Fradrag for kontorholdsudgifter nægtet - manglende tilknytning til indkomsterhvervelse

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for kontorholdsudgifter på 26.583 kr. i indkomståret 2008. Selskabet, hvis formål var køb og salg af fast ejendom, finansielle forretninger og udlejning af ejendomme, havde afholdt udgifter til planteservice, alarm og rengøring vedrørende en ejendom, der var hovedanpartshaverens private bopæl. Selskabet var sambeskattet med sit moderselskab og et datterselskab.

SKAT havde ikke godkendt fradraget, idet udgifterne ikke blev anset for at have erhvervet, sikret eller vedligeholdt selskabets indkomst. SKAT argumenterede, at udgifterne var private og derfor udgjorde maskeret udbytte, som via moderselskabet skulle beskattes hos direktøren og hovedanpartshaveren.

Selskabet påstod principalt, at udgifterne var fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Subsidiært påstod selskabet, at 50% af udgifterne skulle anses for fradragsberettigede. Selskabet fremførte, at det ikke var afgørende for fradragsretten, at der ikke var afholdt udgifter til husleje, da det var ubestridt, at selskabet anvendte lokaler hos hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter kun kan fradrages, hvis de i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke kan karakteriseres som en privatudgift.

Landsskatteretten fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter på 26.583 kr. til kontorhold (planteservice, alarm og rengøring) havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige udgifter. Særligt for udgifter til alarm blev det anført, at det ikke var dokumenteret, at alarmen var en driftsomkostning for selskabet, idet den kunne være anskaffet for at beskytte hovedanpartshaverens private kunstsamling.

Da der ikke var fremkommet oplysninger, der gav grundlag for en ændret bedømmelse, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Konsekvensen heraf var, at hovedanpartshaveren blev skattepligtig af den maskerede udlodning, fordelt med 10.589 kr. i indkomståret 2007 og 15.944 kr. i indkomståret 2008, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.