Manglende dokumentation for lån – Forhøjelse af personlig indkomst

Sagen omhandler en klagers forhøjelse af personlig indkomst for indkomståret 2013 med 332.000 kr. som følge af ikke-selvangivne kontantindsættelser på klagerens bankkonto. Sagen blev indbragt for domstolene, og Retten i Glostrup afsagde dom den 7. juni 2018.

Faktiske oplysninger

Klageren blev stoppet ved lufthavnskontrol under udrejse til Pakistan den 4. december 2013, hvor han medbragte 86.850 kr. i kontanter, selvom han kun oplyste 72.000 kr. Klageren forklarede, at 40.000 kr. tilhørte hans far, og resten var til ferieudgifter. Klageren var bekendt med erklæringspligten, men oplyste, at han ikke havde tid til at erklære beløbet.

SKAT anmodede om dokumentation for kontantbeløbene og indhentede senere klagerens kontooplysninger, da dokumentation udeblev. Ved gennemgang af klagerens konti konstaterede SKAT en række indsættelser, hvor kilden ikke umiddelbart var identificerbar. For indkomståret 2013 drejede det sig om følgende indsættelser:

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 332.000 kr. med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret, hvor de indsatte beløb stammede fra. SKAT henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1. Beløbet blev anset som anden personlig indkomst, der skulle beskattes i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3. Der skulle desuden beregnes arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen i henhold til Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod nedsættelse af den personlige indkomst til det selvangivne beløb. Klageren gjorde gældende, at de indsatte beløb stammede fra ikke-skattepligtig indkomst, primært lån fra hans onkel og andre familiemedlemmer. Klageren forklarede desuden, at en stor del af beløbene var genindsættelser af tidligere kontanthævninger, da han foretrak at opbevare penge kontant frem for i banken. Specifikt for de tre indsættelser den 30. juli 2013 (fra [person1], [person2] og [person3]) på henholdsvis 23.000 kr., 25.000 kr. og 25.000 kr., hævdede klageren, at der var tale om lån. Klagerens repræsentant fremlagde kontoudskrifter og underskrevne erklæringer fra [person2] og [person3], der bekræftede overførslerne som lån til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 med 332.000 kr. Begrundelsen var som følger:

• Klageren har bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1.
• Der blev ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de anført låneforhold, der skulle ligge bag indsættelserne på klagerens bankkonti. Posteringsteksterne og de fremlagte erklæringer blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at indbetalingerne var led i låneforhold, jf. SKM2011.208HR og SKM2013.363BR.
• Det blev ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de indsatte beløb var ydet som lån fra de angivne personer.
• Klagerens kontoudskrifter viste ikke hævninger i et omfang, der svarede til de øvrige indsatte beløb, og det fandtes derfor ikke objektivt underbygget, at dele af de indsatte beløb stammede fra tidligere hævninger, som efterfølgende var genindsat på klagerens konto.

Samlet set fandtes det ikke godtgjort, at de indsatte beløb på i alt 332.000 kr. i 2013 ikke vedrørte skattepligtige indtægter.