Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra forældrene til en 14-årig pige over en artikelserie bragt i NORDJYSKE Stiftstidende og på mediets digitale platforme i september 2020. Artiklerne beskrev et skolemiljø i en 9. klasse, hvor mobning angiveligt var eskaleret til trusler på livet, chikane og dannelsen af en såkaldt "pigebande".
I artiklen blev det beskrevet, hvordan en gruppe på fem piger angiveligt styrede klassen med hård hånd. Der blev fremført påstande fra andre forældre om:
Som illustration til artiklen bragte mediet et billede fra Snapchat, der viste klageren række en "fuck-finger" mod kameraet. Selvom pigens øjne var streget over med en sort markør, var hendes ansigtstræk og tøj fortsat synligt.
Klageren og hendes forældre anførte, at oplysningerne i artiklen var ukorrekte, krænkende og skadelige. De gjorde gældende, at der aldrig var fremsat dødstrusler eller trusler om vold, og at pigerne ikke udgjorde en "bande".
Et centralt punkt i klagen var, at hverken pigen eller forældrene var blevet kontaktet forud for offentliggørelsen for at få mulighed for at svare på de alvorlige beskyldninger. Desuden blev det påpeget, at billedet blev bragt uden samtykke, hvilket havde medført store psykiske konsekvenser for den 14-årige pige, da hun var let genkendelig for personer i lokalområdet og på skolen.
Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af NORDJYSKE Stiftstidende for tilsidesættelse af god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34.
Nævnet vurderede, at der i artiklen blev rettet så grove og potentielt skadelige beskyldninger mod pigen, at mediet var forpligtet til at efterprøve oplysningerne ved at forelægge dem for hende eller hendes forældre inden publicering. Dette var ikke sket, hvilket er i strid med de presseetiske regler om kildekritik og forelæggelse.
Selvom pigen ikke var nævnt ved navn, og hendes øjne var slørede, fandt nævnet, at hun var genkendelig for en ikke ubetydelig kreds, da artiklen specifikt nævnte hendes skole og klasse.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter i sin begrundelse:
Som følge af kritikken pålagde Pressenævnet i medfør af Medieansvarsloven § 49 mediets ansvarshavende redaktør at offentliggøre en redegørelse for nævnets kritik. Denne skulle bringes både i den trykte avis og på de digitale platforme med en fremtrædende placering svarende til den oprindelige artikels eksponering.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sagen omhandler en klage over artiklen ”Under [Person A]s vinger”, som blev bragt i januar 2015 på mit.fyn.dk og i Fyens Stiftstidende. Artiklen var en del af et tema om Odense Kommunes nye strategi for udsatte børn og unge og fokuserede på et specifikt privat botilbud.
I artiklen interviewes en 16-årig pige, der i teksten er tildelt et dæknavn. Hun fortæller om sin hverdag på botilbuddet og om sin baggrund, herunder en opvækst med hvad der beskrives som en voldelig far og en psykisk belastet mor. Artiklen beskriver, hvordan pigen og moderen flygtede fra faderen, da pigen var seks år gammel, og hvordan pigen siden selv havde udviklet en aggressiv adfærd.
Selvom redaktionen anvendte et opdigtet navn og et billede, hvor pigen kun ses fra halsen og ned, har klageren (pigens far) anført, at anonymiseringen var utilstrækkelig. Han påpeger, at følgende oplysninger i kombination gjorde hende genkendelig for omgangskredsen:
Klassekammeraters, venners og forældres vurderinger af udseende fylder i unge pigers liv. Piger bliver præsenteret for uopnåelige idealer for, hvordan de skal se ud, og det påvirker deres selvsyn. Der er behov for, at omverdenen støtter dem mere i at have det godt i deres egen krop.
Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal både beskytte demokratiet, børn og unge og dæmme op for spredning af falske informationer. Partierne har som mål, at flere medier tilmelder sig Pressenævnet.
Klageren har desuden rejst kritik af, at han ikke blev kontaktet af avisen for at få mulighed for at kommentere på de alvorlige beskyldninger om vold. Han argumenterer for, at god presseskik kræver, at man indhenter kommentarer fra den part, der rettes alvorlige anklager imod.
Fyens Stiftstidende har anført, at deres primære fokus var at beskrive et alternativt anbringelsessted, og at oplysningerne om faderen blot tjente som en forklaring på pigens personlige udvikling. Avisen vurderede, at det ville skade pigen og hendes situation, hvis man havde kontaktet faderen for at efterprøve hendes udsagn.
Sagen drejer sig om en klage fra en privatskole og dens skoleleder over en artikel bragt på TV-Fredensborg.dk i november...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en person over en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i august 2015 under titlen ”For Fri...
Læs mere