Nægtet fradrag for udgifter til amerikansk selskab og maskeret udbytte

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2010. Hovedanpartshaveren, [person1], ejede både det danske selskab, [virksomhed2] ApS, og et amerikansk selskab, [virksomhed1] Inc. Sagen drejede sig primært om fradrag for udgifter, som det danske selskab havde afholdt til det amerikanske selskab, samt om forskellige udgifter, der af SKAT var anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.

Fradrag for udgifter til amerikansk selskab

[virksomhed2] ApS afholdt i indkomstårene 2007-2009 betydelige udgifter til [virksomhed1] Inc, som ifølge selskabet relaterede sig til design, udvikling og markedsføring af møbelkollektioner. SKAT nægtede fradrag for størstedelen af disse udgifter med henvisning til manglende dokumentation for, at transaktionerne var sket på markedsvilkår, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. SKAT mente, at det amerikanske selskab kun burde kompenseres for afholdte lønudgifter til [person1] med et tillæg på 10% (cost plus method), da det ikke var dokumenteret, at andre udgifter vedrørte arbejde udført for det danske selskab. Selskabet argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for at sikre fremtidige royaltyindtægter, især efter usikkerhed omkring en eksisterende royaltyaftale med et andet selskab. Selskabet fremhævede, at de to selskaber havde en fælles interesse i at vedligeholde og udvikle rettighederne til møbelkollektionerne.

Maskeret udbytte

SKAT havde desuden anset en række udgifter for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Disse omfattede:

• Hævning af valuta (7.575 kr. i 2008): En kontanthævning på 1.000 euro, som ifølge selskabet dækkede udgifter til hovedanpartshaverens søn og en ven, der havde afhentet tegninger og prøver i Tyskland. SKAT anså rejsen for ikke-erhvervsmæssig og udgifterne som private, da sønnen ikke var ansat i selskabet, og bilagene var mangelfulde.
• Bilag 260 (11.470 kr. i 2009): En samlet post for rejseomkostninger, transport, parkering, kontanthævninger, bespisning m.v., hvor SKAT fandt bilagene utilstrækkelige og ulæselige, og den samlede post ikke kunne sammentælles.
• Afholdelse af private udgifter (18.020 kr. i 2009 og 6.603 kr. i 2010): Udgifter til medicin, hotelophold og restaurantbesøg for hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle. Selskabet forklarede, at medicinen var nødvendig under forretningsrejser, og at hotel- og restaurantbesøg var i forbindelse med drøftelse af erhvervsmæssige forhold. SKAT anså disse for privatforbrug, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
• Manglende bilag (76.332 kr. i 2009): Udokumenterede udgifter, herunder kontanthævninger, hvor SKAT krævede yderligere dokumentation for erhvervsmæssig begrundelse og modtager af beløb.
• Huslejeudgift (65.000 kr. i 2010): En overførsel fra selskabet til hovedanpartshaverens private konto, bogført som husleje for leje af lokaler i hovedanpartshaverens personligt ejede udlejningsejendom. SKAT nægtede fradrag grundet manglende lejekontrakt og tvivl om selskabets reelle behov for lokalerne. Selskabet henviste til en tidligere afgørelse, hvor denne udgift var godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse baseret på Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradragsret for driftsudgifter, hvor bevisbyrden påhviler selskabet:

Fradrag for udgifter til amerikansk selskab

SKATs afgørelse blev stadfæstet. Det blev ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de overførte beløb på 372.142 kr. (2007), 342.800 kr. (2008) og 521.318 kr. (2009) var medgået til selskabets erhvervsmæssige udgifter. Retten lagde vægt på, at udgifterne var afholdt i det amerikanske selskabs interesse, og at fakturaer samt bogføring ikke klart specificerede de leverede ydelser fra [virksomhed1] Inc til det danske selskab.

Maskeret udbytte

Landsskatteretten vurderede de enkelte poster som følger:

• Hævning på 7.575 kr. (2008): SKATs afgørelse blev stadfæstet. Hævningen, der dækkede udgifter til hovedanpartshaverens søn og en kammerats tur til Tyskland, blev ikke anset for at have erhvervsmæssig relevans for selskabet, da sønnen ikke var ansat, og dokumentationen var utilstrækkelig.
• Bilag 260 (11.470 kr. i 2009): SKATs afgørelse blev stadfæstet. Det blev ikke dokumenteret, at overførslen var medgået til selskabets udgifter, da bilagene var ulæselige, og den samlede post ikke kunne sammentælles.
• Private udgifter (18.020 kr. i 2009 og 6.603 kr. i 2010): SKATs afgørelse blev stadfæstet. Udgifterne til medicin, hotelophold og restaurantbesøg for hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle blev anset for at have privat karakter, og det blev ikke dokumenteret, at de var selskabets erhvervsmæssige udgifter.
• Manglende regnskabsbilag (76.332 kr. i 2009): SKATs afgørelse blev ændret, og selskabets skattepligtige indkomst for 2009 blev nedsat med 400 kr. Dette skyldtes en fejl i SKATs opgørelse vedrørende en hævning på 399,80 kr., som allerede var beskattet som privat udgift.
• Huslejeudgift på 65.000 kr. (2010): Forhøjelsen blev nedsat til 0 kr. Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at overførslen var medgået til at afholde selskabets udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da beløbet var indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.
• Huslejeudgift på 54.000 kr. (2007): Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til dette beløb, da SKAT ikke havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med det, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.