Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
A
Sagsøgere
A
Advokat: Advokat Stig Boe Krarup
Sagsøgte
TH Group ApS
Advokat: Advokat Jesper Nørgaard
Relaterede love
Denne sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt to skønserklæringer indhentet under en tidligere retssag mellem en hovedentreprenør og en bygherre kunne fremlægges som bevis i en efterfølgende regres- og erstatningssag mod en underentreprenør, som ikke havde været part i den første sag.
Sagen udspringer af et byggeprojekt, hvor TH Group ApS var hovedentreprenør, og A var underentreprenør. TH Group mente, at A havde udført mangelfuldt arbejde og rejste krav om erstatning. Forud for denne sag havde der været en retssag mellem TH Group og bygherren, som blev afsluttet med et forlig. Under denne tidligere sag var der efter reglerne i Retsplejelovens kapitel 19 afholdt syn og skøn, hvilket resulterede i to skønserklæringer (bilag 6 og 7).
Det var ubestridt, at:
Det centrale juridiske tvistpunkt var, hvordan disse skønserklæringer skulle kvalificeres i relation til bevisførelsen. A argumenterede for, at erklæringerne ikke kunne fremlægges, da han ikke havde haft mulighed for kontradiktion eller deltagelse i skønsforretningen. TH Group gjorde gældende, at der var tale om erklæringer indhentet før sagsanlægget, som som udgangspunkt frit kunne fremlægges.
Højesteret skulle tage stilling til, om erklæringer, der er tilvejebragt som formelt syn og skøn i én sag, skal behandles som "ensidigt indhentede erklæringer" i en anden sag, hvor modparten ikke deltog.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og tillod fremlæggelse af skønserklæringerne.
Højesteret fastslog, at de omhandlede skønserklæringer var sagkyndige erklæringer udarbejdet efter besigtigelse af konkrete faktiske forhold. Da de var udarbejdet forud for anlægget af den nuværende sag og uden As inddragelse, fandt Højesteret, at de skulle behandles efter reglerne i Retsplejelovens § 341 a, stk. 1.
De væsentligste punkter i afgørelsen var:

Læs fælles udtalelse fra FE og PET efter Højesterets dom i Samsam-sagen.



Denne kendelse vedrører en anmodning fra Kg BidCo ApS (Appellanten i hovedsagen) om aktindsigt i Sø- og Handelsrettens interne lydoptagelser ("Lydfilerne") af skønspersonernes afhjemling, som fandt sted den 13. og 14. juni 2023. Hovedsagen omhandlede en tvist om værdiansættelsen af Gram-koncernen, hvor skønsmændenes vurdering af Grams enterprise value pr. 31. december 2017 var central for opgørelsen af Kg BidCo's værditab. Kg BidCo argumenterede for, at protokollatet fra afhjemlingen var ufuldstændigt og mangelfuldt på afgørende punkter. Lydfilerne skulle bruges i ankesagen for Østre Landsret til at underbygge argumenter for:
FE og PET har under sagen i Højesteret argumenteret for, at Østre Landsrets dom om afvisning skulle stadfæstes, og argumenteret for, at vi som efterretningstjenester ikke har pligt til offentligt at be- eller afkræfte vores kapaciteter og kilder.
Et nyt materiale belyser præstens tavsheds- og underretningspligt juridisk, psykologisk og pastoralteologisk
Kg BidCo hævdede, at protokollatet udelod centrale udsagn fra skønsmændene vedrørende:
Kg BidCo støttede sin anmodning på Retsplejeloven § 41 d, stk. 1 om individuel, væsentlig interesse, da adgang til Lydfilerne var afgørende for Landsrettens bedømmelse af tabet, for Kg BidCo's begæring om nyt syn og skøn, og for påstanden om bortfald af skønsmændenes honorar.
Procuritas-parterne gjorde indsigelse mod udlevering og anførte, at Lydfilerne blev optaget af retten som et internt arbejdsværktøj til brug for protokolleringen af de teknisk vanskelige spørgsmål, og at de måtte sidestilles med rettens egne noter.
Sagsøgte 2-4 anførte: "Optagelserne er sket uden særskilt hjemmel i retsplejeloven og må sidestilles med noter, som rettens medlemmer har taget under hovedforhandlingen."
De gjorde gældende, at udlevering ville skabe en "alternativ" udgave af forklaringen ved siden af retsbogen, hvilket ville underminere rettens protokolleringsprærogativ under Retsplejeloven § 186 og integriteten af retssystemet. De henviste til retspraksis, der udelukker aktindsigt i interne noter og lydoptagelser.
De argumenterede også imod meroffentlighed (Retsplejeloven § 41 h, stk. 1), da de samme hensyn, der undtager interne dokumenter fra aktindsigt, også burde føre til afvisning af meroffentlighed.

Sagen omhandlede en kæresag anlagt af Nykredit Østifterne Forsikring A/S mod Part 1. Kæremålet vedrørte Roskilde Rets ke...
Læs mere
Sagen angik et erstatningskrav fra Sagsøgeren, STIGSHØJ ApS, mod tre sagsøgte: Scan Global Logistics A/S (SGL), Intradco...
Læs mere