Sag om forældelse af krav vedrørende motorhavari på skib; spørgsmål om designansvar og rådgiveransvar

Sagen omhandler et motorhavari på skibet Donizetti den 19. august 2017, hvor kaskoassurandørerne, Lloyds m.fl., har rejst krav mod MAN Energy Solutions (motorproducent) og Kolbenschmidt GmbH (stempelproducent). Spørgsmålet om forældelse af disse krav er udskilt til særskilt behandling.

Sagens Baggrund

Motoren til Donizetti blev produceret af MAN i år 2000, og Kolbenschmidt leverede stempler til MAN's produktion af motoren samme år. I juli 2015 udsendte MAN et "Service Letter SL2015-601/MIKA" vedrørende løse plugs i stempler af den type, der var installeret i Donizetti, og anbefalede inspektion og efterspænding.

Efter motorhavariet indgav Lloyds m.fl. begæring om isoleret bevisoptagelse mod MAN den 14. august 2020 og mod Kolbenschmidt den 19. august 2020. Retten på Frederiksberg afviste dog anmodningen ved kendelse af 31. maj 2021, da der ikke var grundlag for isoleret bevisoptagelse.

Parternes Påstande og Anbringender

Lloyds m.fl. (Sagsøgerne):

• Gjorde gældende, at kravet ikke var forældet, hverken efter den absolutte 10-årige forældelsesfrist (Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 2) eller den almindelige 3-årige forældelsesfrist (Forældelsesloven § 3, stk. 1).
• Anførte, at den skadevoldende handling (designfejl eller mangelfuld rådgivning via Service Letter) medførte, at forældelsesfristen tidligst udløb i juli 2025.
• Hævdede, at begæringen om isoleret bevisoptagelse havde afbrudt forældelsesfristen midlertidigt i henhold til Forældelsesloven § 21, stk. 4, så forældelse tidligst indtrådte 1 år efter afslutningen af skønsforretningen (kendelsen af 31. maj 2021).
• Påstod, at MAN og Kolbenschmidt var afskåret fra at påberåbe sig forældelse på grund af retsfortabende passivitet, idet de havde deltaget i dialog og proces i flere år uden at gøre forældelse gældende.

MAN Energy Solutions (Modpart):

• Påstod frifindelse og gjorde gældende, at kravet var forældet.
• Anførte, at den absolutte 10-årige forældelsesfrist for designfejl (Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 2) skulle regnes fra motorens produktion i år 2000, hvilket betød, at kravet var forældet i 2010.
• Gjorde subsidiært gældende, at den almindelige 3-årige forældelsesfrist (Forældelsesloven § 3, stk. 1) løb fra skadens indtræden den 19. august 2017, og at kravet derfor var forældet den 19. august 2020.
• Hævdede, at den afviste anmodning om isoleret bevisoptagelse ikke havde afbrydende virkning på forældelsesfristen i henhold til Forældelsesloven § 21, stk. 4, da skønsforretningen aldrig blev afsluttet.
• Afviste at have udvist passivitet, da de løbende havde afvist kravet og forældelsespåstanden først hørte hjemme i nærværende sag.

Kolbenschmidt GmbH (Modpart):

• Påstod frifindelse og fastholdt, at sagsøgernes krav var forældet.
• Støttede MAN's anbringender vedrørende den absolutte 10-årige forældelsesfrist fra år 2000 (Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 2).
• Fastholdt, at den afviste anmodning om isoleret bevisoptagelse ikke havde afbrudt den almindelige 3-årige forældelsesfrist (Forældelsesloven § 21, stk. 4).
• Anførte, at de havde taget forbehold for forældelse fra starten og derfor ikke havde udvist retsfortabende passivitet.

Sø- og Handelsretten traf følgende afgørelse:

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at MAN og Kolbenschmidt ikke var afskåret fra at gøre forældelse gældende som følge af retsfortabende passivitet. De havde ikke givet Lloyds m.fl. en berettiget forventning om, at der ikke ville blive gjort indsigelse om forældelse.

Vedrørende designansvar (MAN og Kolbenschmidt):

• Retten fastslog, at krav om erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold forældes senest 10 år efter den skadevoldende handlings ophør i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 2.
• Den skadevoldende handling (design og produktion af motoren og stemplerne) fandt sted i år 2000. Virkningstidspunktet (motorhavariet i 2017) var uden betydning for denne frist.
• Kravet mod både MAN og Kolbenschmidt for oprindelige mangler (designansvar) var derfor forældet allerede i 2010.

Vedrørende rådgivningsansvar (MAN):

• Retten vurderede, at et eventuelt krav mod MAN på grundlag af mangelfuld rådgivning i "Service Letter SL2015-601/MIKA" var underlagt den almindelige 3-årige forældelsesfrist i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1.
• Fristen løb fra det tidspunkt, hvor skaden kunne konstateres, hvilket var den 19. august 2017, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2.
• Anmodningen om isoleret bevisoptagelse blev indgivet den 14. august 2020, inden for den 3-årige frist.
• Retten fandt, at selvom anmodningen om isoleret bevisoptagelse blev afvist af Retten på Frederiksberg den 31. maj 2021, medførte dette, at forældelsen tidligst indtrådte 1 år efter afslutningen af sagen om isoleret bevisoptagelse, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 4. Dette skyldtes, at det ikke var åbenbart ved indgivelsen, at begæringen ikke ville blive imødekommet, og formålet med bestemmelsen er at undgå at tvinge fordringshaveren til at anlægge retssag.
• Forældelsesfristen for et eventuelt rådgivningsansvar udløb derfor først den 31. maj 2022. Da stævningen blev indgivet den 31. maj 2022, var kravet inden for fristen.

Afgørelse

• KS Kolbenschmidt GmbH frifindes.
• Sagen fremmes til fortsat behandling for så vidt angår et eventuelt krav mod MAN Energy Solutions på grundlag af rådgiveransvar som følge af mangelfuld rådgivning i "Service Letter SL2015-601/MIKA".
• Lloyds Insurance Company S.A. m.fl. skal i fællesskab inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til KS Kolbenschmidt GmbH. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.

Dommen er anket til Østre Landsret den 5. december 2023Sagen sluttet ved Østre Landsret den 5. februar 2024.