Manglende fradrag for varme- og vandudgifter grundet manglende fremsendelse af varmeregnskab

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for udgifter til varme og vand i en udlejningsejendom. Selskabet, [virksomhed1] ApS, drev virksomhed med udlejning af en ejendom bestående af et erhvervslejemål og to lejligheder. Ifølge lejekontrakterne skulle lejerne betale á conto-bidrag for varme, vand, antenne og renovation, og de endelige udgifter skulle afregnes efter forbrugsregnskab.

SKAT havde forhøjet selskabets indkomst med 45.931 kr., da de ikke godkendte fradrag for udgifterne til varme og vand. SKATs begrundelse var, at når udlejer alene har påtaget sig at levere varme og vand mod refusion af udgifterne fra lejerne, skal disse udgifter holdes uden for driftsregnskabet. SKAT havde nedsat selskabets indkomst med de indtægtsførte á conto-betalinger på 31.200 kr. og forhøjet indkomsten med de samlede udgifter til forbrug af vand og varme på 45.931 kr. (66.564 kr. samlet udgift minus udgifter til [virksomhed2], renovation og [virksomhed4]).

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet de mente at have en fordring på lejerne for forskellen mellem afholdte omkostninger og modtagne á conto-betalinger. Selskabet argumenterede for, at denne fordring måtte anses for tabt, da forbrugsregnskaberne ikke var fremsendt rettidigt til lejerne i henhold til Lejeloven § 40 og Lejeloven § 46 L. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at tabet var fradragsberettiget som et driftstab efter Statsskatteloven § 6, litra a. Selskabet var dog enig med SKAT i, at der ikke skulle være momsfradrag for forbrugsafgifter på 8.449 kr.

SKAT havde anmodet om forbrugsregnskaberne, men disse var ikke modtaget, og selskabets revisor havde oplyst, at der ikke var udarbejdet et varmeregnskab. Dette skabte bevismæssig usikkerhed om, hvorvidt selskabet havde aflagt forbrugsregnskab over for lejerne inden for de lovmæssige frister.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets indkomst med 45.931 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for udgifter til varme og vand.

Retten lagde til grund, at der var enighed mellem selskabet og SKAT om, at udgifterne til varme og vand ikke var indeholdt i lejen, og at lejerne skulle betale disse udgifter i henhold til et forbrugsregnskab. Dette betød, at de månedlige á conto-betalinger fra lejerne ikke skulle medregnes i selskabets skattepligtige indkomst, ligesom de modsvarende udgifter ikke kunne fratrækkes i selskabet. Denne opfattelse om at regulere for indtægtsførte á conto-indbetalinger og afholdte forbrugsudgifter blev tiltrådt.

Vedrørende selskabets subsidiære påstand om fradrag for tab på fordring efter Kursgevinstloven § 2 og Kursgevinstloven § 25, stk. 1 eller som driftstab efter Statsskatteloven § 6, litra a, fandt Landsskatteretten, at det ikke var godtgjort, at fristen for rettidig fremsendelse af varmeregnskabet for varmeperioden 1. oktober 2008 - 30. september 2009 udløb i indkomståret 2009. Dette var afgørende, da Lejeloven § 42, stk. 1, 1. pkt. fastslår, at udlejeren mister retten til at kræve tillægsbetaling, hvis regnskabet ikke er kommet frem til lejeren inden for den fastsatte frist i Lejeloven § 40, stk. 1. Selskabet havde ikke fremsendt det efterspurgte varmeregnskab udarbejdet af [virksomhed2] for den relevante periode, og det var derfor ikke oplyst, hvornår afregningen fra varmeforsyningsanlægget var modtaget, hvilket var nødvendigt for at vurdere overholdelse af fristen.

Landsskatteretten henviste desuden til Statsskatteloven § 4, litra b vedrørende skattepligt af lejeindtægter og til ligningsvejledningen, der angiver, at varmeafgift fra lejerne ikke påvirker en ejendoms driftsregnskab, når udlejer blot refunderer udgiften fra lejerne. Hvis der derimod betales en fast afgift uanset forbrug, skal denne tages til indtægt, og udgifterne kan fradrages.