Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T1
Forsvarer: Advokat Jakob Lund Poulsen
T2
Forsvarer: Advokat John Korsø Jensen
T3
Forsvarer: Advokat Niels Ulrik Heine
T4
Forsvarer: Advokat Lars Melchior Kongsted Kjeldsen
T5
Forsvarer: Advokat Jakob Skaarup Arrevad
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Relaterede love
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en kendelse afsagt af Vestre Landsret om udstedelse af europæiske arrestordrer kunne kæres direkte til Højesteret, eller om det krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
I oktober 2002 blev der rejst tiltale mod fem personer (T1-T5) for groft underslæb og skattesvig. Efter byrettens dom i 2006, hvor de fleste blev frifundet, ankedes sagen til landsretten. Da de tiltalte havde forladt Danmark, blev de i august 2013 varetægtsfængslet in absentia af landsretten i medfør af Retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og § 764, stk. 2.
Oprindeligt blev europæiske arrestordrer udstedt af Justitsministeriet og senere Rigsadvokaten. Som følge af praksis fra EU-Domstolen blev kompetencen ved lov i 2020 overført til domstolene:
Anklagemyndigheden anmodede herefter landsretten om at udstede nye arrestordrer i medfør af de nye regler, hvilket landsretten efterkom ved kendelse af 16. marts 2022.
De kærende (T1-T5) argumenterede for, at Udleveringslovens § 47 giver en direkte adgang til kære uden begrænsninger, og at EU-retlige principper om to-instans-behandling støttede dette.
Anklagemyndigheden påstod afvisning, da landsrettens kendelse var afsagt under en ankesag, hvorfor kære til Højesteret kræver tilladelse jf. Retsplejelovens § 968 a, stk. 1.
Højesteret afviste kæremålet, da Procesbevillingsnævnet havde meddelt afslag på kære.
Højesteret lagde vægt på følgende punkter:
Dommen fastslår, at særlove (som Udleveringsloven) skal fortolkes i sammenhæng med Retsplejelovens generelle systematik for kæreadgang, medmindre andet er udtrykkeligt bestemt.
Anklagemyndigheden har besluttet at kære byrettens afgørelse om ikke at udlevere Niels Holck til strafforfølgning i Indien til landsretten.
Dette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, der tidligere er gennemført i den danske retsplejelov. Baggrunden for lovforslaget er en aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027, som sigter mod at frigive ressourcer og nedbringe sagsbehandlingstiderne ved Retten på Færøerne. Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre vurderet relevansen af disse ændringer for de færøske forhold.
Lovforslaget indeholder en række væsentlige ændringer inden for flere områder af retsplejen:
Læs fælles udtalelse fra FE og PET efter Højesterets dom i Samsam-sagen.
Statsadvokaterne har gennemgået 51 landsretsdomme for at evaluere behandlingen af udvisningssager og sikre, at domstolene får mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud.
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for Justitsministeriet, som kan holdes inden for eksisterende rammer, og forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget vedrører primært ændringer til Retsplejelov for Færøerne og Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. Der henvises desuden til bestemmelser i Straffeloven for Færøerne samt Lagtingslov om færdsel og Lagtingslov om sikkerhed til søs.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har to primære formål: at forhøje antallet af dommere ved Danmarks Domstole for ...
Læs mere
Sagen angår, hvorvidt assurandørernes (Lloyds m.fl.) erstatningskrav mod motorproducenten MAN Energy Solutions (MAN) og ...
Læs mere
Midlertidigt Forbud Mod Miskrediterende Ytringer om Skatteunddragelse, Bedrageri og Korruption