Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig for indkomstårene 2010-2013. SKAT havde beskattet klageren af værdien af en ejendom i Sverige, som var ejet af datterselskabet [virksomhed4] A/S, med den begrundelse, at ejendommen var en sommerbolig stillet til rådighed for hovedaktionærerne.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2010 Værdi af fri sommerbolig | 923.889 | 0 | 0 |
| Indkomståret 2011 Værdi af fri sommerbolig | 701.364 | 0 | 0 |
| Indkomståret 2012 Værdi af fri sommerbolig | 707.505 |
| 0 |
| 0 |
| Indkomståret 2013 Værdi af fri sommerbolig | 762.352 | 0 | 0 |
SKATs afgørelse var baseret på en vurdering af ejendommens indretning, udstyr og placering, samt den faktiske brug af ejendommen til overnatning af klageren og dennes søn. SKAT mente, at ejendommen var fuldt anvendelig som bolig og at selskabets oplyste formål om at etablere en sommercafé eller restaurant ikke var dokumenteret med konkrete tiltag eller rentabilitetsberegninger. SKAT fastholdt, at ejendommen var stillet vederlagsfrit til ubegrænset rådighed for hovedaktionærerne, og at den ikke var sammenlignelig med andre af selskabets ejendomme, der lå i [by1].
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke var grundlag for beskatning. Det blev anført, at ejendommen ubestridt var erhvervet med det erhvervsmæssige formål at etablere en café/restaurant, og at dette formål ikke var opgivet. Det blev fremhævet, at selskabet historisk set ikke foretog rentabilitetsberegninger ved ejendomskøb, og at mange af koncernens ejendomme havde haft lang liggetid før realisering af forretningsplaner. Klageren argumenterede for, at ejendommen aldrig havde været indrettet eller benyttet som sommerbolig til private formål, og at de få besøg var erhvervsmæssigt begrundede tilsyn. Det blev også oplyst, at ejendommen ikke havde været tilsluttet vand siden efteråret 2011, og at elforbruget primært skyldtes en drænpumpe. Klageren henviste til Højesterets praksis (SKM2009.558.H) om, at selskabets blotte ejerskab af en ejendom ikke i sig selv medfører privat rådighed, samt til en række Landsskatteretsafgørelser, hvor beskatning af lignende ejendomme var ophævet, da de blev anset for driftsaktiver.
Landsskatteretten bemærkede, at efter Ligningsloven § 16a, stk. 5 (før 2012, stk. 6) og Ligningsloven § 16, stk. 5, skal en hovedaktionær medregne værdien af rådigheden over en sommerbolig, der stilles til rådighed af selskabet. Det er rådigheden, ikke den faktiske anvendelse, der begrunder skattepligten, jf. SKM2009.558.H. Afgørelsen beror på en samlet konkret vurdering.
Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet, [virksomhed4] A/S, har til formål at erhverve, eje og drive fast ejendom, herunder restaurationsvirksomhed. Selskabet har gennem mange år anskaffet og udviklet ejendomme til dette formål. Det blev anerkendt, at hensigten med anskaffelsen af den svenske ejendom ligeledes var at udvikle den til restaurationsvirksomhed.
Retten fandt, at det forhold, at den svenske ejendom endnu ikke var taget i brug til det tilsigtede formål, ikke ændrede ved, at den stadig var et driftsaktiv i selskabet og anskaffet i selskabets interesse. Den begrænsede anvendelse, som klageren havde gjort af ejendommen ved besigtigelser, blev anset for en naturlig del af selskabets drift af ejendommen. Dette kunne ikke tages som udtryk for, at ejendommen havde skiftet karakter og ikke længere indgik i selskabets drift, men var overgået til at være en fritidsbolig til privat anvendelse.
Landsskatteretten gav således klageren medhold i hendes påstand og ændrede SKATs afgørelse, således at beskatningen af fri sommerbolig blev ophævet for alle indkomstår.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede beskatning af en hovedanpartshavers rådighed over et sommerhus, der var ejet af hans 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS. SKAT havde anset hovedanpartshaveren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, med henvisning til Ligningsloven § 16a, stk. 9 og Ligningsloven § 16, stk. 5, da rådighedsbeskatning finder sted, uanset om boligen benyttes privat. SKAT argumenterede for, at selskabets erhvervelse af en anden ejendom til sønnen indikerede personlige årsager, og at vejadgangsproblemerne ikke nødvendiggjorde købet af sommerhuset. SKAT tillagde desuden en fraskrivelseserklæring om benyttelse af sommerhuset ingen nævneværdig værdi.
Klageren påstod, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning, da erhvervelsen af sommerhuset udelukkende var foranlediget af selskabets driftsmæssige interesser, specifikt løsning af vejadgangsproblemer for landbrugsejendommen og udvidelse af Bed & Breakfast-driften. Klageren anførte, at sommerhuset, der var på 27 m2 med begrænsede faciliteter, aldrig var blevet brugt privat, og at klageren boede i et væsentligt større og bedre beliggende hus lige ved siden af. Det blev fremhævet, at sommerhuset var uegnet til udlejning i vinterperioden og at udlejningen i de påklagede år havde været minimal i forhold til investeringen. Klageren henviste til som sammenlignelig, hvor selskabsejede sommerhuse tæt på hovedaktionærens bopæl ikke medførte rådighedsbeskatning, når de indgik i selskabets normale driftsaktiviteter.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2009-2013. Klageren er dir...
Læs mere
Sagen omhandlede en hovedaktionærs skattepligt af værdien af en fri sommerbolig, som var stillet til rådighed af et sels...
Læs mere