Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen vedrører en virksomhedsejer, hvis moms for 2020 og 2021 blev fastsat skønsmæssigt af Skattestyrelsen på grund af manglende regnskab og dokumentation. Skattestyrelsen baserede sit skøn på bankkontobevægelser, tillagde en skønnet kontantomsætning og nægtede fradrag for al købsmoms grundet manglende fakturaer.
Under klagesagen fremlagde virksomhedsejeren en stor mængde usorteret dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens ret til at foretage et skøn, men fandt grundlag for at justere det. Retten nedsatte den skønnede kontantomsætning, da virksomhedens fysiske butik var lukket i september 2020. Derudover blev der godkendt fradrag for købsmoms for specifikke, dokumenterede udgifter til husleje og revisor. Yderligere fradrag blev dog afvist, da den resterende dokumentation blev anset for utilstrækkelig, idet den indeholdt ulæselige bilag, dubletter og private udgifter. Anmodningen om at hjemvise sagen til Skattestyrelsen blev afvist.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da indehaveren ikke havde fremlagt et fyldestgørende momsregnskab, som krævet i Momsloven § 55.
Landsskatteretten justerede dog Skattestyrelsens skøn på flere punkter:
Med henvisning til en parallel afgørelse om indehaverens indkomstskat, nedsatte Landsskatteretten den skønnede kontantomsætning. Reduktionen skyldtes, at virksomhedens fysiske butik lukkede i september 2020, hvilket gjorde det oprindelige skøn for højt. Dette medførte en nedsættelse af den beregnede salgsmoms.
Landsskatteretten fastholdt udgangspunktet om, at fradrag for købsmoms kræver dokumentation i form af fakturaer, jf. Momsbekendtgørelsen § 82, og at fradrag ikke kan gives på et skønsmæssigt grundlag, jf. praksis som i SKM2021.456.LSR.
På baggrund af det fremlagte materiale under klagesagen godkendte retten dog fradrag for følgende dokumenterede udgifter:
Retten afviste at godkende yderligere fradrag for købsmoms, da det øvrige materiale var mangelfuldt og usystematisk. Sagen blev ikke hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse som følger:
| Periode | Oprindelig forhøjelse (kr.) | Nedsættelse (kr.) | Endelig forhøjelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 1. halvår 2020 | 110.934 | 36.379 | 74.555 |
| 2. halvår 2020 | 90.476 | 62.075 | 28.401 |
| 1. halvår 2021 | 32.366 | 5.534 | 26.832 |
| 2. halvår 2021 | 37.825 | 2.215 | 35.610 |

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en restaurationsvirksomhed, hvis regnskab for 2017 blev tilsidesat af Skattestyrelsen på grund af væsentlige mangler, herunder manglende daglige kasseafstemninger. Som følge heraf foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens moms.
Skattestyrelsen baserede salgsmomsen på indsætninger på indehaverens bankkonti, hvilket resulterede i en mindre nedsættelse af den angivne salgsmoms. Samtidig nægtede Skattestyrelsen fuldt fradrag for købsmoms og godtgørelse for energiafgifter med henvisning til det mangelfulde regnskabsgrundlag.
Indehaveren havde indleveret fire ringbind med regnskabsmateriale, herunder købsbilag, men Skattestyrelsen havde ikke gennemgået dette materiale i forbindelse med sin afgørelse.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Skattestyrelsen fandt, at virksomhedens regnskab ikke opfyldte kravene i bogføringsloven og momslovgivningen. Derfor var de berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Klageren påstod, at forhøjelsen af momstilsvaret skulle nedsættes, idet grundlaget for Skattestyrelsens skøn var forkert og resultatet åbenbart urimeligt. Subsidiært blev der nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling.
Landsskatteretten var enig i, at Skattestyrelsen med rette havde tilsidesat regnskabet. Retten delte dog sagen op i to dele:
Salgsmoms: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af salgsmomsen. Da regnskabet var tilsidesat, og klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte rigtigheden af skønnet baseret på bankindsætninger, blev afgørelsen på dette punkt fastholdt.
Købsmoms og energiafgifter: Landsskatteretten hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Retten lagde afgørende vægt på, at Skattestyrelsen ikke havde gennemgået eller taget stilling til de fire ringbind med købsbilag, som klageren havde indleveret. Ifølge forvaltningsretlige principper og praksis, herunder SKM2021.456.LSR, skal en skønsmæssig ansættelse være så virkelighedsnær som muligt. Ved at undlade at vurdere de fremlagte bilag havde Skattestyrelsen ikke opfyldt sin pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt, hvilket udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Skattestyrelsen skulle derfor gennemgå bilagene og foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang der kunne indrømmes fradrag for købsmoms og godtgørelse for energiafgift i henhold til Momsloven § 37.

Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kva...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der ikke var momsregistreret og ikke havde angivet moms for indkomstårene 2020, 2021, 2022 og...
Læs mereForslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)