Landsskatteretten: Beskatning af pengeoverførsler fra udlandet – manglende dokumentation for lån og driftsudgifter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Når en skatteyder har modtaget likvide midler, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse midler allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Dette princip er understøttet af praksis, herunder SKM 2008.905 H og SKM2015.511.VLR.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb på klagerens konto ikke tilhørte ham, eller at indsætningerne var indkomstopgørelserne uvedkommende. Derfor var SKATs afgørelse om at anse klageren for skattepligtig af indsætningerne berettiget. Afgørelsen lagde vægt på følgende:

• Pengene var tilgået klagerens private konto.
• Klageren og hans fætter var interesseforbundne parter, hvilket skærper bevisbyrden for et reelt gældsforhold, jf. SKM2009.487 HR.
• Klageren havde i den omhandlede periode været i ansættelsesforhold i forhold til selskaberne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS.

Specifikke indsætninger og dokumentation

Landsskatteretten vurderede de forskellige kategorier af indsætninger:

• Egen indsætning: En indsætning på 53.095 kr. den 15. januar 2004, som klageren redegjorde for var en intern overførsel fra egen budgetkonto, blev anset for ikke-skattepligtig. SKATs forhøjelse for 2004 blev derfor nedsat med dette beløb.

• Indsætninger til personer med tilknytning til selskaberne: Klageren havde ikke dokumenteret, at beløbene, der angiveligt var hævet til personer med tilknytning til [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS, reelt var modtaget af disse personer. Manglende kontonumre, gældsbreve eller lignende, samt det faktum at overførslerne ikke var indberettet som løn af selskaberne, betød, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden.

• Driftsudgifter i selskaberne: Beløb, der angiveligt var anvendt til driftsudgifter i selskaberne, var ikke underbygget med bilag eller anden bogføring, der dokumenterede, at udgifterne var afholdt i selskabernes interesse. Tekstbeskrivelser på kontoudtoget var ikke tilstrækkelig dokumentation.

• Lån fra klagerens fætter: Det resterende beløb, som klageren påstod var et lån fra fætteren, var ikke dokumenteret med et gældsbrev oprettet i forbindelse med låneoptagelsen. Det eneste fremlagte gældsbrev var udarbejdet efter SKATs henvendelse, og repræsentanten havde oplyst, at lånet var indgået i klagerens privatforbrug uden klarhed over det skyldige beløb. Den skærpede bevisbyrde for låneforhold mellem interesseforbundne parter var ikke opfyldt.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ved ikke at selvangive pengeoverførslerne fra England forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne for 2004 og 2006-2011 var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette betød, at ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26 var suspenderet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæstede på baggrund heraf SKATs afgørelse vedrørende forhøjelserne i 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. For indkomståret 2004 blev SKATs forhøjelse nedsat med 53.095 kr.

SKAT anførte, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for reelle gældsforhold, at lånevilkårene var usædvanlige, at pengestrømmene ikke kunne spores direkte fra långiverne i Iran, og at långivernes økonomiske formåen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT henviste til en skærpet bevisbyrde ved aftaler mellem nærtstående parter og internationale transaktioner. Klageren fastholdt, at dokumentationen var tilstrækkelig under de givne omstændigheder, herunder sanktionerne mod Iran, og at familiens formueforhold var veldokumenterede. Klageren påpegede desuden, at SKAT ikke tidligere havde tilsidesat lignende lån i årene før 2012, hvilket klageren mente skabte en berettiget forventning om accept. Subsidiært gjorde klageren gældende, at beløbene skulle beskattes som gaveafgiftspligtige gaver, hvis de ikke blev anerkendt som lån, da overførslerne skete mellem forældre og barn, som er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22 og Statsskatteloven § 5, litra b.