Overførsel af danskonlineindex.dk efter utilsigtet tab af domæne med høj identifikationsværdi for mediebranchen

"Det er selve kernen i praksis om beskyttelse mod utilsigtet tab af domæner med betydelig identifikationsværdi."

Indklagede har fastholdt, at Domæneloven § 25, stk. 2 ikke er overtrådt, da der ikke har været forsøg på videresalg, og at klageren selv bærer ansvaret for de manglende fornyelser trods automatiske påmindelser fra Punktum.dk.

Klagenævnet har truffet afgørelse om, at domænenavnet skal overføres til klageren. Afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret interesseafvejning i medfør af Domæneloven § 25, stk. 1 vedrørende god domænenavnsskik.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Klagers interesse: Klageren har dokumenteret en langvarig og intensiv brug af domænenavnet til et formål, der har stor betydning for den danske mediebranche. Domænenavnets signalværdi afspejler direkte klagerens veletablerede tjeneste.
• Indklagedes interesse: Indklagede har ikke godtgjort en legitim interesse i domænenavnet. Nævnet bemærkede, at indklagede ikke har fremlagt dokumentation for sine planer, og det er ikke godtgjort, hvorfor et Amazon-relateret projekt kræver et domæne med betegnelsen "Dansk".

Da klagerens interesse og værdien af domænenavnet for klageren væsentligt overstiger indklagedes interesse, vurderes opretholdelsen af indklagedes registrering at være i strid med god domænenavnsskik. Som følge heraf overføres domænet i medfør af Domæneloven § 28, stk. 4.

Pie Optiek argumenterede for, at Bureau Gevers ikke kunne anses for at være indehaver af en ældre rettighed, da aftalen med Walsh Optical alene gav Bureau Gevers ret til at registrere domænenavnet, men ikke til at bruge varemærket.

Bureau Gevers mente, at en varemærkelicens kan omfatte retten til at registrere et domænenavn.

EURid anførte, at den trinvise registrering havde til formål at beskytte indehavere af ældre rettigheder.

Domstolens vurdering

Domstolen skulle afklare, om en person, der af en varemærkeindehaver er bemyndiget til at registrere et domænenavn, men ikke har ret til at bruge varemærket erhvervsmæssigt, kan anses for en "indehaver af ældre rettigheder" i henhold til forordning nr. 874/2004.

Domstolen fremhævede, at begrebet "indehavere" skal fortolkes ensartet i hele EU og i overensstemmelse med formålet med forordningerne nr. 733/2002 og nr. 874/2004, der tilsigter at fremme det indre marked og give virksomheder med tilknytning til EU mulighed for at registrere .eu-domænenavne.

Domstolen fandt, at en aftale, der alene giver en person ret til at registrere et domænenavn, men ikke til at bruge varemærket erhvervsmæssigt, ikke kan anses for en varemærkelicens. En sådan person kan derfor ikke kvalificeres som "indehaver af ældre rettigheder".