Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2024/1 SF.L L 166
Dato
13. marts 2025
Vedtaget
28. maj 2025
Ikraft
21. juni 2025
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Erhvervsministeriet
Dette lovforslag har til formål at styrke kontrolmyndighedernes redskaber til effektivt at føre kontrol med ulovlig markedsføring af lattergas og salg af ulovlige produkter, især på sociale medier, og at sikre, at kontrollen sker på et korrekt juridisk grundlag.
Lovforslaget indeholder flere væsentlige ændringer til lattergasloven:
Anvendelse af fiktive profiler (§ 9 a): Kontrolmyndigheden får udtrykkelig hjemmel til at anvende fiktive profiler på kommunikationsplatforme som led i kontrollen med overholdelse af lattergasloven. Dette skal sikre, at myndigheden kan være til stede, hvor ulovlig markedsføring og salg potentielt foregår, uden at skulle angive sin tilknytning til myndigheden. Anvendelsen af fiktive profiler skal ske under ansvar af kontrolmyndigheden og må ikke anspore til ulovlige handlinger eller forøge overtrædelsens omfang eller grovhed.
Påbud om fjernelse af indhold og blokering af brugerprofiler (§ 10 a): Bestemmelsen justeres, så kontrolmyndigheden fortsat kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der anvendes eller henviser til ulovlig markedsføring af lattergas til forbrugere. Muligheden for at blokere brugerprofiler udgår dog for at undgå tvivl om overholdelsen af grundlovens forbud mod censur. Ved 'henviser til markedsføring' forstås også links til eksterne hjemmesider, hvor ulovlig markedsføring foregår.
Blokering af onlinegrænseflader (§ 10 b): En ny bestemmelse indføres, som giver mulighed for at blokere en onlinegrænseflade, hvorfra der sker eller henvises til ulovlig markedsføring af lattergas til forbrugere, hvis et påbud efter § 10 a ikke er efterkommet. Denne blokering kan kun ske efter retskendelse på begæring af kontrolmyndigheden. Retten skal så vidt muligt give den part, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. Kendelsen skal anføre de konkrete omstændigheder, der begrunder indgrebet. Udbydere af informationssamfundstjenester (f.eks. internetudbydere og webhostingudbydere) påhviler det at bistå kontrolmyndigheden med gennemførelsen af kendelserne. Kontrolmyndigheden skal påse, at blokeringen ikke opretholdes længere end nødvendigt, og kan af egen drift eller på anmodning træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis grundlaget ikke længere er til stede. Hvis en anmodning om ophævelse, baseret på væsentlige ændringer i indholdet, ikke imødekommes af myndigheden, skal spørgsmålet snarest muligt indbringes for retten. En ny anmodning kan tidligst fremsættes 3 måneder efter en afgørelse om ikke at ophæve blokeringen.
Lovforslaget indeholder også ændringer til lov om produkter og markedsovervågning:
Definition af 'Kommunikationsplatform' (§ 4, nr. 7): Der indsættes en ny definition af 'kommunikationsplatform', som omfatter onlineplatforme, der med henblik på fortjeneste tilbyder brugere at oprette profiler og udforske andre profiler, og hvis primære funktion er at give brugere mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i forskellige formater. Dette skal tydeliggøre, at sociale medier er omfattet.
Anvendelse af fiktive profiler (§ 10 a): Kontrolmyndigheden får tilsvarende lattergasloven hjemmel til at anvende fiktive profiler på kommunikationsplatforme som led i kontrollen med overholdelse af produktloven og tilhørende forordninger. Dette skal sikre effektiv kontrol med produkter, der sælges og gøres tilgængelige på kommunikationsplatforme.
Påbud til kommunikationsplatforme (§ 17, stk. 2): Kontrolmyndigheden får mulighed for at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, som ikke er i overensstemmelse med produktloven eller regler fastsat i medfør heraf. Dette udvider kontrolmyndighedens beføjelser til også at omfatte sociale medier, hvor produkter i stigende grad markedsføres og sælges. Påbud vil som udgangspunkt først udstedes, hvis en anmodning om frivillig fjernelse ikke er efterkommet.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Nyt lovforslag skal styrke kontrollen med ulovligt salg af lattergas på sociale medier yderligere. Det skal beskytte særligt unge mennesker mod det farlige stof.

Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af lattergas som rusmiddel ved at skærpe reglerne for tilgængelighed, indføre et besiddelsesforbud på offentlige steder og hæve strafferammen for overtrædelser. Desuden skærpes sanktionerne for grove overtrædelser af markedsføringsloven generelt. Lovforslaget er en implementering af en politisk aftale fra januar 2022 baseret på en evaluering af området.
Lovens titel ændres til for at afspejle de nye centrale elementer.
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Regeringens ekspertgruppe foreslår syv principper for at mindske afhængigheden af globale tech-platforme i den offentlige sektor og samfundet.
Markedsføringsforbud (§ 3): Det tidligere salgsforbud erstattes af et markedsføringsforbud. Det er forbudt at:
Besiddelsesforbud (§ 4 a): Det bliver forbudt at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Forbuddet gælder ikke, hvis besiddelsen sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål (f.eks. brug i en flødeskumssifon).
Samsalgsforbud (§ 5): Forbuddet mod at markedsføre lattergas fra steder, der også sælger alkohol og tobaksvarer, udvides til også at omfatte crackers.
| Forpligtelse | Beskrivelse |
|---|---|
| Kontrolpligt | Forhandler skal kontrollere købers CVR-nummer ved salg over 17 gram. |
| Tidspunkt | Kontrol skal ske før betalingstransaktionen. |
| Procedure | Forhandler skal have en relevant procedure for kontrollen. |
| Dokumentation | Kontrollen skal dokumenteres for hvert salg. |
| Opbevaring | Dokumentationen skal opbevares i 2 år. |
Indgreb mod online indhold (§ 10 a): Kontrolmyndigheden (Sikkerhedsstyrelsen) får beføjelse til at påbyde kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader at fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til ulovlig markedsføring af lattergas. Dette er især rettet mod salg via sociale medier.
Refusion af udgifter (§ 8, stk. 3): Hvis en kontrol har krævet en betaling (f.eks. ved kontrolkøb med skjult identitet), kan myndigheden kræve udgiften refunderet af forhandleren.
Lattergasloven (§ 12): Strafferammen skærpes markant. Overtrædelse af de centrale forbud (markedsføring i strid med mængde- og aldersgrænser, til beruselse, samt besiddelsesforbuddet) kan under skærpende omstændigheder straffes med fængsel i op til 2 år. Skærpende omstændigheder kan f.eks. være systematisk salg eller salg rettet mod sårbare unge. Udgangspunktet for overtrædelser er bøde.
Markedsføringsloven (§ 2): Der indføres en ny bestemmelse (§ 37, stk. 4), der gør det muligt at idømme fængsel i op til 4 måneder for grove og systematiske overtrædelser af forbuddet mod vildledende og aggressiv handelspraksis, når det sker med økonomisk vinding for øje.
Digital Kommunikation og Klageadgang: Der indføres krav om obligatorisk digital kommunikation med kontrolmyndigheden. Samtidig afskæres den administrative klageadgang for myndighedens afgørelser, som i stedet kan indbringes for domstolene.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslaget har til formål at stramme reglerne for lattergas for at begrænse misbrug, indføre en mærkningsordning for r...
Læs mereDette lovforslag har til formål at tilpasse dansk lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU o...
Læs mereLovforslag: Ny beskyttelse mod AI-genererede 'deepfakes' og digitale efterligninger i Ophavsretsloven

Afvisning af klage over påbud om energimærkning af klimaanlæg på grund af manglende klageadgang