Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En kvinde med en sundhedsforsikring anmeldte et behov for fysioterapeutisk behandling af bækkenbundssmerter, som opstod cirka otte måneder efter en traumatisk fødsel ved akut kejsersnit. Forsikringsselskabet afviste oprindeligt dækning med henvisning til en undtagelse i policen, hvorefter gener relateret til fødsel ikke var dækket.
Efter det indledende afslag rettede klager henvendelse til selskabet og anførte, at hendes smerter ifølge en specialist ikke nødvendigvis var fødselsrelaterede, herunder fordi hun ikke havde født gennem bækkenet. En medarbejder hos selskabet indikerede, at sagen kunne genvurderes, hvis der blev indsendt en ny lægehenvisning uden reference til fødslen. Klager fik herefter sin læge til at udfærdige en ny henvisning, hvorefter selskabet bevilgede dækningen.
Klager valgte at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, da hun fandt forsikringsbetingelsen principielt diskriminerende. Hun anførte blandt andet:
Selskabet anerkendte under sagens behandling, at der var sket en fejl, og at afslaget udgjorde forskelsbehandling. De tilbød og udbetalte efterfølgende en godtgørelse på 5.000 kr. pr. kulance.
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt en generel undtagelse i en sundhedsforsikring for fysiske gener relateret til fødsel udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 1.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at forsikringsselskabets undtagelse vedrørende fødselsrelaterede gener udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet lagde vægt på, at undtagelsen i forsikringsbetingelserne specifikt udelukkede behandling af gener relateret til fødsel, hvilket er en tilstand, der udelukkende vedrører kvinder. Ved at give afslag på denne baggrund blev klager behandlet ringere end en person af det andet køn ville blive i en tilsvarende situation. Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, som foreskrevet i Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 9.
Nævnet fastslog, at det passende godtgørelsesniveau for den skete krænkelse var 5.000 kr. Da indklagede allerede havde udbetalt dette beløb til klager under sagens forløb, fandt nævnet ikke grundlag for at tilkende yderligere beløb.
| Type | Beløb | Status |
|---|---|---|
| Udmålt godtgørelse | 5.000 kr. | Fastslået af nævnet |
| Allerede udbetalt | 5.000 kr. | Udbetalt pr. kulance |
| Restbeløb til udbetaling | 0 kr. | Sagen afsluttet |
Afgørelsen er truffet i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning under hendes ulykkesforsikring i forbindelse med en fødsel, der resulterede i et akut kejsersnit og efterfølgende fjernelse af livmoderen (hysterektomi) på grund af voldsom blødning og manglende sammentrækning af livmoderen (uterus atoni).
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Klageren fødte i 2022 ved akut kejsersnit efter et langvarigt fødselsforløb med veer i over 30 timer. Efter kejsersnittet oplevede hun en massiv blødning på 8-10 liter blod, da livmoderen ikke trak sig sammen. Dette nødvendiggjorde to yderligere operationer, herunder en hysterektomi, for at stoppe blødningen og redde klagerens liv. Klageren var indlagt på intensiv i fire dage efter indgrebet.
Klageren anmoder om erstatning for varigt mén og anerkendelse af skaden som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Hun argumenterer for, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at lægelige indgreb i forbindelse med fødsler ikke bør udelukke dækning. Hun finder det fornærmende, at selskabet sammenligner blodtabet med en sygdom, og mener, at blødningen ikke skete over tid, men var en pludselig og massiv hændelse.
Tryg Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er indtrådt et "ulykkestilfælde" som defineret i forsikringsbetingelserne. Selskabet definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade. De anfører, at kejsersnittet og hysterektomien udgør lægelig behandling, som ikke er dækket, medmindre den er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Selskabet har lagt vægt på, at det langvarige fødselsforløb og den manglende sammentrækning af livmoderen, som de sidestiller med en sygdom, ikke opfylder pludselighedskriteriet.
Institut for Menneskerettigheder har på vegne af klageren klaget over afvisningen og anført, at selskabets afslag potentielt udgør direkte diskrimination på grund af køn i strid med Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 7, jf. § 3 a, stk. 2, jf. § 3 a, stk. 1, nr. 3. Instituttet fremhævede, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at skader under kejsersnit ikke bør vurderes anderledes end skader under andre fødselstyper. Selskabet fastholdt dog sin afgørelse og afviste, at der var tale om forskelsbehandling, idet deres vilkår er kønsneutrale.
Sagen omhandler en forsikringstagende kvindes krav om dækning under sin helbredssikring hos PFA Pension for smerter opst...
Læs mereSagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener i halebenet og korsbenet, som...
Læs mere