Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2009-2013. Klageren er direktør og hovedanpartshaver i et selskab, hvis formål er handel med fast ejendom, herunder sommerhuse, samt udlejnings- og finansieringsvirksomhed. Selskabet ejede to sommerboliger, [adresse1] og [adresse2], som SKAT mente var stillet til rådighed for klageren.
Klageren havde gentagne gange forsøgt at opnå kommunal tilladelse til at omdanne sommerbolig 1 til café og galleri, men projektet blev ikke realiseret. Sommerbolig 1 havde ikke været udlejet i den omhandlede periode, mens sommerbolig 2 var udlejet i hele 2010, 2011 og tre måneder i 2012. Begge ejendomme blev sat til salg i perioden.
SKAT beskattede klageren af værdien af fri sommerbolig, idet de anførte, at beskatningen alene skete ud fra rådigheden og ikke den faktiske anvendelse. SKAT mente, at den lange ansøgningsproces for café/galleri skyldtes klagerens bestemmende indflydelse, og at ejendommene havde stået til rådighed for ham.
Klageren nedlagde påstand om, at han ikke skulle beskattes af fri sommerbolig, og at selskabet ikke skulle beskattes af fikseret lejeindtægt. Han argumenterede for, at ejendommene var erhvervet som driftsaktiver med henblik på drift af galleri og café, og at de aldrig havde været til rådighed for ham privat. Han understregede, at han bor ca. 10 km fra ejendommene og aldrig havde benyttet dem til private formål. Klageren henviste desuden til tidligere korrespondance med kommunen fra 2005, hvor samme problemstilling var undersøgt og afsluttet uden beskatning, hvilket han mente gjorde SKATs genoptagelse meningsløs.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2009 Værdi af fri sommerbolig: [adresse1] [adresse2] |
| 625.625 kr. 276.250 kr. |
| 0 kr. 0 kr. |
| 0 kr. 0 kr. |
| Indkomståret 2010 Værdi af fri sommerbolig: [adresse1] [adresse2] | 706.875 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. |
| Indkomståret 2011 Værdi af fri sommerbolig: [adresse1] [adresse2] | 706.875 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. |
| Indkomståret 2012 Værdi af fri sommerbolig: [adresse1] [adresse2] | 536.250 kr. 121.875 kr. | 0 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. |
| Indkomståret 2013 Værdi af fri sommerbolig: [adresse1] [adresse2] | 536.250 kr. 162.500 kr. | 0 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. |
Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 5, hvorefter en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet sommerbolig, skal medregne værdien af rådigheden i sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 5. Det blev fremhævet, at det er rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.
Retten tog udgangspunkt i en samlet konkret vurdering af, om klageren havde rådighed over sommerboligerne. Der blev henvist til tidligere domme og kendelser:
Landsskatteretten fandt, at erhvervelserne af sommerbolig 1 og sommerbolig 2 var sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål om handel med fast ejendom og udlejningsvirksomhed. Erhvervelserne var således ikke sket med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådigheden over dem. Dette blev understøttet af klagerens korrespondance med kommunen vedrørende omdannelse af ejendommene til café/galleri.
Det blev endvidere dokumenteret, at der var forsøgt at sælge sommerbolig 1 og 2 i perioden, og at sommerbolig 2 havde været delvist udlejet. På baggrund heraf konkluderede Landsskatteretten, at sommerboligerne havde været driftsaktiver for selskabet. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af rådigheden over sommerboligerne.
Landsskatteretten nedsatte herved klagerens skatteansættelse med følgende beløb:

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede beskatning af en hovedanpartshavers rådighed over et sommerhus, der var ejet af hans 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS. SKAT havde anset hovedanpartshaveren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, med henvisning til Ligningsloven § 16a, stk. 9 og Ligningsloven § 16, stk. 5, da rådighedsbeskatning finder sted, uanset om boligen benyttes privat. SKAT argumenterede for, at selskabets erhvervelse af en anden ejendom til sønnen indikerede personlige årsager, og at vejadgangsproblemerne ikke nødvendiggjorde købet af sommerhuset. SKAT tillagde desuden en fraskrivelseserklæring om benyttelse af sommerhuset ingen nævneværdig værdi.
Klageren påstod, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning, da erhvervelsen af sommerhuset udelukkende var foranlediget af selskabets driftsmæssige interesser, specifikt løsning af vejadgangsproblemer for landbrugsejendommen og udvidelse af Bed & Breakfast-driften. Klageren anførte, at sommerhuset, der var på 27 m2 med begrænsede faciliteter, aldrig var blevet brugt privat, og at klageren boede i et væsentligt større og bedre beliggende hus lige ved siden af. Det blev fremhævet, at sommerhuset var uegnet til udlejning i vinterperioden og at udlejningen i de påklagede år havde været minimal i forhold til investeringen. Klageren henviste til som sammenlignelig, hvor selskabsejede sommerhuse tæt på hovedaktionærens bopæl ikke medførte rådighedsbeskatning, når de indgik i selskabets normale driftsaktiviteter.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandlede en hovedaktionærs skattepligt af værdien af en fri sommerbolig, som var stillet til rådighed af et sels...
Læs mere
Sagen omhandler beskatning af værdien af en fri sommerbolig, som klageren, der er hovedaktionær i et selskab, angiveligt...
Læs mere