Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af personlig indkomst baseret på hævninger med udenlandske kreditkort

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om at anse hævninger foretaget med udenlandske kreditkort for skattepligtig indkomst for indkomstårene 2001-2006. Klageren, en konsulent, havde i perioden hævet betydelige beløb på to udenlandske kreditkort udstedt af en britisk finansinstitution. SKAT mente, at beløbene var skattepligtige, da klageren ikke havde selvangivet udenlandsk indkomst og ikke kunne dokumentere, at hævningerne var erhvervsmæssige udgifter afholdt for udenlandske selskaber.

Baggrund og SKATs argumentation

Klageren drev konsulentvirksomhed og var direktør i flere danske og udenlandske selskaber, der indgik i en kompleks koncernstruktur. SKAT opdagede hævningerne via Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) og indledte en sag, der førte til en politianmeldelse for skattesvig af særlig grov karakter. SKATs forhøjelser var baseret på de samlede hævninger, da klageren ikke havde fremlagt bankkontoudtog for de udenlandske konti eller dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter. SKAT påpegede også, at klagerens privatforbrug i flere år var negativt, hvilket yderligere understøttede formodningen om ikke-selvangivet indkomst. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3 for beskatningsgrundlaget.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes for alle indkomstår. Hovedargumenterne var:

• Hævningerne var erhvervsmæssige omkostninger afholdt for det udenlandske selskab, [virksomhed5] LLC, og var ikke tilgået klageren personligt, bortset fra et mindre beløb på 20.361 kr.
• Klageren havde udarbejdet en redegørelse for udgifternes anvendelse (kontanter, hotel, repræsentation, billetter, gaver, tøj/erhverv), men uden kvitteringer for kontante udbetalinger.
• Forhøjelserne for indkomstårene 2001-2004 var forældede i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i 2007 havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage forhøjelserne i forbindelse med politianmeldelsen. Klageren argumenterede, at ransagningen i 2008 ikke tilførte nye oplysninger, der ændrede grundlaget for forhøjelserne, og at 6-månedersfristen derfor var overskredet.
• Klageren bestred SKATs privatforbrugsberegninger og fremlagde egne beregninger, der inkluderede salg af byhus, invaliditetserstatning, depositum retur, forsikringssum og pengegaver.

SKATs yderligere udtalelse

SKAT fastholdt, at materialet fra ransagningen havde stor betydning for sagen, da det dokumenterede klagerens fulde råderet over kreditkortet og viste, at klageren havde modtaget vederlag fra [virksomhed5] LLC, som ikke var selvangivet. SKAT argumenterede, at de først efter ransagningen og afhøringen havde tilstrækkelig kundskab til at foretage forhøjelserne, og at 6-månedersfristen derfor var overholdt. SKAT afviste klagerens privatforbrugsberegninger, da de anførte indtægter ikke var dokumenterede, og påpegede, at klageren havde fået refunderet udgifter afholdt med det udenlandske kreditkort fra et dansk selskab, hvilket indikerede yderligere ubeskattede midler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2001-2006, hvor hævninger foretaget med udenlandske kreditkort var anset for at hidrøre fra skattepligtig indkomst.

Begrundelse for frist

Landsskatteretten fandt, at SKATs varsling af forhøjelsen ikke var ugyldig på grund af overskridelse af 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde selvangivet indkomst fra de udenlandske selskaber, og at SKAT først fik tilstrækkelig kundskab om klagerens forbindelse til disse selskaber efter ransagningen den 3. september 2008 og politiafhøringen den 16. marts 2009. Da varslingen skete den 3. april 2009, var den inden for fristen.

Begrundelse for skattepligt

Retten fandt, at klageren var skattepligtig af de foretagne hævninger med udenlandske kreditkort. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde dokumenteret:

• Hvem der var ejer af kreditkortene.
• At de afholdte udgifter var erhvervsmæssige og afholdt for et udenlandsk selskab.
• At de fremlagte redegørelser for udgifterne var baseret på efterrationaliseringer og ikke var dokumenterede med kvitteringer eller lignende.
• At klageren havde modtaget løn eller lignende fra de udenlandske selskaber, han angiveligt var ansat i.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.