Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomheds pligt til at indberette værdien af fri bolig, herunder forbrug af el, vand og varme, som er stillet til rådighed for ansatte i indkomstårene 2013-2015. Virksomheden, der driver landbrug, stillede boliger til rådighed på tre forskellige adresser, som var ejet af virksomhedens ejer og dennes ægtefælle. SKAT havde oprindeligt pålagt virksomheden at indberette yderligere værdier af fri bolig for syv medarbejdere, idet SKAT mente, at boligerne skulle værdiansættes til markedspris baseret på et skøn på 40 kr. pr. kvm årligt, samt et gennemsnitligt forbrug af el, vand og varme. SKAT antog desuden, at medarbejderne havde fuld rådighed over de pågældende boliger, medmindre andet var dokumenteret, og nægtede i flere tilfælde fradrag for fraflytningspligt.
Virksomheden bestred SKATs værdiansættelse og påstod, at den pålagte indberetningspligt skulle bortfalde eller beløbene nedsættes. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs markedspriser var urealistiske, da de sammenlignede med boliger i områder med højere priser og bedre beliggenhed, og ikke tog højde for boligernes dårlige stand, beliggenhed tæt på aktiv svineproduktion, og begrænset rådighed over dele af husene. Virksomheden fremlagde egne sammenlignelige eksempler, der indikerede lavere kvadratmeterpriser, og argumenterede for, at forbrugsudgifterne var overvurderede, især for husstande med spædbørn eller færre beboere. Der blev også fremlagt dokumentation for betalt husleje og fraflytningspligt for flere medarbejdere.
Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, jf. Skattekontrolloven § 7 og Skattekontrolloven § 7a. Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes i den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. En arbejdsgiver har pligt til at indberette skattepligtige fordele som nævnt i Ligningsloven § 16 til indkomstregistret, jf. Skattekontrolloven § 7a, stk. 3.
Landsskatteretten fastslog, at værdien af fri bolig som udgangspunkt ansættes til markedsprisen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Værdien kan nedsættes med 10 % af markedslejen, hvis der er fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør, jf. Ligningsloven § 16, stk. 8. Oplysninger fra BBR i indkomstårene skal anvendes som grundlag for boligarealet. Markedslejen fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, med hensyn til lejeniveauet for sammenlignelige ejendomme i området. Landsskatteretten fandt, at de af SKAT fremlagte boliger ikke var sammenlignelige med de omhandlede ejendomme, og lagde i stedet vægt på de af repræsentanten fremlagte boliger.
For så vidt angår strøm- og vandforbrug, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs fastsatte forbrug, da der ikke var fremlagt dokumentation, der afkræftede dette. For varmeforbrug var Landsskatteretten enig i, at oliepriserne faldt fra 2014 til 2015, og fastsatte olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter, mens 11,5 kr. pr. liter blev anvendt for 2014. Olieforbruget pr. år skulle beregnes efter Energistyrelsens gennemsnitsforbrug.
[person1]
Landsskatteretten fandt, at der var fraflytningspligt, og der kunne derfor ske 10 % fradrag. [person1] skulle beskattes af hele boligarealet på 200 kvm. Markedslejen for [adresse1] blev skønsmæssigt fastsat til 84 kr. pr. kvm årligt. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2013 | 73.130 | 0 | -7.200 | 65.930 |
| 2014 | 74.973 | -6.000 | -15.500 | 53.473 |
| 2015 | 11.141 | 0 | -5.000 | 6.141 |
[person5]
Fraflytningspligt blev godkendt, og værdien af fri bolig blev nedsat med 10 %. [person5] skulle beskattes af hele boligarealet på 174 kvm for [adresse3] og 200 kvm for [adresse1]. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 120 kr. pr. kvm årligt for [adresse3] og 84 kr. pr. kvm årligt for [adresse1]. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Adresse | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2014 | [adresse3] | 48.818 | -28.500 | 0 | 20.318 |
| 2015 | [adresse3] | 9.100 | -6.000 | 0 | 3.100 |
| 2015 | [adresse1] | 46.158 | -25.000 | 0 | 21.158 |
[person6]
Fraflytningspligt blev godkendt, og værdien af fri bolig blev nedsat med 10 %. [person6] skulle beskattes af hele boligarealet på 47 kvm for [adresse2] og 174 kvm for [adresse3]. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 240 kr. pr. kvm årligt for [adresse2] og 120 kr. pr. kvm årligt for [adresse3]. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Adresse | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2014 | [adresse2] | 25.471 | 0 | -10.000 | 15.471 |
| 2015 | [adresse2] | 5.014 | 0 | -2.000 | 3.014 |
| 2015 | [adresse3] | 20.177 | 0 | -12.000 | 8.177 |
[person7]
Fraflytningspligt blev godkendt, og værdien af fri bolig blev nedsat med 10 %. [person7] skulle beskattes af hele boligarealet på 174 kvm for [adresse3]. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 120 kr. pr. kvm årligt. [person7] havde dokumenteret betaling af 9.000 kr. i husleje, som blev fratrukket. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2015 | 16.515 | 0 | -9.000 | 7.515 |
[person2]
Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om, at [person2] havde rådighed over 47 kvm i februar 2013 og 88 kvm fra marts til maj 2013. Der blev ikke godkendt fradrag for fraflytningspligt, da dette ikke var dokumenteret. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 240 kr. pr. kvm årligt for 1. sal og 300 kr. pr. kvm årligt for hele boligen. Der blev ikke fundet dokumentation for betalt husleje. Landsskatteretten skærpede SKATs afgørelse for [person2]. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2013 | 14.081 | 0 | 0 | 14.081 |
[person3]
Fraflytningspligt blev godkendt, og værdien af fri bolig blev nedsat med 10 %. [person3] skulle beskattes af hele boligarealet på 174 kvm for [adresse3]. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 120 kr. pr. kvm årligt. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2013 | 46.940 | -26.666 | 20.274 |
[person4]
Fraflytningspligt blev godkendt, og værdien af fri bolig blev nedsat med 10 %. [person4] skulle beskattes af hele boligarealet på 174 kvm for [adresse3]. Markedslejen blev skønsmæssigt fastsat til 120 kr. pr. kvm årligt. Den talmæssige opgørelse er som følger:
| Indkomståret | Skattepligtig værdi (kr.) | Beskattet af fri bolig (kr.) | Betalt husleje (kr.) | I alt til beskatning (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2013 | 11.265 | 0 | 0 | 11.265 |
| 2014 | 11.265 | 0 | 0 | 11.265 |
Samlet set ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse og pålagde selskabet at indberette værdi af fri bolig i henhold til de justerede beregninger.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede værdiansættelsen af en fri bolig, som en landbrugsmedhjælper fik stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Boligen var et ældre stuehus på 174 kvm, der ikke lå på selve arbejdsstedet, men i nærheden af en aktiv landbrugsvirksomhed.
SKAT havde fastsat den skattepligtige værdi til 32.375 kr. for tre måneder i 2015, baseret på en skønnet markedsleje på 40 kr. pr. kvm pr. måned. Klageren argumenterede for, at denne værdi var urealistisk høj på grund af boligens dårlige stand, afsides beliggenhed og gener fra landbrugsdriften. Klageren mente, at markedslejen højst skulle være 10 kr. pr. kvm og fremlagde dokumentation for betalt husleje på 9.000 kr., som SKAT ikke havde godkendt.
Landsskatteretten fandt, at SKATs sammenligningsgrundlag var mangelfuldt, og tilsidesatte derfor SKATs skøn. Retten fastsatte i stedet en ny skønsmæssig markedsleje på 120 kr. pr. kvm årligt (10 kr. pr. kvm pr. måned) baseret på de af klageren fremlagte, mere sammenlignelige lejemål. Retten anerkendte desuden den aftalte fraflytningspligt, hvilket gav en reduktion på 10 % i henhold til . Endvidere godkendte retten dokumentationen for den betalte husleje og justerede værdien af fri varme. Den samlede skattepligtige værdi blev herefter nedsat til 7.515 kr.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.

Sagen omhandlede værdiansættelsen af fri bolig, som en arbejdsgiver havde stillet til rådighed for en landbrugsmedhjælpe...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig og forbrugsudgifter for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren, e...
Læs mereLov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.)