Afvisning af sag om dækning af skimmelsvamp på ejerskifteforsikring grundet bevisusikkerhed

En forsikringstager har klaget til Ankenævnet for Forsikring over, at deres ejerskifteforsikringsselskab, Domus Forsikring A/S, har afvist at dække en skade i form af skimmelsvamp i deres hus, som blev købt med overtagelse den 1. august 2021.

Sagens baggrund

Kort efter indflytning i huset, der er opført i 2006, oplevede klageren og familien symptomer som hovedpine og irriterede slimhinder. Dette førte til en mistanke om dårligt indeklima forårsaget af skimmelsvamp. Klageren fik efterfølgende udført flere undersøgelser af forskellige firmaer, herunder Teknologisk Institut og OBH Gruppen.

Parternes argumenter

Klageren anfører, at undersøgelserne har påvist høje niveauer af skimmelsvamp, som stammer fra fugt og snavs under gulvet i entréen, der var til stede, da gulvet blev lagt. Klageren mener, at dette er en skjult mangel, som var til stede før overtagelsen og ikke nævnt i tilstandsrapporten. Derfor kræver klageren, at forsikringen dækker udbedring af skaden samt refunderer udgifterne til de tekniske rapporter, der har været nødvendige for at afdække problemet.

Domus Forsikring A/S afviser dækning med henvisning til, at de anmeldte gener ikke udgør en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet argumenterer for, at de tekniske rapporter ikke påviser et "massivt skimmelangreb" i selve beboelsesrummene. De høje koncentrationer af skimmelsvamp er fundet under gulvkonstruktionen, og der er ikke konstateret en dækningsberettiget årsag, såsom en bygningsskade, der har ført til fugt. Selskabet fastholder, at bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade på overtagelsestidspunktet, påhviler klageren.

Undersøgelser og dokumentation

Sagen er underbygget af flere tekniske rapporter, hvis resultater parterne tolker forskelligt:

• En tidlig DNA-støvtest fra oktober 2021 viste det værst mulige resultat (kategori F), hvilket indikerede en skjult skade.
• En rapport fra OBH fra juli 2022 konstaterede en "meget høj forekomst af fugtskadeskimmelsvampe" under gulvet og vurderede, at boligen var udsat for periodisk luftinfiltration fra gulvkonstruktionen, hvilket påvirkede indeklimaet.

Nævnet kan ikke afgøre sagen.

Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de foreliggende oplysninger om skimmelforekomsten og dens påvirkning af indeklimaet på overtagelsestidspunktet, at sagen ikke er egnet til behandling på skriftligt grundlag. En afgørelse af tvisten må i givet fald ske ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneafhøringer samt syn og skøn efter retsplejelovens regler.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om en ejendom fra 2006, og at flere tekniske undersøgelser peger på en kompleks problemstilling. En DNA-støvtest fra oktober 2021 indikerede en mulig skjult skade. En senere rapport fra OBH i juli 2022 konstaterede en "meget høj forekomst af fugtskadeskimmelsvampe" under gulvkonstruktionen i entréen. Samme rapport vurderede, at en prøve fra en dørkarm på 1. sal var repræsentativ for skimmelforekomsterne i boligen og konkluderede, at boligen var udsat for periodisk luftinfiltration fra gulvkonstruktionen.

Grundet denne bevisusikkerhed afviser nævnet at træffe en realitetsafgørelse. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet kan afvise en sag, der kræver en bevisførelse, som ikke kan ske for nævnet.

Klagegebyret tilbagebetales.