Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
F indbragte sagen for Beboerklagenævnet i Sønderborg vedrørende vedligeholdelsesmangler i lejemålet. Hovedtvisten omhandlede hoveddøren, som ifølge lejeren (F) var utæt og skæv, hvilket resulterede i vandindtrængning i entreen under regn og blæst samt problemer med låseskinnen og låsen.
Boligforeningen (B) erkendte, at døren, som er fra 1983, havde en mindre skævhed, men oplyste i sit svar, at den var funktionsdygtig, og at vedligeholdelsesstanden svarede til bebyggelsens alder. Boligforeningen gjorde opmærksom på, at der var påbegyndt en løbende udskiftning af døre og vinduer i afdelingen.
Under nævnets besigtigelse af lejemålet den 11. december 2024 opstod en proceduremæssig konflikt. Lejeren filmede og optog lyd under mødet. Nævnet informerede lejeren om, at de ikke kunne give tilladelse til video- og lydoptagelse af det i øvrigt ikke-offentlige nævnsmøde. På trods af denne henstilling insisterede lejeren på at fortsætte med optagelserne, hvilket fik nævnet til at forlade mødet uden at have besigtiget de påståede mangler.
Beboerklagenævnet traf afgørelse om at afvise sagen i medfør af Almenlejeloven § 103, stk. 1. Afvisningen var udelukkende begrundet i lejerens insisteren på at video- og lydoptage mødet, hvilket gjorde det umuligt for nævnet at gennemføre besigtigelsen og indhente de nødvendige oplysninger.
Nævnet fandt, at udlejeren fik medhold i nævnets proceduremæssige beslutning, da nævnet har ret til at fastsætte rammerne for et ikke-offentligt møde.
Nævnet gjorde opmærksom på, at afgørelsen kan indbringes for Boligretten senest fire uger efter meddelelsen, jf. Almenlejelovens § 106, stk. 1.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentligretlige regler, der tidligere var spredt i bl.a. boligreguleringsloven, i én samlet lov om boligforhold. Lovforslaget er et supplement til det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov om leje, som fokuserer på det direkte forhold mellem udlejer og lejer. Lov om boligforhold indeholder regler, der primært regulerer forholdet mellem ejendomsejere og offentlige myndigheder, såsom kommuner, huslejenævn og Grundejernes Investeringsfond.
Loven fastsætter regler for, hvordan helårsboliger skal benyttes. Reglerne gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner, men andre kommuner kan beslutte at indføre dem.
Det nye nævn oprettes 1. januar 2025 og skal behandle sager om magtanvendelse over for borgere med handicap for at sikre borgerens værdighed og tryghed.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Dette kapitel giver kommuner mulighed for at indføre regler mod overbelægning. Reglerne skal først vedtages af kommunalbestyrelsen og derefter tilvælges af den enkelte udlejer for dennes ejendomme.
Loven indfører en markant sanktion mod udlejere, der groft misligholder deres forpligtelser.
Dette kapitel giver mulighed for at gribe ind over for ejere, der groft forsømmer vedligeholdelsen af deres ejendom.
Kapitlet regulerer den centrale fond for vedligeholdelse af private udlejningsejendomme.
Disse kapitler fastlægger rammerne for tvistløsning i lejeforhold.

Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mereNy vejledning om husordener på botilbud: Rammer, regler og sanktioner