Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om manglende lejeindtægt og nægtet fradrag for diverse udgifter

Manglende leje vedrørende [adresse1]

Selskabet havde anskaffet en ejerlejlighed i juni 2008, som blev stillet til rådighed for hovedanpartshaverens kæreste, [person3], fra juni til december 2008 uden husleje. Fra april 2009 blev lejligheden udlejet til tredjemand for 21.400 kr. pr. måned. SKAT forhøjede selskabets indkomst med 107.000 kr., svarende til markedslejen for 5 måneder i perioden juli-november 2008, da selskabets regnskabsår dækkede denne periode. SKAT argumenterede, at der var tale om en skattepligtig udlodning til hovedanpartshaveren, og at selskabet skulle beskattes af den manglende lejeindtægt. Selskabets repræsentant bestred beskatningen og henviste til, at rådigheden ikke var omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9, og at der ikke var grundlag for at beskatte en fikseret leje. Repræsentanten gjorde også gældende, at ansættelsen var forældet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, da der ikke var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, og at der ikke var handlet uagtsomt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Nægtet fradrag for udgifter

SKAT nægtede fradrag for flere udgifter med henvisning til, at de var selskabets drift uvedkommende og ansås for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Dette omfattede:

• Køb af møbler hos [virksomhed1] (15.308 kr.): Møblerne blev leveret til [adresse1], men fremgik ikke af inventarlisten ved udlejning til tredjemand. SKAT mente, at leveringsadressen alene ikke dokumenterede erhvervsmæssig brug.
• Udlæg [person1] (13.976 kr.): En bankhævning med teksten "udlæg [person1]" blev anset for uvedkommende for selskabets drift. Selskabet forklarede, at originalbilag var bortkommet pga. en vandskade, men SKAT fastholdt, at udgiften var udokumenteret.
• Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3] (14.546 kr.): Dette omfattede en radio, duge, servietter, badelagen og en knagerække. SKAT anførte, at disse genstande ikke fremgik af inventarlisten for lejligheden, og at visse indkøb (f.eks. duge og servietter) ikke var sædvanlige for en udlejet lejlighed.
• Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2] (27.610 kr.): Selskabet kunne ikke redegøre for, hvad der var opdateret, og SKAT anså udgiften for udokumenteret og uvedkommende.

Selskabets repræsentant fastholdt, at alle udgifter var erhvervsmæssige og relaterede til den erhvervsmæssigt udlejede lejlighed. Det blev anført, at inventarlisten ikke var udtømmende, og at bevisbyrden for, at udgifterne var private, lå hos SKAT. Repræsentanten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradragsret for driftsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Formelle forhold

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde overholdt fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009, da varsel blev sendt den 24. april 2013 og afgørelse truffet før den 1. august 2013. Selskabets påstand om forældelse blev derfor afvist.

Manglende husleje vedrørende [adresse1]

Det blev lagt til grund, at selskabet havde stillet ejendommen til rådighed for hovedanpartshaverens daværende kæreste og senere ægtefælle, [person3], uden at opkræve husleje i perioden 8. juni 2008 til 1. december 2008. Fra april 2009 blev lejligheden udlejet til tredjemand for 21.400 kr. pr. måned. Landsskatteretten fastslog, at der skulle fastsættes en lejeindtægt i selskabet svarende til markedslejen i henhold til Ligningsloven § 2. Den fikserede lejeindtægt blev fastsat til 107.000 kr. (21.400 kr. i 5 måneder), svarende til markedslejen, og blev beskattet i indkomståret 2009, da selskabets regnskabsperiode var fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Køb af møbler hos [virksomhed1]

Selskabet havde fratrukket udgifter til møbler, der ifølge faktura var leveret til [adresse1]. På leveringstidspunktet var lejligheden ikke udlejet, og møblerne fremgik ikke af den inventarliste, der blev udarbejdet ved udlejning til tredjemand. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse og dermed fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Udlæg [person1]

Selskabet havde overført 13.976 kr. til [person1] som et udlæg, men kunne ikke dokumentere, hvilke udgifter der var tale om, eller at de var afholdt i selskabets interesse. På trods af en oplyst vandskade, der havde ødelagt originalbilag, fandt Landsskatteretten, at det påhviler skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da dokumentation manglede, blev SKATs afgørelse stadfæstet.

Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3]

Selskabet havde fratrukket udgifter til en radio, duge, servietter, badelagen og en knagerække. Disse genstande fremgik ikke af inventarlisten for lejligheden på [adresse1], og indkøbene var foretaget, mens [person3] beboede lejligheden. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse og dermed fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev især bemærket, at visse indkøb (f.eks. duge og servietter til 24 personer) ikke var sædvanligt udstyr i en udlejet ejerlejlighed. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2]

Selskabet havde fratrukket en udgift på 27.610 kr. for en softwareopdatering, men hverken selskabet eller [person1] kunne redegøre for, hvad der var opdateret. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at udgiften var afholdt i selskabets interesse og dermed fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Maskeret udbytte

SKAT havde desuden anset en række udgifter for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Disse omfattede:

• Hævning af valuta (7.575 kr. i 2008): En kontanthævning på 1.000 euro, som ifølge selskabet dækkede udgifter til hovedanpartshaverens søn og en ven, der havde afhentet tegninger og prøver i Tyskland. SKAT anså rejsen for ikke-erhvervsmæssig og udgifterne som private, da sønnen ikke var ansat i selskabet, og bilagene var mangelfulde.
• Bilag 260 (11.470 kr. i 2009): En samlet post for rejseomkostninger, transport, parkering, kontanthævninger, bespisning m.v., hvor SKAT fandt bilagene utilstrækkelige og ulæselige, og den samlede post ikke kunne sammentælles.
• Afholdelse af private udgifter (18.020 kr. i 2009 og 6.603 kr. i 2010): Udgifter til medicin, hotelophold og restaurantbesøg for hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle. Selskabet forklarede, at medicinen var nødvendig under forretningsrejser, og at hotel- og restaurantbesøg var i forbindelse med drøftelse af erhvervsmæssige forhold. SKAT anså disse for privatforbrug, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
• Manglende bilag (76.332 kr. i 2009): Udokumenterede udgifter, herunder kontanthævninger, hvor SKAT krævede yderligere dokumentation for erhvervsmæssig begrundelse og modtager af beløb.
• Huslejeudgift (65.000 kr. i 2010): En overførsel fra selskabet til hovedanpartshaverens private konto, bogført som husleje for leje af lokaler i hovedanpartshaverens personligt ejede udlejningsejendom. SKAT nægtede fradrag grundet manglende lejekontrakt og tvivl om selskabets reelle behov for lokalerne. Selskabet henviste til en tidligere afgørelse, hvor denne udgift var godkendt.