Landsskatteretten: Rette indkomstmodtager, udlejning af ejendom, ejendomsværdiskat og frister

SKAT fastholdt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indkomster og oplyse om udenlandske ejendomme, hvilket berettigede til fristgennembrud i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT afviste desuden klagerens indsigelse om manglende partshøring.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af alle forhøjelser. Han gjorde gældende, at hans selskaber, [virksomhed1] Ltd og [virksomhed2] Ltd, var rette indkomstmodtagere, da der var realitet bag kontraktforholdene, og han selv var selvstændigt erhvervsdrivende, ikke lønmodtager. Han henviste til, at han frit bestemte sin arbejdstid, kunne udføre arbejde for andre hvervgivere (som i Belgien), og bar en betydelig økonomisk risiko (f.eks. ansvar for fejl og mangler). Han henviste til SKM2004.452.LSR til støtte for sin opfattelse af at være selvstændig.

Vedrørende lånet fra [virksomhed1] Ltd anførte klageren, at midlerne til tilbagebetaling stammede fra en opsparing i Rusland, som var oppebåret før hans skattepligt til Danmark indtrådte, og derfor ikke var skattepligtige i Danmark.

For den engelske ejendom gjorde klageren gældende, at den var ejet i lige sameje med ægtefællen, og at kun halvdelen af lejeindtægten derfor skulle beskattes hos ham. For den bulgarske feriebolig anførte han, at den var ejet af tre personer (ham selv, ægtefællen og svigermoderen), og at han derfor kun skulle betale en tredjedel af ejendomsværdiskatten.

Endelig gjorde klageren gældende, at ansættelserne for 2010-2012 var forældede, da han hverken havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Han mente, at vurderingen af selvstændig/lønmodtager var tvivlsom, og at han loyalt havde selvangivet efter bedste overbevisning. Han mente også, at oplysninger om udenlandske ejendomme skulle være givet automatisk til SKAT. Han fastholdt desuden, at SKAT ikke havde foretaget korrekt partshøring, da han ikke havde modtaget alt materiale fra [virksomhed6] A/S.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde foretaget fornøden partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Klageren var bekendt med det materiale, SKAT modtog den 2. maj 2016, da det var indarbejdet i SKATs forslag til afgørelse af 31. august 2016 og 13. september 2016. Afgørelserne kunne derfor ikke anses for ugyldige på grund af manglende partshøring.

Rette indkomstmodtager (herunder indkomst fra arbejde i Belgien)

Efter en samlet vurdering af forholdene ansås klageren ikke for lønmodtager i forhold til [virksomhed4] GmbH. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren:

• Frit bestemte sin arbejdstid.
• Ikke var begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre hvervgivere (f.eks. arbejde i Belgien).
• Gennem sine selskaber var momsregistreret.
• Var frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp.
• Måtte antages at have påtaget sig en vis økonomisk risiko, idet denne ifølge kontrakterne kunne ifalde et erstatningsansvar.

SKATs forhøjelser vedrørende rette indkomstmodtager og indkomst for arbejde i Belgien blev derfor nedsat til 0 DKK. Dette er i overensstemmelse med principperne i Statsskatteloven § 4 og kriterierne for afgrænsning mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende, som fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1.

Overskud ved udlejning af engelsk ejendom

Det fandtes ikke godtgjort, at klageren ikke ejede hele ejendommen i England. Dokumentation i form af aftale, skøde eller lignende manglede, og indsætning af lejeindtægter på ægtefællernes fælles bankkonto var ikke tilstrækkelig dokumentation for lige sameje. SKATs opgørelse af overskuddet ved udlejning blev tiltrådt for indkomstårene 2012-2015.

For indkomstårene 2010 og 2011 blev der dog fundet regnefejl i SKATs opgørelse af de samlede indsætninger. Landsskatteretten justerede derfor:

• Indkomståret 2010: Nedsættelse med 26 DKK (svarende til 3 GBP).
• Indkomståret 2011: Forhøjelse med 22.679 DKK (svarende til 2.640 GBP).

Indkomst ved udleje af fast ejendom er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

Ejendomsværdiskat af bulgarsk feriebolig

Det fandtes ikke godtgjort, at klageren ejede mindre end halvdelen af ferieboligen i Bulgarien, da kun klageren og hans ægtefælle fremgik af købekontrakten. SKATs opgørelse af ejendomsværdiskatten blev derfor tiltrådt. Ejendomsværdiskatten beregnes i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11 og Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 5-8. Fradrag for betalt udenlandsk ejendomsværdiskat er muligt i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 12, stk. 1.

Indsætninger på konto

Indsætningerne på klagerens og hans ægtefælles bankkonto i [finans1] på 515.151 DKK, som ifølge overførselsteksten skulle vedrøre et lån, blev anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Der var ikke udarbejdet låneaftale, og det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var tale om et reelt lån. Overførselsteksten alene var ikke tilstrækkelig dokumentation.

Frister

SKATs afgørelse vedrørende de varslede ændringer for indkomstårene 2010-2012 blev fundet rettidig. Selvom den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet, kunne ansættelsen ændres i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse SKAT om ejendommene i udlandet, de skattepligtige indtægter fra udlejning af den engelske ejendom og indsætningerne på ægtefællernes konto. Fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev overholdt, da SKAT tidligst kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse den 23. august 2016, og afgørelsen blev truffet inden for 3 måneder herefter.