Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar for 2020 grundet udeholdt omsætning og manglende dokumentation for købsmomsfradrag.

Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) stillingtagen til Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed (vikarbureau/bogføring) for afgiftsperioden 2020. Forhøjelsen på i alt 376.154 kr. var baseret på en skønsmæssig fastsættelse af salgsmoms samt en nægtelse af fradrag for købsmoms afholdt til underleverandører, småaktiver og brændstof.

Virksomhedens regnskabsmateriale blev tilsidesat, da klageren ikke havde registreret alle transaktioner nøjagtigt, hvilket berettigede Skattestyrelsen til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Ansættelsesfristen for 1. kvartal 2020

Klageren gjorde gældende, at varslingen for 1. kvartal 2020 var forældet, da den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 var udløbet. LSR fastslog, at da virksomheden havde angivet moms den 11. juni 2020, blev angivelsesfristen automatisk udskudt til 1. september 2020, jf. Lov nr. 211 af 17. marts 2020 § 7. Da varslingen blev sendt den 21. august 2023, var den ordinære treårsfrist overholdt. Dette gjorde vurderingen af grov uagtsomhed og ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 32 irrelevant.

Forhøjelse af salgsmoms

Skattestyrelsen havde skønnet omsætningen ud fra bankindsætninger mærket med fakturanumre eller selskabsnavne. LSR stadfæstede, at indsætninger på i alt 2.388.355 kr. (inkl. moms) udgjorde momspligtig omsætning, hvilket resulterede i en forhøjelse af salgsmomsen med 56.803 kr.

Nægtelse af fradrag for købsmoms

Købsmomsen blev nedsat med i alt 319.350 kr. for følgende poster:

• Direkte omkostninger (Bilag 163): Nægtet fradrag for 91.025,65 kr. i moms, da klageren kun fremlagde en faktura i EUR for et hotelophold i 2019 og ikke dokumenterede, at der var afholdt en udgift med købsmoms.
• Underleverandører (220.132,5 kr. i moms): Fradrag for udgifter til to underleverandører blev nægtet. Fakturaerne opfyldte ikke de forskriftsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da de manglede oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser. Klageren kunne heller ikke fremlægge underbilag (timesedler eller lignende) for at knytte de udførte opgaver til salgsfakturaer, hvorved klager ikke løftede bevisbyrden for, at der var foretaget momspligtige leverancer jf. Momsloven § 37, stk. 1.
• Fradrag nægtet for køb af værktøj og en MacBook fra privatpersoner, da der ingen købsmoms var på de fremlagte salgsbreve.