Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar for restaurationsvirksomhed

Sagen drejede sig om en virksomhed, "[virksomhed1]", der var afmeldt momsregistrering i slutningen af 2018. Skattestyrelsen gennemgik indehaverens skat og moms for 2018-2020, da en anden virksomhed blev tilmeldt samme adresse. Da indehaveren ikke fremsendte regnskab og bogføring, indhentede Skattestyrelsen bankkontoudtog, som viste betydelige indsætninger på indehaverens konti i de tre år.

Skattestyrelsens forhøjelse

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar med i alt 1.440.139 kr. og indehaverens skattepligtige indkomst med 1.101.131 kr. Forhøjelsen var baseret på en skønsmæssig ansættelse af omsætningen ud fra bankindsætningerne, som blev anset for skattepligtig omsætning efter Statsskatteloven § 4, stk. 1. Indsætningerne inkluderede "Dankort-salg", "Nets" og MobilePay-overførsler, der var typiske for en restaurant. Skattestyrelsen skønnede også udgifter, men afviste fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation i form af fakturaer, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82.

Skattestyrelsen anså indehaveren for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed i 2019 og 2020, da omsætningen oversteg 50.000 kr. i alle kvartaler, jf. Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 48. Momsen blev beregnet til 20% af de modtagne beløb, jf. Momsloven § 27, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Han anførte, at virksomheden var ophørt den 31. december 2018 og overdraget til hans søn, som derefter drev virksomheden under et andet CVR-nummer. Klageren hævdede, at sønnen havde fået fuldmagt til bankkontoen, og at sønnen løbende havde indberettet moms og var i dialog med Skattestyrelsen om sine selvangivelser for 2019 og 2020. Klageren forklarede, at han havde bortforpagtet virksomheden til sin søn fra 1. januar 2019 til 31. december 2022.

Frister for ansættelse

Skattestyrelsen anvendte den ordinære 3-års frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for indkomstændringer for 2018-2020. For momsændringer for de første tre kvartaler af 2018 anvendtes reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da det blev anset for groft uagtsomt, at den korrekte moms ikke var angivet. For 4. kvartal 2018 og 2019-2020 blev den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 anvendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af momstilsvar og skattepligtig indkomst for årene 2018, 2019 og 2020.

Begrundelse for forhøjelse af omsætning og moms

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst og momstilsvar baseret på de konstaterede indsætninger på indehaverens bankkonti.

• Indsætningerne havde en karakter og størrelse, der indikerede drift af en cafévirksomhed.
• Da indehaveren var den eneste adkomsthaver til bankkontoen, blev han anset for rette skatte- og afgiftspligtig af indsætningerne, jf. SKM2013.613.ØLR.
• De fremlagte udaterede aftaler, herunder en onlineaftale med [finans1] Netbank og en forpagtningsaftale med sønnen, kunne ikke lægges til grund for, at sønnen skulle beskattes af indtægterne. Banken havde desuden afvist, at der var registreret fuldmagtshaver på kontoen.
• Det kunne ikke lægges til grund, at virksomheden var bortforpagtet til sønnen fra 15. december 2018, da det fremlagte regnskab for 2018 ikke viste indregning af salgssummer for varelager og inventar, som skulle være modtaget ved indgåelse af forpagtningsaftalen.
• Det påhvilede indehaveren at godtgøre, at indsætningerne udgjorde ikke-skatte- og afgiftspligtige midler eller allerede medregnede midler, hvilket ikke var godtgjort.
• Momsen blev korrekt fastsat til 20% af den konstaterede yderligere omsætning, jf. Momsloven § 27, stk. 1.

Fradrag for købsmoms

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke var opfyldt, jf. Momsloven § 37.

• Virksomheden havde ikke fremlagt objektive beviser i form af fakturaer eller tilsvarende dokumentation for, at der var sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, var betalt.
• Landsskatteretten henviste til egen praksis i SKM2021.456.LSR, hvoraf det fremgår, at fradragsretten er betinget af dokumentation for levering og betalt moms, og at Opkrævningsloven § 5, stk. 2, 1. pkt. ikke er et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.

Frister for ansættelse

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens anvendelse af fristerne for ansættelse:

• Den momsmæssige ændring for de tre første kvartaler af 2018 blev korrekt foretaget efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Det blev anset for mindst groft uagtsomt, at virksomheden ikke havde afregnet moms af den samlede omsætning og havde fratrukket købsmoms uden behørig dokumentation.
• Skattestyrelsen overholdt 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da kundskab om forholdene først blev opnået ved modtagelse af bankkontoudskrifterne den 28. december 2021, og forslag til afgørelse blev udsendt den 12. januar 2022.
• Skattestyrelsens ændring af ansættelsen for 4. kvartal 2018 og de efterfølgende perioder i 2019 og 2020 blev foretaget inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor afgørelsen.