Landsskatteretten: Værdi af fri bolig - Bopælspligt - Markedsleje - Indkomstårene 2012-2014

Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig og forbrugsudgifter for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren, en R&D ingeniør, har siden 2007 haft en tjenestebolig stillet til rådighed af sin arbejdsgiver, hvoraf det fremgår af ansættelseskontrakten, at der er både bopæls- og fraflytningspligt. Klageren har selvangivet en værdi af fri bolig, men arbejdsgiveren har ikke indberettet dette. Arbejdsgiveren har desuden afholdt udgifter til el, varme m.v.

SKAT havde ændret klagerens ansættelser vedrørende fri bolig og forbrugsudgifter, idet de mente, at værdien skulle beskattes i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Ligningsloven § 16, stk. 1. For 2012 anvendte SKAT skematiske satser baseret på BBR-registreret bruttoareal, mens de for 2013 og 2014 fastsatte markedsværdien skønsmæssigt. SKAT fordelte desuden værdien af den frie bolig ligeligt (50 %) mellem klageren og dennes ægtefælle, da begge havde enslydende lejeaftaler. SKAT afviste at give nedslag for bopæls- og fraflytningspligt, da de ikke anså boligen for en egentlig tjenestebolig i den forstand, der berettiger til nedslag efter Ligningsloven § 16, stk. 7.

Klageren påstod, at boligens areal var mindre end det BBR-registrerede, at boligen var i dårlig stand, og at den skønnede markedsværdi var for høj. Klageren argumenterede desuden for, at der skulle gives et nedslag på 30 % i boligværdien som følge af den kontraktmæssige bopæls- og fraflytningspligt. Principalt påstod klageren, at hele værdien skulle beskattes hos klageren alene, subsidiært at den skulle fordeles med 50 % til hver ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at værdien af fri bolig skal medregnes i den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Da både klageren og dennes ægtefælle havde indgået enslydende lejeaftaler, skulle værdien af den frie bolig fordeles ligeligt mellem dem.

Retten fandt, at der var grundlag for at give et nedslag på 30 % i den skattemæssige værdi af boligen, da ansættelseskontrakten og lejeaftalen for tjenesteboligen indeholdt både bopæls- og fraflytningspligt, hvilket er i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 7.

For indkomståret 2012 blev værdiansættelsen fastsat skematisk. Landsskatteretten godkendte SKATs anvendelse af BBR-registreret bruttoareal på 229 m2, da klagerens opmåling af nettoarealet ikke var tilstrækkeligt objektivt dokumenteret. Efter nedslag på 30 % blev den skematiske leje fastsat til 61.832 kr. (før fordeling mellem ægtefæller).

For indkomstårene 2013 og 2014, hvor de skematiske regler var afskaffet, skulle markedsværdien fastsættes skønsmæssigt. Landsskatteretten skønnede den månedlige markedsleje til 7.000 kr., svarende til 84.000 kr. årligt. Dette skøn tog hensyn til ejendommens stand, alder og beliggenhed samt lejeniveauet for sammenlignelige ejendomme i området. Efter nedslag på 30 % udgjorde den årlige leje til beskatning 58.800 kr. (før fordeling mellem ægtefæller).

Forbrugsudgifter til el, vand og varme, som arbejdsgiveren havde afholdt, skulle tillægges værdien af den frie bolig, og denne værdiansættelse var ikke bestridt af klageren.

Landsskatteretten fastsatte de endelige værdier for fri bolig inkl. forbrugsudgifter som følger:

SKATs ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 blev anset for at være inden for den ordinære ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da der var tale om et helt tilsvarende forhold (fri bolig i samme ansættelsesforhold) over flere år.