Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 162
Dato
11. februar 2021
Vedtaget
24. marts 2021
Ikraft
28. marts 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Indenrigs- og Boligministeriet
Dette lovforslag har til formål at genindføre og etablere yderligere midlertidige foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 inden for lejeområdet. Forslaget giver ministre bemyndigelse til at forlænge visse lovbestemte frister i lejeloven, lov om leje af almene boliger og erhvervslejeloven. Dette er en videreførelse og udvidelse af en lignende ordning fra foråret 2020.
Lovforslaget giver bemyndigelse til at forlænge fristen for udlejeres fremlæggelse af forbrugsregnskaber for f.eks. varme og vand.
De berørte love og bestemmelser er:
Lovforslaget indfører en ny bemyndigelse til at forlænge fristen for afholdelse af beboermøder i private udlejningsejendomme.
| Lov | Berørt bestemmelse | Formål med ændring | Ministeransvar |
|---|---|---|---|
| Lejeloven | § 43 (forbrugsregnskab) | Bemyndigelse til at forlænge frist | Indenrigs- og boligministeren |
| Lejeloven | § 64 (beboermøde) | Bemyndigelse til at forlænge frist | Indenrigs- og boligministeren |
| Lov om leje af almene boliger | § 56 (forbrugsregnskab) | Bemyndigelse til at forlænge frist | Indenrigs- og boligministeren |
| Erhvervslejeloven | § 49 (forbrugsregnskab) | Bemyndigelse til at forlænge frist | Erhvervsministeren |
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har dog tilbagevirkende kraft fra den 10. februar 2021, hvor lovforslaget blev fremsat. Dette sikrer, at frister, der er udløbet mellem fremsættelsen og lovens ikrafttræden, også kan blive omfattet af en eventuel forlængelse.
Alle de nye bemyndigelser er midlertidige og ophæves automatisk den 1. marts 2022.

Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
To lovforslag med betydning for menighedsrådenes arbejde og folkekirken er netop sendt i høring af By-, Land- og Kirkeministeriet med frist d. 25. august.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. decemb...
Læs mereLovforslaget fremsætter en ny, permanent epidemilov, der skal erstatte den eksisterende lov om foranstaltninger mod smit...
Læs mere
Huslejenævnet godkender varmeregnskab for 2022 trods lejers indsigelse om forbrug og målerregistrering