Landsskatteretten: Beskatning af fri sommerbolig - Hovedanpartshaver ikke beskattet, da sommerboliger var driftsaktiver

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2009-2013. Klageren er direktør og hovedanpartshaver i et selskab, hvis formål er handel med fast ejendom, herunder sommerhuse, samt udlejnings- og finansieringsvirksomhed. Selskabet ejede to sommerboliger, [adresse1] og [adresse2], som SKAT mente var stillet til rådighed for klageren.

Klageren havde gentagne gange forsøgt at opnå kommunal tilladelse til at omdanne sommerbolig 1 til café og galleri, men projektet blev ikke realiseret. Sommerbolig 1 havde ikke været udlejet i den omhandlede periode, mens sommerbolig 2 var udlejet i hele 2010, 2011 og tre måneder i 2012. Begge ejendomme blev sat til salg i perioden.

SKAT beskattede klageren af værdien af fri sommerbolig, idet de anførte, at beskatningen alene skete ud fra rådigheden og ikke den faktiske anvendelse. SKAT mente, at den lange ansøgningsproces for café/galleri skyldtes klagerens bestemmende indflydelse, og at ejendommene havde stået til rådighed for ham.

Klageren nedlagde påstand om, at han ikke skulle beskattes af fri sommerbolig, og at selskabet ikke skulle beskattes af fikseret lejeindtægt. Han argumenterede for, at ejendommene var erhvervet som driftsaktiver med henblik på drift af galleri og café, og at de aldrig havde været til rådighed for ham privat. Han understregede, at han bor ca. 10 km fra ejendommene og aldrig havde benyttet dem til private formål. Klageren henviste desuden til tidligere korrespondance med kommunen fra 2005, hvor samme problemstilling var undersøgt og afsluttet uden beskatning, hvilket han mente gjorde SKATs genoptagelse meningsløs.

Klagepunkt og afgørelser

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 5, hvorefter en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet sommerbolig, skal medregne værdien af rådigheden i sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 5. Det blev fremhævet, at det er rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.

Retten tog udgangspunkt i en samlet konkret vurdering af, om klageren havde rådighed over sommerboligerne. Der blev henvist til tidligere domme og kendelser:

• I SKM2011.262 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse, og klageren var den eneste, der havde benyttelsesretten i perioder uden udlejning.
• I SKM2013.417 og SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning, da sommerhusene var et led i selskabernes drift. I sidstnævnte kendelse blev der også lagt vægt på, at sommerhusene lå i kort afstand til klagerens bolig.

Landsskatteretten fandt, at erhvervelserne af sommerbolig 1 og sommerbolig 2 var sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål om handel med fast ejendom og udlejningsvirksomhed. Erhvervelserne var således ikke sket med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådigheden over dem. Dette blev understøttet af klagerens korrespondance med kommunen vedrørende omdannelse af ejendommene til café/galleri.

Det blev endvidere dokumenteret, at der var forsøgt at sælge sommerbolig 1 og 2 i perioden, og at sommerbolig 2 havde været delvist udlejet. På baggrund heraf konkluderede Landsskatteretten, at sommerboligerne havde været driftsaktiver for selskabet. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af rådigheden over sommerboligerne.

Landsskatteretten nedsatte herved klagerens skatteansættelse med følgende beløb:

• 2009: 901.875 kr.
• 2010: 706.875 kr.
• 2011: 706.875 kr.
• 2012: 658.125 kr.
• 2013: 698.750 kr.