Skattepligt af indsætninger på bankkonto - manglende dokumentation for udlån

• Der forelå en underskrevet aftale om selskabernes brug af hans bankkonto til indbetalinger fra deres kunder.
• Han skulle straks videresende beløbene eller hæve dem kontant efter anvisning.
• Årsagen til kontoens udlån var, at selskaberne havde svært ved at oprette egne bankkonti efter ejerskifte.
• Nogle indsætninger var negative momsangivelser, som SKAT i [by1] angiveligt havde godkendt.
• SKAT havde kontaktet kunder, der havde indbetalt penge, og klageren mente, at svarene ville vise, at kunderne ikke havde kendskab til ham personligt.
• Subsidiært anmodede klageren om, at beløbene blev betragtet som lån fra selskaberne, og at selskaberne blev underrettet herom for at muliggøre en afviklingsaftale.

Klageren tilføjede yderligere, at han ikke havde været direktør eller revisor for de tre selskaber, at SKAT selv havde foreslået låneforholdet, og at han havde brugt egne, ægtefællens eller [virksomhed8] ApS's Visakort til kontanthævninger. Han fastholdt, at han aldrig havde modtaget beløbene til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det blev yderligere fremhævet, at enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, og at SKAT kan anmode om oplysninger om formueforhold og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatteretten henviste til fast praksis, herunder SKM2011.208H og SKM2008.905H, der fastslår, at indkomsten kan forhøjes, hvis der konstateres udeklarerede indtægter af en vis størrelse. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905H. Specifikt for kontante indbetalinger på bankkonti er det den skattepligtige, der skal dokumentere formueforholdene, jf. SKM2013.274.BR.

Vurdering af låneforhold

Vedrørende låneforhold understregede Landsskatteretten, at disse skal kunne dokumenteres, eksempelvis ved lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling, jf. SKM2013.363.BR. I tilfælde af usædvanlige låneforhold stilles der strenge krav til bevisbyrden for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. SKM2010.500.BR.

Anvendelse på sagen

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de indsatte beløb ikke var tilgået ham personligt. Selvom klageren havde fremlagt en aftale om udlån af bankkontoen til tre selskaber, var der ingen pengestrømme, der viste, at beløbene efter overførsel til klagerens egne eller ægtefællens konti var videreført til de tre selskaber. Der var heller ikke dokumentation for kontant overdragelse af beløbene til selskaberne. Den fremlagte aftale kunne derfor ikke tillægges vægt, da den ikke var understøttet af objektive kendsgerninger.

Klagerens subsidiære anmodning om at betragte beløbene som lån fra selskaberne blev afvist, da der ikke forelå lånedokumenter eller anden objektiv dokumentation for et sådant låneforhold.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren var skattepligtig af de af SKAT opgjorte beløb, henset til indsætningerne på klagerens bankkonto og de efterfølgende overførsler til klagerens andre bankkonti. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Bankindsætninger

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 71.000 kr. og 81.200 kr., i alt 152.200 kr., indsat på klagerens bankkonto. Klageren forklarede, at indsætningen på 71.000 kr. vedrørte indfrielse af lån til bekendte, og at indsætningen på 81.200 kr. var provenu fra salg af en bekendts bil, som klageren havde modtaget en check for og efterfølgende hævet kontant og afregnet. SKAT fandt ikke, at klageren havde dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler eller var indkomstopgørelsen uvedkommende. SKAT anførte, at det virkede usandsynligt, at klageren skulle have modtaget løbende tilbagebetalinger i kontanter, og at han kort tid efter at have lånt penge af sin mor, havde udlånt store beløb til bekendte. Klagerens repræsentant fastholdt, at der var tale om tilbagebetaling af udlån og afregning af bilhandel for en bekendt, og at manglende gældsbeviser skyldtes gensidig tillid. Klagerens likvide formue stammede fra en erstatning efter en trafikulykke.