Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelse: Hævninger fra cypriotiske selskaber beskattet som løn og udbytte

Derudover blev klageren beskattet af 400.000 kr. i aktieindkomst i 2012, idet dette beløb skønsmæssigt blev fastsat som restværdien i [virksomhed1] Ltd ved selskabets ophør (maskeret udbytte jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1).

Klageren gjorde gældende, at beløbene udgjorde refusion af udlæg afholdt for selskaberne (især beløb benævnt “Wage&expense”), men kunne ikke fremlægge dokumentation, da opbevaringspligten var udløbet.

Formalitet og Genoptagelse

Klageren bestred også den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelserne, idet man mente, at Skattestyrelsen havde haft kundskab om alle relevante fakta senest i 2016. Skattestyrelsen argumenterede dog, at kundskabstidspunktet først indtrådte ved Landsskatterettens afgørelse i juni 2020, da det først her blev fastslået, at selskaberne var rette skattesubjekt, hvilket udgjorde grundlaget for at omkvalificere private hævninger til skattepligtig indkomst. Dermed var varslingsfristen på 6 måneder overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Lønindkomst og Maskeret Udbytte

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren stod for den daglige drift af selskabet [virksomhed2] Ltd og var ansat i selskabet. Da de indsatte beløb var overført til klagerens private konti, påhvilede det klageren at godtgøre, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst, jf. praksis (SKM2008.905.HR).

Landsskatteretten fandt, at det hverken var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne udgjorde refusion af udlæg for selskaberne. Derfor var det med rette, at beløbene på 6.480.312 kr. blev beskattet som lønindkomst jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Endvidere tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af en nettoværdi på 400.000 kr. i det ophørte selskab [virksomhed1] Ltd, og at beløbet skulle beskattes som udbytte til hovedaktionæren jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1.

Formalitet (Genoptagelse)

Landsskatteretten fandt, at klageren ved at undlade at selvangive lønninger og udbytte fra sine selskaber, mindst havde handlet groft uagtsomt, hvilket gav grundlag for ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vedrørende kundskabstidspunktet fastslog Landsskatteretten, at da Skattestyrelsens oprindelige afgørelse blev ændret af Landsskatteretten i juni 2020 (hvor det rette skattesubjekt blev identificeret som selskaberne), var det fra dette tidspunkt, at Skattestyrelsen fik kundskab til det forhold, der begrundede den nye ansættelse. Dermed var varslingsfristen på 6 måneder overholdt ved afsendelse af forslaget i oktober 2020, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Også ansættelsesfristen var overholdt efter aftalte udsættelser.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning, og at SKATs afgørelse var ugyldig. Repræsentanten anførte, at afgørelsen var ugyldig, da SKAT ikke havde afholdt et ønsket møde med klageren. Det blev også fremført, at bogholderiet blev varetaget af en ekstern revisor, som havde givet blank revisionspåtegning, og at klageren derfor ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt. Endvidere blev det anført, at investeringerne i udlandet var foretaget for selskabets regning og risiko, eller alternativt, at der var tale om et ulovligt anpartshaverlån, som ikke automatisk ville udløse beskatning hos hovedanpartshaveren efter de daværende regler.

De omhandlede beløb for maskeret udlodning var som følger: