Ejerskifteforsikring: Dækning af fugt- og skimmelskader grundet fejlkonstruktion og tilstandsrapportens betydning

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fugt- og skimmelsvampeskader i en ejendom fra 1967 med en tilbygning fra 1972.

Sagens baggrund og forløb

Klagerne overtog ejendommen i august 2021. Ved gulvlægning konstaterede de opfugtede vægge og sort skimmel bag fodlister i det oprindelige hus. De var bekendt med et defekt omfangsdræn mod en sydmur, som de udbedrede. Efter udbedringen af drænet i vinteren 2021/2022 forbedredes fugtforholdene i andre vægge dog ikke, hvilket førte til kontakt med en byggesagkyndig. Denne konstaterede fugt i de fleste vægge og anbefalede kontakt til ejerskifteforsikringen.

Klagerne anmeldte skaden til forsikringsselskabet, som indledningsvist afviste dækning. Efterfølgende bestilte selskabet en rapport fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, der påviste opfugtede vægge og terrændæk samt skimmelvækst. Rapporten konkluderede, at det kapillærbrydende lag mellem sokkel og mursten i det oprindelige hus var fejlkonstrueret, da det lå over første sten, hvilket tillod fugt at trænge op. Klagerne oplevede symptomer på luftvejsirritation og flyttede ud af tilbygningen, hvilket afhjalp symptomerne.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren ønsker dækning for fejlkonstruktionen af de resterende vægge i det oprindelige hus samt udbedring af skimmelramte og fugtskadede lister. Klageren accepterer ikke dækning for skader ved væggen mellem badeværelse og gang, som var nævnt i tilstandsrapporten.

Klageren argumenterer for, at skaden skyldes en klar fejlkonstruktion fra husets opførelse i 1967, hvor det kapillærbrydende lag er fejlplaceret. Dette strider mod Bygningsreglementet af 1966 § 5.3.1, stk. 2 og Bygningsreglementet af 1966 § 7, stk. 2. Klageren mener, at denne fejlkonstruktion er en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringens vilkår, da den har ført til en skade, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed, og at den manglende fugtspærre kan betragtes som en manglende bygningsdel.

Klageren bestrider selskabets argument om, at skaden kunne have været opdaget ved overtagelsen, da den pågældende væg ved badeværelset var undersøgt og ikke synligt fugtig. Den faktiske fejlkonstruktion krævede destruktive undersøgelser at afdække. Klageren afviser også, at skimmelniveauet skyldes dårlig rengøring, idet husstanden har allergi og anvender HEPA-luftrensere og hyppig rengøring.

Domus Forsikrings påstande og argumenter: Selskabet afviser dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 5B, som udelukker forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet. Selskabet anfører, at opfugtningen i den oprindelige bygning var beskrevet i tilstandsrapporten med karakteren 'UN' (mulig skade), hvilket opfordrede til nærmere undersøgelse. Da klageren ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser, bærer de selv risikoen.

For tilbygningen fra 1973 anfører selskabet, baseret på ingeniørrapporten, at fugtniveauet i skillevæggene og terrændækket er normalt og uproblematisk. Selskabet fastholder, at der ikke er konstateret dækningsberettigede skader i tilbygningen. Vedrørende skimmelsvamp anfører selskabet, at der ikke er målt massiv forekomst, og at den konstaterede skimmel ikke skyldes bygningens opbygning, men muligvis rengøringsproblemer. Selskabet mener ikke, at skimmelforekomsten opfylder skadesbegrebet som en dækningsberettiget skade.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet har truffet følgende afgørelse og begrundelse:

Indledningsvist bemærker nævnet, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger et forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Det er ikke i sig selv en skade i ejerskifteforsikringens forstand, at en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Opfugtede vægge i oprindelig bygning (1967)

Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var fysiske forhold ved terrændæk eller skillevægge, der adskiller sig væsentligt fra, hvad der kan forventes i tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet har lagt vægt på, at opstigende grundfugt i et vist omfang vil forekomme i terrændækskonstruktioner/skillevægge af den pågældende alder. Desuden fremgår det af fugt- og skimmelsvampeundersøgelsen, at der ikke er registreret alvorlige skader som følge af den forhøjede fugt i skillevæggene. Det var heller ikke usædvanligt at overpudse murpappen i væggene på tidspunktet for ejendommens opførelse.

Opfugtede vægge i tilbygning (1973)

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved væggene i tilbygningen, der udgør skade eller nærliggende risiko for skade. Fugt- og skimmelsvampeundersøgelsen viser, at fugtniveauet i skillevægge og terrændæk i tilbygningen er på et normalt og uproblematisk niveau.

Skimmelsvamp

For at skimmelsvamp kan dækkes under en ejerskifteforsikring, skal det enten udgøre en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører usædvanlig opfugtning/skimmeldannelse for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller være et massivt skimmelangreb, der i sig selv på overtagelsestidspunktet nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrum nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at skimmelforekomsten er en følgeskade til en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen. Ligeledes er det ikke godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, som nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt.