Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgte
Rothkötter Vermarktungs GmbH
Dommere
Thomas Jønler
Thomas Tordal-Mortensen
Henrik Præstgaard
Relaterede love
Sagen angår en tvist mellem en dansk kyllingeproducent (Appellant) og det tyske slagteri Rothkötter Vermarktungs GmbH (Rothkötter) om manglende betaling for slagtekyllinger, der var smittet med Salmonella Typhimurium (ST). Appellant krævede betaling for tre smitteudbrud i 2018 og 2019, da Rothkötter afviste at aftage eller afregne for de inficerede kyllinger med henvisning til, at de udelukkende producerede fersk kød, og at ST-inficerede kyllinger derfor var værdiløse for dem.
Rothkötter argumenterede for, at det var almindeligt kendt i branchen, at de ikke aftog kyllinger inficeret med ST, og at Appellant var bekendt hermed. Kontrakten fra 2014 specificerede kun, at kyllingerne skulle være i god stand og "veterinærmedicinsk i orden", men undtog ikke specifikt ST-smittede kyllinger.
Rothkötter gjorde gældende, at deres praksis om kun at aftage salmonellafri kyllinger blev kommunikeret til Appellant ved kontraktindgåelsen og på møder, herunder et kursus i 2016, hvor muligheden for at tegne forsikring mod ST-smitte blev præsenteret. De fremførte også, at Appellant i forbindelse med et udbrud i april 2019 havde accepteret ikke at modtage betaling for kyllingerne.
Appellant fastholdt, at kontrakten forpligtede Rothkötter til at aftage kyllingerne. Appellant bestred kendskab til, at Rothkötter ikke aftog ST-inficerede kyllinger og henviste til, at uklare punkter i aftalen (som Rothkötter havde udarbejdet) skulle fortolkes til fordel for Appellant. Desuden hævdede Appellant, at en eventuel accept af ikke at modtage betaling efter udbruddet i april 2019 skulle tilsidesættes som ugyldig efter Aftaleloven § 36 grundet den pressede situation.
Landsretten ændrede byrettens dom og gav Appellant medhold i langt hovedparten af kravet, idet Rothkötter fandtes forpligtet til at afregne for de ST-inficerede slagtekyllinger.
Landsretten fandt, at Rothkötter ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ved kontraktindgåelsen i 2014 blev oplyst, at Rothkötter ikke aftog slagtekyllinger smittet med Salmonella Typhimurium. Retten lagde vægt på følgende:
Landsretten fandt, at Appellant ikke havde udvist retsfortabende passivitet ved først at rejse krav i august 2019, da parterne efter udbruddet i august 2018 løbende forsøgte at afklare smittekilden, og Rothkötter undlod at reagere på Appellants henvendelser i december 2018 og februar 2019.
Landsretten lagde til grund, at Appellant i forbindelse med udbruddet i april 2019 tog forbehold for senere at kræve fuld afregning. Appellant havde derfor ikke accepteret ikke at modtage betaling. Desuden fandt Landsretten, at Appellant fulgte de danske myndigheders retningslinjer efter smitteudbruddet i april 2019 og ikke havde udvist egen skyld ved for tidligt at indsætte et nyt hold kyllinger, hvilket førte til udbruddet i maj 2019.
Rothkötter blev dømt til at betale for de manglende afregninger relateret til de tre udbrud. Kun et mindre påstandsbeløb på 56.855 kr. vedrørende tidlig afhentning i maj 2019 blev afvist, da Appellant burde have reklameret straks.
Afgørelse for krav (i kr.):
| Forhold | Beløb (kr.) |
|---|---|
| August 2018 | 551.155 |
| April 2019 | 561.387 |
| Maj 2019 | 587.349 |
| Samlet Hovedstol | 1.699.891 |
Rothkötter Vermarktungs GmbH skal betale Appellant 1.699.891 kr. med procesrente fra den 22. oktober 2020. Rothkötter blev desuden pålagt at betale 314.781,76 kr. i sagsomkostninger for begge retter. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.
Statens Serum InstitutHen over sommeren har der været et usædvanligt stort antal Campylobacter-tilfælde i Danmark. To aktuelle udbrud skyldes dansk kylling.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden
Sagen omhandlede et spørgsmål om værneting i forbindelse med et stort erstatningskrav, som det norske selskab Fresenius Kabi Norge AS (Fresenius) havde rejst mod det danske selskab ELMOPRINT ApS MASKINFABRIK (Elmoprint). Den materielle tvist vedrørte et skadeskrav på over EUR 12 millioner, som følge af at medicinprodukter (Naropin og Ropivacain) i dropposer angiveligt var blevet kontamineret af blæk fra etiketter leveret af Elmoprint.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.
Kontamineringen blev konstateret i marts 2022 og skyldtes en ændring i blæktypen, som Elmoprints underleverandør, MacFarlane Labels Ltd, havde foretaget uden at informere Elmoprint, og som Elmoprint derefter ikke havde varslet Fresenius om. Fresenius mente, at Elmoprint havde brudt sin varslingspligt i henhold til deres Quality Agreement af 1. oktober 2020.
Fresenius' tab omfattede:
Sagen blev anlagt af Elmoprint ved Sø- og Handelsretten, der ønskede anerkendelse af, at de ikke var ansvarlige over for Fresenius. Formaliteten drejede sig udelukkende om, hvorvidt tvisten skulle afgøres i Danmark ved Sø- og Handelsretten eller ved voldgift i Oslo under norsk ret.
| Partens Aftalegrundlag | Påberåbt Værneting | Lovvalg |
|---|---|---|
| Elmoprints Salgs- og Leveringsbetingelser (S&L § 12) | Sø- og Handelsretten (Danmark) | Dansk ret |
| Parternes Quality Agreement (§ 18.4) | Voldgift ved Oslo Chamber of Commerce (Norge) | Norsk ret |
Elmoprint argumenterede for, at deres S&L-betingelser var vedtaget gennem et årelangt samhandelsforhold, hvor betingelserne konsekvent var blevet henvist til på over 800 salgsdokumenter. De hævdede, at betingelserne, herunder værnetingsklausulen i § 12, fandt anvendelse, da Quality Agreement primært regulerede kvalitet og specifikationer, mens de kommercielle ansvarsvilkår (herunder mangels- og produktansvar) ikke var reguleret i en særskilt kommerciel aftale, og derfor skulle følge S&L-betingelserne.
Elmoprint måtte dog forholde sig til § 1 i deres egne betingelser, som fastslog:
'Nedenstående almindelige leveringsbetingelser finder anvendelse ved alt Elmoprint ApS Maskinfabrik salg af maskiner og andet mekanisk og elektrisk udstyr...'
Elmoprint forsøgte at argumentere for en udvidende fortolkning, således at etiketter, som tilbehør til deres maskiner, også var omfattet.
Fresenius påstod, at sagen skulle afvises, da tvisten udspringer af brud på Quality Agreement, som klart foreskriver voldgift i Oslo efter norsk ret. Subsidiært gjorde Fresenius gældende, at Elmoprints S&L-betingelser ikke var vedtaget i forhold til etiketter, og at ordlyden i § 1 udtømmende begrænsede anvendelsen til maskiner og mekanisk/elektrisk udstyr. De afviste derfor den udvidende fortolkning.
Fresenius argumenterede desuden, at hvis ingen aftalte værnetingsregler fandt anvendelse, skulle de almindelige værnetingsregler i Retsplejeloven § 235, jf. § 237, føre til værneting i Norge (sagsøgtes hjemting), da opfyldelsesværnetinget (§ 242, stk. 1) også var Norge ('leveret/fortoldet' til Halden).
T A/S, en transportvirksomhed, blev tiltalt for uforsvarlig behandling af et slagtesvin under transport den 3. maj 2017....
Læs mereAnticimex Innovation Center A/S (AIC), der er specialiseret i udvikling af digitale løsninger inden for skadedyrsbekæmpe...
Læs mere