Vejloven § 77

Bestemmelsen er en videreførelse af vejlovens § 106, stk. 1-2, og § 20. Den gældende vejlovs § 106, stk. 4, 1. pkt. videreføres ikke, da de situationer der var omtalt i den gældende bestemmelse allerede er omfattet af anvendelsesområdet i forslagets §§ 73 og 79.

Bestemmelsen omhandler det såkaldte ”gæsteprincip”. Det følger af vejlovens § 106, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Udgangspunktet for tilstedeværelsen af ledninger i vejareal er, at ledningsejeren har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere sine ledninger mv. i eller over vejarealet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på sine ledninger i eller over vejarealet, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. En tilsvarende bestemmelse findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Det i vejloven lovfæstede gæsteprincip er udtryk for en anerkendelse af ledningsejerens behov for at kunne placere sine ledninger i eller over vejarealet, da såvel vejen som ledningen skal føres til slutbrugeren, borgeren.

Den gældende vejlovs § 106, stk. 1 og 2, foreslås herefter erstattet med forslagets § 77, stk. 1 og 2.

Efter den gældende vejlovs § 106, stk. 2, finder § 106, stk. 1, også anvendelse på statsveje. Forslagets § 77, stk. 1, finder på den baggrund anvendelse på både statsveje og kommuneveje.

Af den gældende vejlovs § 106, stk. 1, fremgår, at ”arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger mv. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning (…)”. I forslagets stk. 1 er formuleringen ændret, så det præciseres, at gæsteprincippet finder anvendelse ved ethvert arbejde, som vejmyndigheden udfører inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Forslagets § 77, stk. 2, viderefører den gældende vejlovs § 106, stk. 1, 2. led. Bestemmelsen medfører, at forslagets § 77 stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Forslaget til stk. 3 viderefører den gældende vejlovs § 20 om kommunale ledninger og fælleskommunale ledninger, der er placeret i en kommunevej. Hvis der i forbindelse med et statsvejsanlæg skal foretages arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning placeret i en kommunevej, afholder statskassen udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgifter til senere arbejder på disse ledninger er omfattet af forslagets § 77, stk. 1. Forslaget i stk. 3 omfatter ikke ledninger ejet af privatretlige selskaber, hvor en kommune er medejer eller eneejer. Forslaget har i praksis tidligere haft et større anvendelsesområde, da mange ledninger, f.eks. vand- og gasledninger, var kommunal ejendom og blev drevet som en del af den kommunale forvaltning. Størstedelen af disse ledninger tilhører i dag privatretlige selskaber, hvor kommunen er eneejer eller har en dominerende position i selskabet.

Om retstilstanden vedrørende afgrænsning af gæsteprincippet kan i øvrigt nævnes, at der tidligere har hersket en vis usikkerhed om, hvilke typer ledninger gæsteprincippet omfattede.

Det er dog klart fastslået i bl.a. ekspropriationskendelse af 6. maj 2004 vedrørende Østamagerbanen, at ”hvor ledningsejeren ikke er identisk med vejbestyrelsen, må ledningsejeren selv afholde udgifterne i forbindelse med ledningsomlægningen som følge af nye vejanlæg. ”

Denne retsopfattelse ses ligeledes at være kommet til udtryk i aftaler mellem ledningsejeren til vejbelysningsanlæg og vejbestyrelser, hvor det i en række kommuner siden 1980’erne har været sædvanligt, at ledningsejeren har aftalt sig ud af gæsteprincippet.

Det er således uden betydning, om ledningen alene tjener et snævert privat formål, et forsyningshensyn eller om den er en del af vejens udstyr, f.eks. ledning til vejbelysning eller vejafvanding. Afgørende for anvendelsen af princippet er, at ledningen ejes af en anden juridisk person end vejejeren (vejmyndigheden), og at gæsteprincippet ikke er fraveget ved aftale mv.

Højesteret har i en dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978H - M3-dommen) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om erhververen er privat eller offentligt og uanset om overdragelsen sker i fri handel eller ved ekspropriation. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at arealejerens ret til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejer også gælder for senere erhververe af ejendommen. Højesteret udtaler, at gæsteprincippet er udtrykt i vejlovens § 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Højesteret har endvidere i den nævnte dom udtalt, at vejlovens § 106 ikke indskrænker gæsteprincippet, og at vejmyndigheden derfor ikke er afskåret fra at påberåbe sig princippet i tilfælde, hvor ledningen ligger i et areal, der ikke var vejareal inden erhvervelsen.

Hvis en ejendom med en ledning, der ligger på gæsteprincippets vilkår, erhverves i forbindelse med et vejprojekt, vil ledningsejeren derfor skulle respektere, at vejmyndigheden kan kræve ledningsarbejder udført for ledningsejerens regning, når det er nødvendigt til gennemførelse af et arbejde, som ligger inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Højesteret har i UfR 2006.1391H (Greve Centervej-dommen), der handlede om flytning af ledninger i forbindelse med etablering af støjafskærmning, og i UfR 2010.570 H (Toppevad Bro-dommen), der handlede om omlægning af ledninger i forbindelse med udvidelse af rørunderføringen af en å under en vejbro og etablering af en faunapassage, udtalt, at gæsteprincippet kunne gøres gældende over for ledningsejere i tilfælde, hvor vejmyndigheden iværksatte arbejder på vejarealet af hensyn til vejens forhold til omgivelserne, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af støj og forurening eller for at afbøde vejens indgreb i naturtilstanden og faunaen.

Ved projekter, der omfatter f.eks. baneanlæg og vejanlæg (sammensatte anlægsprojekter), er det uden betydning for ledningsejerens betalingspligt, hvilken del af projektet, der har medført, at der må foretages arbejder på ledningen. Vejlovens § 106 kan desuden påberåbes af anlægsmyndigheden (og således ikke alene vejmyndigheden), såfremt det ved lov er forudsat, at projektet udføres af denne anlægsmyndighed. Dette kom til udtryk i UfR 2007.3009H (Flintholm-dommen). Dommen omhandlede betaling af udgiften til arbejde, der blev udført for at beskytte en række ledninger som følge af et anlægsarbejde vedrørende en ny station. Anlæggelsen af stationen blev af Højesteret karakteriseret som et sammensat anlægsprojekt, idet projektet omfattede arbejder vedrørende både vej og bane. På den baggrund, og idet anlægsloven forudsatte, at Banestyrelsen skulle forestå gennemførelsen af projektet, fandt Højesteret, at Banestyrelsen som anlægsmyndighed kunne påberåbe sig vejlovens § 106. Højesteret fandt endvidere, »at vejlovens § 106 finder anvendelse på ledningsarbejder i veje udført i forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet der har nødvendiggjort ledningsarbejderne«.

Østre Landsret har den 19. september 2013 afsagt dom i en sag mellem Energinet.dk og Vejdirektoratet vedrørende betaling for arbejder udført af hensyn til, at 3 jordlagte højspændingskabler kunne forblive i et areal, der var blevet eksproprieret til en motorvejsudvidelse. Ved elkablernes anlæggelse i arealet blev der på ejendommen tinglyst en deklaration. Spørgsmålet var for det første, om indgåelsen af deklarationen mellem daværende grundejer og ledningsejeren indebar en fravigelse af gæsteprincippet. Østre Landsret udtalte bl.a. følgende om det spørgsmål: »Det fremgår ikke udtrykkeligt af deklarationen, om der er aftalt en fravigelse af gæsteprincippet. Det er ubestridt mellem parterne, at der i overensstemmelse med deklarationens ordlyd ikke er betalt kontant erstatning til Gentofte Kommune i anledningen af ledningernes placering på ejendommen. […] Deklarationen indeholder bestemmelser, der giver ledningsejeren ret til “at anbringe og opretholde” ledningerne, og det er nærmere reguleret, hvorledes grundejeren må disponere over grunden i forskellige relationer, der kan være til fare eller ulempe for ledningsejerens interesser. Der er herved ikke taget stilling til, hvem der skal bekoste ledningsarbejder, som følger af en ændret arealanvendelse. Det kan på den baggrund ikke anses for aftalt, at der er givet ledningsejeren en bedre retsstilling end den, der følger af gæsteprincippet«. For det andet var spørgsmålet i sagen, om arbejdet, der var udført af hensyn til ledningernes fortsatte forbliven i arealet, var et "arbejde på ledninger". Om dette spørgsmål udtalte Østre Landsret følgende: »[Det blev] mellem Energinet.dk og Vejdirektoratet aftalt, at en flytning af ledningerne kunne undgås ved en løsning, der indebar, at der blev etableret en spunsvæg på begge sider af ledningerne, og der mellem spunsvæggene støbtes et betondæk. Vejdirektoratet har hermed medvirket til en løsning, der i økonomisk og teknisk henseende tilgodeså Energinet.dk’s interesser. Af vejlovens § 106, stk. 1, fremgår, at ledningsejeren skal bekoste “arbejder på ledninger”, herunder flytninger af ledninger. Dette indebærer en pligt for ledningsejeren til at bekoste andre tekniske løsninger end fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning. Der er ikke grundlag for at forstå bestemmelsen således, at det udførte arbejde, der er betegnet som en aflastningskonstruktion, ikke er “arbejder på ledninger”«. Sagen er anket til Højesteret, der endnu ikke har afsagt dom.