Landsskatteretten: Beskatning af pengeoverførsler fra udlandet – manglende dokumentation for lån og driftsudgifter
Dato
2. september 2016
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Personlig indkomst, Skattepligtig indkomst, Bevisbyrde, Låneforhold, Ekstraordinær genoptagelse, Interesseforbundne parter, Bankindsætninger
Sagen omhandler en klagers beskatning af betydelige pengeoverførsler fra England, modtaget på private bankkonti i årene 2004 og 2006-2011. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 2.340.863 kr. over perioden, idet de anså beløbene for skattepligtig indkomst, primært løn for udført arbejde for selskaber ejet/domineret af klagerens fætter. Klageren bestred dette og gjorde gældende, at beløbene enten var transitmidler til selskaber eller ansatte, lån fra fætteren, eller gaver. Klageren anfægtede desuden SKATs adgang til ekstraordinær genoptagelse af de ældre indkomstår.
Klageren, der har en baggrund inden for udvikling af computerspil, var involveret i flere selskaber ([virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S, [virksomhed6] ApS) sammen med sin fætter, som var bosiddende i England og ejede andre relaterede selskaber. Klageren modtog løn fra disse selskaber, men også de omtalte overførsler fra fætteren og dennes selskaber. SKATs opgørelse af de samlede indsætninger fra England var 2.340.863 kr. Klagerens repræsentant forklarede, at en del af de kontante udbetalinger fra klagerens konto var midlertidige forstærkninger til ansatte, der havde accepteret lønnedgang, og at andre overførsler var til navngivne personer med tilknytning til selskaberne. Forskellen mellem indsætninger og hævninger blev anset for et lån fra fætteren til klageren.
SKAT argumenterede for, at der ikke forelå et reelt låneforhold, idet der ikke var gældsbreve på tidspunktet for overførslerne, og det eneste gældsbrev var oprettet efter SKATs henvendelse. SKAT påpegede også, at klageren tidligere ikke havde selvangivet gæld til fætteren. SKAT konkluderede, at beløbene var skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, da der var et ansættelsesforhold, og klageren ikke havde modbevist formodningen om vederlag for arbejde. SKAT mente desuden, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren ikke havde erhvervet ret til pengeoverførslerne, da de var bestemt til videreoverførsel til selskaberne eller ansatte. Subsidiært blev det anført, at beløbene var lån eller gaver. Repræsentanten bestred, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse derfor ikke var opfyldt for de ældre indkomstår.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for de fleste år, men nedsatte forhøjelsen for 2004 med 53.095 kr., da denne indsætning blev dokumenteret som en intern overførsel fra klagerens egen konto. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de øvrige indsætninger ikke var skattepligtige, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Når en skatteyder har modtaget likvide midler, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse midler allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning. Dette princip er understøttet af praksis, herunder SKM 2008.905 H og SKM2015.511.VLR.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb på klagerens konto ikke tilhørte ham, eller at indsætningerne var indkomstopgørelserne uvedkommende. Derfor var SKATs afgørelse om at anse klageren for skattepligtig af indsætningerne berettiget. Afgørelsen lagde vægt på følgende:
- Pengene var tilgået klagerens private konto.
- Klageren og hans fætter var interesseforbundne parter, hvilket skærper bevisbyrden for et reelt gældsforhold, jf. SKM2009.487 HR.
- Klageren havde i den omhandlede periode været i ansættelsesforhold i forhold til selskaberne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS.
Specifikke indsætninger og dokumentation
Landsskatteretten vurderede de forskellige kategorier af indsætninger:
-
Egen indsætning: En indsætning på 53.095 kr. den 15. januar 2004, som klageren redegjorde for var en intern overførsel fra egen budgetkonto, blev anset for ikke-skattepligtig. SKATs forhøjelse for 2004 blev derfor nedsat med dette beløb.
-
Indsætninger til personer med tilknytning til selskaberne: Klageren havde ikke dokumenteret, at beløbene, der angiveligt var hævet til personer med tilknytning til [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS, reelt var modtaget af disse personer. Manglende kontonumre, gældsbreve eller lignende, samt det faktum at overførslerne ikke var indberettet som løn af selskaberne, betød, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden.
-
Driftsudgifter i selskaberne: Beløb, der angiveligt var anvendt til driftsudgifter i selskaberne, var ikke underbygget med bilag eller anden bogføring, der dokumenterede, at udgifterne var afholdt i selskabernes interesse. Tekstbeskrivelser på kontoudtoget var ikke tilstrækkelig dokumentation.
-
Lån fra klagerens fætter: Det resterende beløb, som klageren påstod var et lån fra fætteren, var ikke dokumenteret med et gældsbrev oprettet i forbindelse med låneoptagelsen. Det eneste fremlagte gældsbrev var udarbejdet efter SKATs henvendelse, og repræsentanten havde oplyst, at lånet var indgået i klagerens privatforbrug uden klarhed over det skyldige beløb. Den skærpede bevisbyrde for låneforhold mellem interesseforbundne parter var ikke opfyldt.
Ekstraordinær genoptagelse
Landsskatteretten fandt, at klageren ved ikke at selvangive pengeoverførslerne fra England forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne for 2004 og 2006-2011 var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette betød, at ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26 var suspenderet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten stadfæstede på baggrund heraf SKATs afgørelse vedrørende forhøjelserne i 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. For indkomståret 2004 blev SKATs forhøjelse nedsat med 53.095 kr.
Lignende afgørelser