Lov om opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet og revision af disciplinærstraffesystemet
Etablerer den juridiske ramme for at leje 300 fængselspladser i Kosovo til afsoning for udvisningsdømte tredjelandsborgere.
Reviderer disciplinærstraffesystemet i fængsler med nye straftyper, herunder midlertidigt udgangsforbud, og et system for skærpede straffe ved gentagne forseelser.
Indfører en ny model for udstationering til eget hjem med fodlænke eller til udslusningsfængsel for visse indsatte mod slutningen af deres afsoning.
Skærper straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner ved at muliggøre en fordobling af straffen.
Indfører strammere økonomiske vilkår for udvisningsdømte indsatte, herunder øget tvungen opsparing og fjernelse af løsladelsesbeløb for visse grupper.
Udvider muligheden for at afvikle samfundstjeneste til også at omfatte private virksomheder.
Letter adgangen til gældssanering for gæld, der stammer fra sagsomkostninger i straffesager.
Nedsætter strafskærpelsen for svindel med COVID-19 hjælpepakker fra firedobbelt til dobbelt straf for sager, der endnu ikke er endeligt afgjort.
Dette lovforslag udmønter en række initiativer fra flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Formålet er at genoprette kriminalforsorgen ved at øge kapaciteten, forbedre rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, samt at differentiere indsatsen over for indsatte. Lovforslaget indeholder markante ændringer på flere områder, herunder muligheden for at leje fængselspladser i udlandet, en omfattende revision af disciplinærstraffesystemet, og nye, mere fleksible afsoningsformer.
Leje af fængselspladser i Kosovo
Lovforslaget skaber det juridiske grundlag for, at Danmark kan leje 300 fængselspladser i Gjilan, Kosovo. Dette sker ved at give regeringen bemyndigelse til at ratificere en traktat mellem Danmark og Kosovo.
Målgruppe: Ordningen er tiltænkt indsatte, der er dømt til udvisning af Danmark og er statsborgere i lande uden for EU/EØS.
Lovgrundlag: Afsoningen vil som udgangspunkt følge dansk ret, herunder straffuldbyrdelsesloven. Justitsministeren får dog bemyndigelse til at fravige visse regler, når det er nødvendigt for at gennemføre afsoningen i Kosovo. Dette skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Ledelse og drift: Fængslet i Kosovo vil have en dansk institutionsleder med det overordnede ansvar. Det daglige personale vil primært være lokalt ansat kosovarisk personale, som agerer under instruks fra den danske ledelse.
Tilsyn og rettigheder:Folketingets Ombudsmand får kompetence til at føre tilsyn med den danske forvaltningsmyndighed i fængslet. Ligeledes vil danske regler om databeskyttelse og sundhedsbehandling finde anvendelse, eventuelt med nødvendige tilpasninger.
Udlændingesager: Lovforslaget ændrer udlændingeloven og hjemrejseloven, så det bliver muligt at behandle asylsager og gennemføre udsendelser direkte fra Kosovo. Der indføres også regler for retsmøder via telekommunikation for indsatte i Kosovo.
Revision af Disciplinærstraffesystemet
Systemet for straf ved regelbrud i fængslerne revideres for at skabe en mere konsekvent og mærkbar reaktion over for indsatte, der ikke overholder reglerne.
Område
Nuværende regler
Foreslåede ændringer
Straftyper
Advarsel, bøde, strafcelle.
Tilføjelse af: Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af besøg, brevveksling og telefoni (typisk til kun at omfatte nærtstående).
Strafcelle
Op til 4 uger.
Som udgangspunkt nedsættes maksimum til 14 dage. I særlige tilfælde kan det dog udvides til 4 uger.
Bøde
Maksimum svarer til 1 uges vederlag.
Maksimum forhøjes til et beløb svarende til 2 ugers vederlag.
Gentagelse
Ikke specifikt reguleret.
Der indføres en regel om, at straffen skal skærpes ved hver tredje forseelse.
Undladelse af straf
Ikke muligt.
Kriminalforsorgen kan i helt særlige tilfælde undlade at ikende disciplinærstraf.
Ny Udstationeringsmodel
Der etableres en ny model for udstationering, som skal give motiverede indsatte bedre muligheder for en glidende overgang til et liv uden kriminalitet.
Hvem: Indsatte idømt fængselsstraf på mere end 6 måneder.
Hvornår: Når en tredjedel af straffen er afsonet, og tidligst 8 måneder før forventet prøveløsladelse.
Betingelser: Kriminalforsorgen skal vurdere, at der ikke er risiko for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod. For udstationering til eget hjem kræves desuden passende beskæftigelse, egnede boligforhold og samtykke fra eventuelle voksne bofæller.
Form: Udstationering kan ske til eget hjem med fodlænke eller til et udslusningsfængsel (tidligere kaldet pensioner).
Skærpet straf for vold mod fængselsansatte
For at styrke beskyttelsen af personalet i kriminalforsorgen ændres straffeloven, så straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner kan forhøjes indtil det dobbelte af det normale strafniveau for lignende vold.
Øvrige Væsentlige Ændringer
Strammere vilkår for udvisningsdømte: Den tvungne opsparing af vederlag for beskæftigelse hæves fra 15% til 50%. Desuden fjernes retten til et løsladelsesbeløb for udvisningsdømte, der udsendes umiddelbart efter løsladelse eller varetægtsfængsles med henblik på udsendelse.
Konsekvenser for udeblivelse fra afsoning: Muligheden for at nægte udgang forlænges fra 3 til 6 måneder. Der indføres mulighed for at begrænse besøg (undtagen fra nærtstående) i op til 3 måneder. Adgangen til at varetægtsfængsle dømte efter dom, hvis der er risiko for udeblivelse, udvides.
Samfundstjeneste: Det bliver muligt at udføre samfundstjeneste hos private virksomheder for at sikre tilstrækkeligt med egnede pladser.
Gældssanering: Reglerne i konkursloven og gældsinddrivelsesloven ændres, så gæld fra sagsomkostninger i straffesager sidestilles med anden gæld, hvilket gør det lettere at opnå gældssanering.
PET's adgang til oplysninger: Politiets Efterretningstjeneste (PET) får direkte elektronisk adgang til kriminalforsorgens registre for mere effektivt at kunne forebygge og efterforske terrorisme.
Afskaffelse af danskbonus: Den såkaldte danskbonus i integrationsloven for selvforsørgede udlændinge, der består en danskprøve, afskaffes.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Dog fastsætter justitsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de nye regler om disciplinærstraf, da de kræver implementering i kriminalforsorgens systemer og uddannelse af personalet.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, har til formål at styrke indsatsen mod terrorisme og radikalisering i danske fængsler. Forslaget er en udmøntning af en politisk flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi og introducerer en række markante ændringer i straffuldbyrdelsesloven og loven om nordisk straffuldbyrdelsessamarbejde.
Etablering af særlige afdelinger for terrordømte
Lovforslagets mest centrale element er oprettelsen af særlige afdelinger for personer dømt for terrorisme (efter straffelovens §§ 114-114j) og andre radikaliserede indsatte. Dette markerer et skift fra den nuværende spredningsstrategi til et mere koncentreret og specialiseret regime.
Fra 1. juli 2022 mister dømte retten til udgang og besøg i en længere periode, hvis de udebliver fra deres afsoning uden gyldig grund.
Kriminalforsorgen ansætter governor til at lede fængsel i Kosovo
Kriminalforsorgen har ansat Mads Beyer som 'governor' til at lede det kommende danske fængsel i Kosovo, der skal huse 300 udvisningsdømte kriminelle udlændinge.
Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.
Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde
For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:
Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.
Andre væsentlige ændringer
Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:
Område
Nuværende Regel
Foreslået Ændring
Udstationering (udvisningsdømte)
Kriminalforsorgen behandler sager af egen drift.
Udvisningsdømte indsatte skal selv ansøge om udstationering.
Magtanvendelse
Magt må anvendes, hvis det er "nødvendigt".
Magt må anvendes, hvis det er "strengt nødvendigt".
Bødeindrivelse (udlændinge)
Politiet skal oversende ubetalte bøder til Gældsstyrelsen.
Politiet kan undlade oversendelse og i stedet anmode om fuldbyrdelse i skyldnerens hjemland.
Klageadgang (nordisk samarbejde)
Afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.
Der indføres bemyndigelse til at afskære klageadgang til højere administrativ myndighed.
Ikrafttrædelse og økonomi
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.
Kriminalforsorgen
