem Klode Mølle og Løvel

Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage over påbud om fjernelse af fyrværkerioplag grundet verserende retssag