Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om en adgangsbegrænsning til en ejendom er gyldig, selvom den ikke er tinglyst på ejendommen. Begrænsningen er registreret i kommunens fagsystem, men fremgår ikke af tingbogen, hvilket skaber usikkerhed i forbindelse med en ansøgning om en ny adgang.
Det centrale spørgsmål er, hvorvidt tinglysning er en juridisk betingelse for, at en afgørelse om adgangsbegrænsning er gyldig og bindende for ejendommens ejer og fremtidige erhververe.
Vejdirektoratet fastslår, at tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for adgangsbegrænsninger. En adgangsbegrænsning bliver juridisk bindende for alle fra det tidspunkt, hvor vejmyndigheden offentliggør sin afgørelse, jf. Vejlovens § 56, stk. 3.
Pligten til at sørge for tinglysning, som påhviler vejmyndigheden i henhold til Vejlovens § 56, stk. 4, har alene til formål at oplyse og sikre kendskab til begrænsningen, især for fremtidige købere af ejendommen. Denne praksis understøttes af forarbejderne til Tinglysningslovens § 2, som angiver, at tinglysning af visse offentligretlige restriktioner udelukkende tjener et oplysende formål.
Vejdirektoratet vejleder kommunen til at:
Vejdirektoratet udtaler, at tinglysning af en adgangsbegrænsning ikke er en betingelse for dens gyldighed. Gyldighedsvirkningen af adgangsbestemmelser i forhold til ejere og brugere af de berørte ejendomme er knyttet til vejmyndighedens offentlige kundgørelse af afgørelsen. Tinglysningen har alene en oplysende virkning og har til formål at sikre retsvirkningen over for senere erhververe af ejendommen.
Dette princip er en videreførelse af mangeårig praksis og understøttes af forarbejderne til tinglysningsloven, hvor det fremgår, at for en række offentligretlige begrænsninger tjener tinglysningen udelukkende et oplysende formål og har ikke nogen selvstændig rettighedsbeskyttende virkning. Gyldigheden opnås ved den offentlige bekendtgørelse.
Konklusionen er derfor, at en adgangsbegrænsning er gældende fra datoen for dens offentliggørelse, uanset om den efterfølgende er blevet tinglyst på den pågældende ejendom.
Ejerfortegnelsen har i fem år fungeret som det autoritative register for faktiske ejerskaber af fast ejendom i Danmark og sikrer sammenhæng i ejendomsdata.
Geodatastyrelsen har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse fra 2024. Den nye bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, har til formål at modernisere og præcisere reglerne for matrikulære arbejder, med særligt fokus på sager, der involverer ekspropriation.
Den mest markante ændring findes i § 21, som omhandler matrikulære sager i forbindelse med ekspropriation. Formålet er at tydeliggøre, at en matrikulær sag kan indeholde forandringer, der ikke er direkte tvangsafståelser, men som har en nødvendig og snæver sammenhæng med et ekspropriationsprojekt.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.
De væsentligste ændringer omfatter:
Forenklet erklæringspligt: Kravet til erklæringer fra ekspropriationsmyndigheden lempes. Myndigheden skal fremover blot erklære, at sagen kun indeholder forandringer som følge af ekspropriation. Dette fjerner det tidligere krav om at bekræfte overholdelse af specifikke paragraffer i udstykningsloven, hvilket forenkler processen.
Præcisering efter høring: Efter høringssvar fra Tinglysningsretten er der foretaget en opdeling af § 39, stk. 7, i to separate bestemmelser. Dette skal sikre en tydelig markering i den skematiske redegørelse af, hvilke delarealer der er direkte omfattet af en ekspropriationsbeslutning, og hvilke der ændres af andre årsager med tæt tilknytning til projektet.
Sproglige og terminologiske justeringer: For at øge den juridiske præcision er der foretaget flere sproglige justeringer:
Opdatering af myndighedsnavn: Gennem hele bekendtgørelsen er "Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur" blevet erstattet med "Klimadatastyrelsen".
Bekendtgørelsen er en omfattende regulering af alle aspekter af matrikulært arbejde og er inddelt i 25 kapitler, der dækker emner som:
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025 og vil gælde for sager indsendt til Geodatastyrelsen på eller efter denne dato. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2024 om matrikulære arbejder.

Sagen omhandler en klage indgivet af en grundejer over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt ...
Læs mereLovforslaget skaber det juridiske grundlag for anlæggelsen af Lynetteholm, en ny halvø i Københavns Havn. Projektet, som...
Læs mere