Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en hovedaktionærs skattepligt af værdien af en fri sommerbolig, som var stillet til rådighed af et selskab. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdien af ejendommen i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5 med 130.000 kr., idet de lagde vægt på formodningsreglen om rådighed og et betydeligt forbrug af el, vand og varme på ejendommen.
Ejendommen, der var købt af selskabet fra klageren og medejere i 2007 og solgt videre i 2008, var registreret som helårsbolig med både bebølse og erhverv. Ifølge skødet skulle ejendommen anvendes til udlejning til helårsbebølse og erhvervslejemål, der ikke var omfattet af sommerhusloven.
Klagerens repræsentant påstod principalt, at der ikke skulle ske beskatning. Det blev anført, at ejendommen var en projektejendom/driftsaktiv for selskabet, hvis formål var ejendomsudvikling og videresalg. Ejendommen havde henstået tom, umøbleret og i dårlig stand, og var ikke egnet som rekreativ bolig. Selskabet var desuden i økonomiske vanskeligheder som følge af finanskrisen, hvilket førte til salg af ejendommen. Det blev fremført, at forbruget af el, vand og varme var skønnet og ikke udtryk for faktisk privat brug, men snarere skyldtes utætte installationer og frostsikring. Klageren henviste til Landsskatterettens praksis (SKM2009.459.LSR og LSR 09-02148), hvor driftsaktiver ikke medførte rådighedsbeskatning for hovedaktionærer.
Subsidiært blev det påstået, at beskatningen skulle nedsættes efter reglerne for fri helårsbolig, da ejendommen ikke havde karakter af en sommerbolig. Mere subsidiært blev det anført, at beskatningen skulle nedsættes efter Landsskatterettens skøn.
Landsskatteretten fandt, at afgørelsen om rådighed beror på en samlet konkret vurdering. Retten lagde vægt på, at skødet angav, at ejendommen skulle anvendes til udlejning til helårsbebølse og erhvervslejemål, og at erhvervelsen af ejendommen måtte anses for at være et led i selskabets drift. Ejendommen havde således karakter af et driftsaktiv. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ejendommen havde været til rådighed for klageren, og beskatningen af værdi af fri sommerbolig blev derfor ophævet.
Landsskatteretten ophævede beskatningen af værdi af fri sommerbolig for klageren. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af rådigheden over ejendommen.
Retten henviste til:
Det blev bemærket, at skødets § 13 specifikt angav, at ejendommen skulle anvendes til udlejning til helårsbebølse og erhvervslejemål, der ikke var omfattet af Sommerhusloven § 1.
Landsskatteretten fandt, at erhvervelsen af ejendommen måtte anses for at være et led i selskabets drift, og at ejendommen derfor havde karakter af et driftsaktiv. Under disse omstændigheder fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ejendommen havde været til rådighed for klageren. Beskatningen af værdi af fri sommerbolig blev derfor ophævet.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede beskatning af en hovedanpartshavers rådighed over et sommerhus, der var ejet af hans 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS. SKAT havde anset hovedanpartshaveren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, med henvisning til Ligningsloven § 16a, stk. 9 og Ligningsloven § 16, stk. 5, da rådighedsbeskatning finder sted, uanset om boligen benyttes privat. SKAT argumenterede for, at selskabets erhvervelse af en anden ejendom til sønnen indikerede personlige årsager, og at vejadgangsproblemerne ikke nødvendiggjorde købet af sommerhuset. SKAT tillagde desuden en fraskrivelseserklæring om benyttelse af sommerhuset ingen nævneværdig værdi.
Klageren påstod, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning, da erhvervelsen af sommerhuset udelukkende var foranlediget af selskabets driftsmæssige interesser, specifikt løsning af vejadgangsproblemer for landbrugsejendommen og udvidelse af Bed & Breakfast-driften. Klageren anførte, at sommerhuset, der var på 27 m2 med begrænsede faciliteter, aldrig var blevet brugt privat, og at klageren boede i et væsentligt større og bedre beliggende hus lige ved siden af. Det blev fremhævet, at sommerhuset var uegnet til udlejning i vinterperioden og at udlejningen i de påklagede år havde været minimal i forhold til investeringen. Klageren henviste til som sammenlignelig, hvor selskabsejede sommerhuse tæt på hovedaktionærens bopæl ikke medførte rådighedsbeskatning, når de indgik i selskabets normale driftsaktiviteter.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en hovedaktionær skulle beskattes af værdien af en fri sommerbolig, som var ejet af et se...
Læs mere
Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdien af en fri sommerbolig, der var ejet af selskabet [virksomhed1...
Læs mereLovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb