Tvisten om dækning af omfattende skimmelsvamp under ejerskifteforsikring og sagens afvisning grundet kompleksitet

Denne sag omhandler en klage mod Domus Forsikring A/S vedrørende afslag på dækning af omfattende skimmelsvampeskader under en udvidet ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen, opført i 1977 med en tilbygning fra 1996, i juni 2022 og anmeldte skimmelsvamp i oktober 2022 efter at have oplevet helbredsproblemer.

Klagerens påstande

Klageren hævder, at der er konstateret betydelig skimmelsvampevækst i ejendommens tagrum, bag forsatsvægge, i nedstøbt forskalling og i fjernvarmeskakten. Denne skimmel, anfører klageren, var til stede ved overtagelsen og nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed væsentligt. Klageren bestrider forsikringsselskabets påstand om, at de destruktive åbninger, der blev foretaget under undersøgelserne, forårsagede indeklimaproblemerne, idet disse åbninger var nødvendige for at påvise den skjulte skimmel. Klageren henviser til Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)-anvisninger, specifikt SBI-anvisning 274, for at argumentere for, at skimmelens omfang (anslået til over 61 m² i tagrummet og 7,2 m² på nedstøbt forskalling) langt overskrider acceptable grænseværdier, hvilket gør huset ubeboeligt. Desuden fremhæver klageren byggemæssige fejl, såsom manglende kapillarbrydende lag i gulvkonstruktionen (som de hævder er i strid med Bygningsreglement BR-S 85 kap. 4.1.2 Bygningsreglement § 4.1.2, der foreskriver, at konstruktioner skal udføres, så de forhindrer fugtskader) og porøse mørtelfuger i gavlfacaden, som de mener har bidraget til skimmelsvampen og afviger markant fra normal byggeskik for ejendomme af tilsvarende alder. Klageren søger dækning for alle udbedringsomkostninger, genhusningsudgifter samt udgifter til advokat og sagkyndig bistand.

Selskabets påstande

Domus Forsikring A/S fastholder, at de anmeldte forhold, med undtagelse af et specifikt problem i fjernvarmeudsparingen (hvor dækning blev anerkendt på grund af forhøjet fugt), ikke er dækket af forsikringen. Selskabet anfører, at den konstaterede skimmel ikke var "massiv" og ikke nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, ligesom den ikke var en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, i overensstemmelse med deres forsikringsvilkår (pkt. 4.1 og 4.2). De hævder, at klagerens egne destruktive undersøgelser kompromitterede pålideligheden af efterfølgende skimmelvurderinger, hvilket gjorde det vanskeligt at fastslå skimmelens reelle omfang på overtagelsestidspunktet. Selskabet påpeger desuden, at visse skimmelforekomster, især dem forårsaget af kuldebroer, er almindelige i ejendomme af denne alder og konstruktionstype. De henviser til Bygningsreglement BR77 § 7.6.2 Bygningsreglement § 7.6.2 (om skadelig kondens i vægkonstruktioner) og Bygningsreglement BR77 § 7.7.4 Bygningsreglement § 7.7.4 (om skadelig kondens i tagkonstruktioner) for at underbygge, at forholdene ikke var usædvanlige for bygningens alder og konstruktion. Selskabet henviser til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring for at støtte deres opfattelse af, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget skade.

Sagens forløb og dokumentation

Efter den indledende skimmelanmeldelse har begge parter indhentet forskellige ekspertrapporter. Klageren fremlagde rapporter fra et skimmelfirma og et boligrådgivningsfirma, mens selskabet engagerede et rådgivende ingeniørfirma. Disse rapporter indeholdt modstridende konklusioner vedrørende skimmelens omfang, årsag og hvorvidt den udgjorde en "skade" i forsikringsmæssig forstand. Dokumentationen omfatter fakturaer for byggeteknisk rådgivning, skimmeltest, beboelsesvogn, leje af hus og advokatomkostninger, der samlet beløber sig til 274.946 kr., med anslåede udbedringsomkostninger på 310.000 kr. Forsikringspolicens vilkår, herunder punkt 4.1, definerer dækningsberettigede skader som "aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der ved overtagelsen giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele". Punkt 4.2 definerer yderligere "skade" som "brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygninger, der nedsætter bygningernes værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand". Policen dækker også rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand og genhusning under visse betingelser (pkt. 5.2 og 5.3) samt udvidet dækning for skimmelafrensning af indbo (pkt. 21.5) og genhusning (pkt. 21.10).

Nævnet kan ikke afgøre sagen.Ankenævnet for Forsikring finder, at der består en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnes egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Tvisten må som følge heraf afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer og syn og skøn. Dette følger af Ankenævnets vedtægter Vedtægterne § 4, stk. 3, nr. 3.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at sagen vedrører mange og ganske komplekse spørgsmål vedrørende konstruktionsfejl, konstateret skimmelforekomst og påvirkning af ejendommens indeklima. Nævnet har også lagt vægt på, at sagens bilagsmateriale har haft en omfattende karakter, og at der blandt de sagkyndige – rekvireret af henholdsvis klageren og selskabet – har været uenighed omkring de konstaterede forhold. Nævnet har videre lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag må anses for ganske usikkert at fastsætte, hvilken udgift der er påkrævet for at udbedre eventuelle dækningsberettigende forhold.

Nævnet finder på denne baggrund, at der er behov for, at der i sagen dels foretages syn og skøn, som kan klarlægge de faktiske omstændigheder, dels at den udmeldte syn- og skønsmand vil kunne afgive supplerende mundtlig forklaring, hvilket ikke kan ske for nævnet.

Klagegebyret tilbagebetales.