Beskatning af fri bolig og aktiver efter konkurs – Hovedaktionærbeskatning

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bolig og fri benyttelse af aktiver for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, samt at ansættelserne var foretaget inden for fristerne.

Fri bolig

Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at beskatte klageren som ansat direktør efter ophøret af hans ansættelse i [virksomhed1] ApS i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1. Imidlertid blev klageren anset for hovedaktionær i både [virksomhed1] ApS og de selskaber, der erhvervede ejendommen [adresse1]. Derfor var han skattepligtig af hel eller delvis fri bolig efter Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16a, stk. 9 (for 2009) samt Ligningsloven § 16a, stk. 6 (for 2010 og 2011).

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren kunne ifølge lejeaftalen blive boende i ejendommen mod en leje, der – selv efter en stigning på 100 % og betaling af forbrug – måtte anses for at ligge under markedslejen.
• Klageren havde ikke betalt leje for ejendommen i de omhandlede år, hverken under ansættelsen eller efterfølgende.
• Klagerens råden over selskabets midler siden stiftelsen blev anset for usædvanlig for en person uden betydelig indflydelse i ejerkredsen.
• Der var et ikke ubetydeligt personsammenfald blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer, herunder klagerens familiemedlemmer, i de involverede selskaber.

Klageren blev anset for at have rådighed over hele ejendommen. Dette blev begrundet med:

• Klagerens tidligere rådighed over hele ejendommen.
• Lejekontrakternes indgåelse med virksomheder og personer med forbindelse til klageren og de omhandlede selskaber.
• Ejendommens registrerede anvendelse som enfamilieshus uden erhvervsmæssig benyttelse.
• De to erhvervsmæssige virksomheders officielle adresser lå andetsteds.
• De arealer, der var udlejet til [virksomhed16] A/S, var ifølge kurators besigtigelse indrettet til privat anvendelse, og klagerens samlever anvendte arealet.
• Der var kun ét køkken i ejendommen, og det var ikke dokumenteret, at de øvrige lejere reelt disponerede over de lejede arealer.

SKATs beregning af den skattepligtige værdi af den fri bolig blev stadfæstet, da der ikke var gjort indsigelser herimod.

Fri benyttelse af aktiver

Landsskatteretten fandt, at alt, hvad et selskab udlodder til sine aktionærer, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2, nr. 1. Da der ikke var grundlag for at antage, at aktiverne i de omhandlede år ikke fortsat var ejet af et selskab, som klageren var aktionær i, eller at han ikke fortsat havde rådighed over dem, blev klageren anset for skattepligtig af rådigheden. SKATs afgørelse på dette punkt blev stadfæstet.

Forældelse

Landsskatteretten fastslog, at klageren på det foreliggende grundlag måtte anses for hovedaktionær og dermed omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Dette betød, at den korte ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 ikke fandt anvendelse. Da SKATs afgørelse blev sendt den 5. marts 2013, var ansættelsen for samtlige påklagede indkomstår foretaget inden for fristen. SKATs afgørelse vedrørende forældelse blev derfor stadfæstet.

Selskabet, der var en del af en bygge- og ejendomskoncern, havde til formål ejendomsudvikling og byggeri med henblik på videresalg. Koncernen var ramt af finanskrisen i 2008 og havde et ønske om at slanke balancen. Ejendommen havde henstået tom og umøbleret siden 2006 og var udbudt til salg som en projektejendom med mulighed for ombygning til bolig og erhverv. Der havde været flere projekter for ombygning af ejendommen, men ingen var realiseret i det påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet lagde vægt på, at ejendommen havde været ejet af samme ejerkreds siden 2003 uden påbegyndt aktivitet, og at der i 2008 havde været et ikke uvæsentligt forbrug af el, vand og varme, som ikke umiddelbart kunne forklares.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt, at beskatningen skulle ophæves, og subsidiært, at den skulle nedsættes. Klageren argumenterede for, at:

• Ejendommen var et driftsaktiv/omsætningsaktiv for selskabet, der arbejdede med ejendomsudvikling og videresalg, og ikke en rekreativ sommerbolig.
• Ejendommen var i dårlig stand, umøbleret og utjenlig til bebølse, og der var konkrete planer om total ombygning eller nedrivning.
• Selskabet var i økonomiske vanskeligheder som følge af finanskrisen, hvilket påvirkede salgsbestræbelserne.
• Forbruget af el, vand og varme var primært skønnet, skyldtes utætte installationer og behov for frostsikring, og var ikke udtryk for privat brug.
• Ejendommen var ikke beliggende i et rekreativt område og havde en deklaration om, at den ikke måtte anvendes som sommerhus.
• Landsskatterettens praksis i sager som SKM2009.459.LSR og LSR 09-02148 støttede, at der ikke skulle ske beskatning af hovedaktionærer for projektudviklingsejendomme, der var omfattet af selskabets driftsaktiver.