Landsskatteretten – Overskud ved udlejning – Ejerforholdets betydning for skattepligt

Sagen omhandler skattepligt af indtægter fra udlejning af en ejendom i [by1] for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren erhvervede ejendommen i 1978. Efter samlivsophør med sin daværende ægtefælle i 1994, flyttede ægtefællen ind i en del af ejendommen. Klageren hævdede, at 1/3 af ejendommen blev overdraget til ægtefællen i 1994 mod kontant betaling og overtagelse af gæld, og at de løbende betalinger fra ægtefællen var en andel af ejendommens udgifter, ikke leje. En aftale fra 2006 bekræftede angiveligt denne overdragelse med tilbagevirkende kraft.

SKAT anså de modtagne beløb fra den tidligere ægtefælle som skattepligtig lejeindtægt, da der ikke forelå civilretlig dokumentation for ejendomsoverdragelse, herunder tinglysning eller hæftelse for lån. SKAT ansatte overskuddet ved udlejning til henholdsvis 74.545 kr. (2010) og 83.190 kr. (2011 og 2012).

Klageren nedlagde en formalitetspåstand om, at SKATs tidligere handlinger (f.eks. overførsel af ejendomsværdiskat) havde skabt en retsbeskyttet forventning om anerkendelse af det fælles ejerskab. Desuden hævdede klageren, at SKATs ændring for indkomståret 2010 var uden for fristen. Realitetspåstanden var, at klageren senest den 16. marts 2006 havde overdraget 1/3 af ejendommen til sin tidligere ægtefælle, og at de modtagne beløb derfor ikke var lejeindtægt, men dækning af udgifter som medejer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen i to hoveddele: formalitet og realitet.

Formalitet

For indkomståret 2010 fandt Landsskatteretten, at SKATs ansættelse var foretaget uden for den gældende frist. I henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 2, skulle ansættelsen være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. SKAT foretog først ansættelsen den 4. juli 2013. Selvom Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 giver mulighed for at fravige frister ved forsætlig eller grov uagtsomhed, ansås klagerens fejlagtige selvangivelse ikke for mere end simpelt uagtsom. Derfor havde SKAT ikke hjemmel til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010, og overskuddet ved udlejning blev nedsat til 17.845 kr.

Realitet

For indkomstårene 2011 og 2012 blev sagens realitet behandlet. Landsskatteretten fastslog, at lejeindtægter er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Klageren havde ubestridt modtaget 56.700 kr. årligt fra sin tidligere ægtefælle vedrørende ejendommen.

Retten lagde vægt på følgende:

• Ejendomsretlig adkomst: Selvom klageren og hans tidligere ægtefælle indgik en aftale den 16. marts 2006 om berigtigelse af ejerforholdet, hvor den tidligere ægtefælle angiveligt erhvervede 1/3 af ejendommen i 1994, blev denne adkomst aldrig sikret ved tinglysning.
• Hæftelse for gæld: Den tidligere ægtefælle har på intet tidspunkt hæftet som debitor over for et realkreditinstitut for pantegælden på ejendommen.
• Betaling for ejerandel: Det blev ikke godtgjort, at klageren havde modtaget en markedsmæssig betaling fra sin tidligere ægtefælle for hendes ejerandel.
• Gaveoverdragelse: I henhold til Retsvirkningsloven § 30, Retsvirkningsloven § 35 og Retsvirkningsloven § 37 forudsætter gyldigheden af en gaveoverdragelse mellem ægtefæller en skriftlig og tinglyst ægtepagt, hvilket ikke forelå.

På baggrund heraf kunne klagerens tidligere ægtefælle ikke med skatteretlig virkning anses for at have haft en ejers adkomst til ejendommen i indkomstårene 2011 og 2012. De modtagne beløb på 56.700 kr. årligt blev derfor anset for skattepligtig lejeindtægt. Sammen med øvrige lejeindtægter udgjorde overskuddet ved udlejning 83.190 kr. i både 2011 og 2012, som skulle beskattes som kapitalindkomst i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Bundfradraget i henhold til Ligningsloven § 15 P var ikke påklaget.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2011 og 2012.