Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af et selskabs momstilsvar for en niårig periode fra 2014 til 2022, da indehaveren ikke fremlagde regnskabsmateriale eller bilag. Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en gennemgang af bankkonti og oplysninger fra VIES-systemet, hvilket førte til en markant forhøjelse af salgs- og erhvervelsesmoms samt en fuldstændig nægtelse af fradrag for købsmoms.
Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for en skønsmæssig ansættelse. Retten stadfæstede forhøjelsen af salgsmomsen baseret på bankindsætninger. For så vidt angår køb fra andre EU-lande, justerede Landsskatteretten erhvervelsesmomsen til at følge VIES-indberetningerne. I en principiel del af afgørelsen underkendte retten Skattestyrelsens nægtelse af det korresponderende købsmomsfradrag for disse EU-køb. Med henvisning til EU-retten blev det fastslået, at når erhvervelsesmomsen opkræves, kan retten til det tilsvarende købsmomsfradrag ikke nægtes, selvom der mangler formelle fakturaer. Derimod blev nægtelsen af fradrag for indenlandske køb stadfæstet på grund af manglende dokumentation. Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af de ældre perioder var opfyldt på grund af grov uagtsomhed.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale eller bilag for den omhandlede periode, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på en gennemgang af samtlige indbetalinger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, som i overvejende grad stammede fra kunder i malerbranchen. I mangel af dokumentation fra virksomheden fandt retten dette skøn velbegrundet.
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende erhvervelsesmoms og det nægtede fradrag for købsmoms fra andre EU-lande.
Erhvervelsesmoms: Retten fandt, at erhvervelsesmomsen skulle fastsættes på baggrund af de indberettede oplysninger i det fælleseuropæiske system VIES, da disse oplysninger blev understøttet af bankoverførsler og indehaverens egne forklaringer om sine leverandører. Dette ansås for et mere pålideligt grundlag end Skattestyrelsens skøn baseret alene på bankoverførsler. Erhvervelsesmomsen blev derfor justeret i overensstemmelse med VIES-indberetningerne.
Landsskatteretten godkendte et fuldt korresponderende fradrag for købsmoms for de varer, der var erhvervet fra andre EU-lande. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (bl.a. ), hvoraf det fremgår, at når skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at en virksomhed er betalingspligtig for erhvervelsesmoms, kan der ikke stilles yderligere betingelser, såsom besiddelse af en faktura, der i praksis umuliggør retten til fradrag. Da erhvervelsesmomsen blev opkrævet, skulle det tilsvarende fradrag for købsmoms også indrømmes.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms for danske køb. Da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer eller anden objektiv dokumentation for disse køb, var betingelserne for fradrag i Momsloven § 37 ikke opfyldt. Retten henviste i den forbindelse til praksis fra SKM2021.456.LSR.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af de forældede perioder var opfyldt. Virksomhedens betydelige manglende indberetning af salgsmoms udgjorde som minimum grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Retten fandt endvidere, at Skattestyrelsen havde overholdt reaktionsfristerne på 6 og 3 måneder, da varslingen blev sendt kort tid efter, at Skattestyrelsen modtog de sidste nødvendige oplysninger (bankkontoudtog og samhandelsoplysninger) til at kunne foretage en skønsmæssig opgørelse.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Den Europæiske Revisionsret
Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021. Forhøjelsen skete, fordi virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale, hvilket gav Skattestyrelsen grundlag for en skønsmæssig ansættelse.
Skattestyrelsen baserede sit skøn på en gennemgang af virksomhedens bankkonti. Her konstaterede styrelsen indbetalinger for en række fakturaer, men også adskillige huller i fakturanummerrækken. Skattestyrelsen beregnede en gennemsnitlig fakturaværdi og forhøjede omsætningen med et beløb svarende til de manglende fakturaer. Samtidig blev alt tidligere indberettet fradrag for købsmoms nægtet på grund af manglende dokumentation.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
En ny undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret kortlægger alvorlige svigt i toldprocedurer, der koster EU-landene milliarder i tabte momsindtægter hvert år.
| Periode | Oprindeligt momstilsvar (kr.) | Skønsmæssig forhøjelse (kr.) | Nyt momstilsvar (kr.) |
|---|---|---|---|
| 4. kvt. 2020 | 78.220 | 160.299 | 238.519 |
| 1.-4. kvt. 2021 | 105.241 | 992.270 | 1.097.511 |
Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag. Klageren anførte, at der ikke var objektive kendsgerninger, som understøttede, at der var modtaget yderligere betalinger, og at en overtrædelse af kravet om fortløbende fakturanumre i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 2 ikke i sig selv beviser udeklareret omsætning.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for momskontrol, jf. Momsloven § 55.
Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på konkrete bankindsætninger og en beregning af værdien af de manglende fakturaer. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte skønnets rimelighed, blev forhøjelsen stadfæstet.
Købsmoms: Retten stadfæstede ligeledes nægtelsen af fradrag for købsmoms. Med henvisning til Momsloven § 37 og praksis, herunder SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, fastslog retten, at fradragsret kræver objektiv dokumentation for levering og betaling, f.eks. i form af fakturaer. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.
Sagen omhandler en virksomhed, der køber og sælger brugte luksusure, og som fik sit momstilsvar for 2016 og 2017 forhøje...
Læs mereSagen omhandler to hovedpunkter: For det første, hvorvidt et selskab var berettiget til momsfritagelse for tre salg af e...
Læs mereLovforslag om modernisering af momsregler for e-handel, digitale salgsregistreringssystemer og andre skatteændringer
